Traeskovals_Ann-Mari-Kornerup. Fotograf Pia Jensen (udsnit)
Ann-Mari-Kornerup. Træskovals (udsnit). Fotograf Pia Jensen
Speakers Corner

Vi mangler et samlingssted for det tekstile felt!


Danmark har museer som: Clay Keramikmuseum Danmark, Glas – Museet for glaskunst og Museum for Papirkunst. Vi har ikke et museum for tekstil.

Vi drømmer om en institution, der formidler både tekstile traditioner og værker, som rækker ind i kunstverdenen. Et sted, der indsamler, bevarer og dokumenterer det tekstile område, og er et aktivt udstillingssted, der præsenterer samtidens nye udtryk og projekter. Det være sig tekstilkunst, kunsthåndværk, design, mode – ja alle tekstile genrer, der er udført med ”bløde” materialer.

Vi iagttager, hvordan de tekstile udtryk vokser i billedkunsten, hvordan studerende og nyuddannede fra designskolerne opsøger vores værksteder for at efteruddanne sig, fordi de hungrer efter håndgribelig faglig viden og indsigt i deres fag.
På Statens Værksteder for Kunst er afdelingen med tekstile redskaber flittigt efterspurgt. Der rapporteres om lange ventelister til de private kursussteder i hele landet, hvor undervisning på højt fagligt niveau indenfor de tekstile håndværksfag findes. Alt sammen en klar indikation af, at der mangler formidlingssteder og uddannelsesmuligheder.

Tekstilkunsten i dag
Tekstilkunstnere er ligeværdige medlemmer i kunstnersammenslutningerne. Dansk Tekstilkunst er dokumenteret i 4 opslagsværker for perioden 1986-2019. Flere tekstilkunstnere udstiller sammen – eksempelvis har Dansk Gobelinkunst haft 25-års jubilæum, som kunstnersammenslutning med udstillinger i både ind- og udland. Mange stedsspecifikke tekstilkunstværker hænger i offentlige bygninger og store virksomheder, men registreringen af dem mangler eller er gået tabt. De tekstile kirkeudsmykninger er utallige.

Som Maria Kjær Themsen, i Dagbladet Informations store kulturtillæg den 11. oktober 2024, skrev i sin kunstkritik af udstillingen ”Nål og Tråd” på Brandts Klædefabrik:

”Jeg har virkelig set frem til en museal præsentation af så vigtigt og underbelyst et felt i dansk kunsthistorie, som tekstilbaseret kunst udgør”.

”Tekstilbaseret kunst bærer på en ladet arv. Traditionelt opfattet som en kvindesyssel, når det var værst, eller som kunsthåndværk når det var mindre slemt. I begge tilfælde en devaluering. For stof og tråd er aldrig blevet anerkendt på linje med olie på lærred, det har været alt for tæt knyttet til den kvindelige krop og hjemmets sysler til at blive taget alvorligt som kunst.”

Den tekstile formidling har stor værdi på flere planer
Det er en nødvendighed at kunne arbejde og tilgå læring gennem det taktile og analoge for at kunne forstå og udvikle på området for fremtiden.
Vi står overfor en kæmpe udfordring i forhold til tekstiler og bæredygtighed, der i den grad kræver alles evner. Danskerne mangler basal viden om tekstiler – egenskaber, fabrikation og produkt hvilket er væsentligt for at kunne forstå at omlægge og forandre på brugsvaner. En øget bevidsthed om de tekstile materialer og håndværk vil hjælpe de kloge valg og fremtidens løsninger på vej, og den tavse og uvurderlige viden, som stadig findes blandt Danmarks tekstile udøvere, skal bruges, men især sikres før den forsvinder for stedse. Det er ved at være sidste udkald.
Interessen og mulighed for at opsøge viden bør være tilgængeligt for alle – kunsthåndværkere, billedkunstnere, børn, unge, ja alle i alle aldre.

Hvem passer på vores tekstile viden?
I foråret 2024 blev en stor mængde kulturhistoriske vigtige og værdifulde billedtæpper solgt på det danske auktionsmarked. Tæpper, udført af Danmarks ypperste tekstilkunstnere, som var aktive i 1960’erne og 50 år frem – flere af dem er stadig aktive og nulevende. Tæpper, hvor af flere blev skabt som stedspecifikke værker, er nu spredt og historien gået tabt. Samme tab af viden oplever vi desværre også på landets museer.
Skønt vi på internationalt plan bryster os af Dansk Design, er det sjældent, de mange tekstiler og tekstile samarbejder mellem møbelarkitekter og vævere/stoftrykkere bliver fortalt og fremhævet. Et tekstilmuseum vil sikre en professionel formidling af den tavse viden både på det teoretiske som praktisk plan, samt være en platform for forskning og udvikling. Dette suppleret med en udstillingsvirksomhed der aktivt viser, hvad der rør sig nationalt som internationalt på tekstilkunst- som designsiden.

Der er momentum nu!
Vi ønsker at der gribes fat nu, hvor interessen for tekstiler så tydeligt er forstærket – i den brede befolkning, i de faglige miljøer og politisk hvor vi opfordres til bæredygtig adfærd.
Et fysisk sted for viden, udvikling, samlinger og visninger af tekstiler af alle slags, er vigtigt for at understøtte forståelse og brug af de tekstile ressourcer. Men også for at sikre dokumentationen af tekstilkunst og -håndværk for fremtidens udøvere og forskere.
Ildsjæle søges, økonomisk bistand ønskes – nu skal der sadles og skabes et samlingssted for det tekstile felt.

Baggrund

I Danmark findes der ikke et specifikt museum for det tekstile felt.

I 2023 lukkede Anne Fabricius Møllers ”Udstillingssted for Tekstil” og dermed også landets eneste lokale dedikeret til at udstille og forankre helt nye tekstilværker kombineret med en historisk bevidsthed.

I Høyer arbejdes der på et Internationalt Center for Tekstil. Et stærkt projekt, men uden udstillingsmulighed.

Tekstilmuseet i Herning har fokus på industrien med de store maskiner som udgangspunkt.

Speakers Corner

Ordet gives til kunsthåndværkere, designere, fagpersoner, kulturpersoner, forskere, undervisere, studerende og andre med noget på hjerte. Hvis du vil bidrage med en Speakers Corner-artikel kan du sende et forslag: formkraft@dkod.dk

Læs også

 

Q&A: Danmark har brug for en statsstøttet kunsthåndværk- og designhal

Interview med designer Boris Berlin, keramiker Morten Løbner Espersen, modedesigner Betina Bakdal, tekstildesigner Astrid Krogh og økonom Jesper Moseholm om behovet for en Kunsthåndværk – og Designhal i Danmark. Udgivet i januar 2023.

Læs artikel

Manpower-udstillingen med Hans Vangsø og Shozo Michikawa. Fotograf: Ture Andersen
Manpower. Hans Vangsø og Shozo Michikawa. Bygning A.
Foto: Ture Andersen