At skabe en stemning

Atmosfære som æstetisk begreb bygger på idéen om en rumlig stemning, som skabes ved hjælp af materialer, lys og form. Det påvirker vores sanser og åbner mulighed for tilknytning og minder. Et materiale kan have unikke iboende egenskaber, som i sig selv rummer en egen atmosfære. Glas kan eksempelvis transmittere og bryde lys og dermed skabe en æterisk og til tider endda ophøjet atmosfære. Med kunstneriske og håndværksmæssige greb kan kunsthåndværkeren arbejde med det offentlige rum og påvirke den måde, vi færdes, sanser og møder hinanden på.

I det aktuelle temanummer undersøges, hvordan kunsthåndværkere og designere bidrager til det offentlige rum, med refleksioner fra udøvere, rådgivere og repræsentanter fra forsknings- og uddannelsesverdenen.

Anna Rikkinen, projektleder i den finske organisation Ornamo, har i perioden 2018-2021 undersøgt, hvilken rolle og værdi kunsthåndværk har i bygningsindustrien. Den omfattende undersøgelse, der er finansieret af EU’s Socialfond, peger blandt andet på kunsthåndværkerens særlige materialekendskab, arbejdsmetode og kunstneriske praksis som et stærkt udgangspunkt for at skabe kvalitet, æstetik og holdbare bygninger i en verden, der kræver nye miljø- og menneskehensyn. Læs artikel

Danmark har også mange gode eksempler på kunstudsmykninger, borgerinddragende installationer og bygningsintegreret kunst skabt af udøvere med en kunsthåndværks- og designfaglig baggrund. Tekstildesigner Astrid Krogh er en af de kunsthåndværkere, der gennem mange år har arbejdet med offentlige rum i form af udsmykninger og installationer. I et interview fortæller hun, hvordan hun omsætter sin baggrund som væver og tekstildesigner til kunstværker, der forbinder mennesker med en verden, der er større end os selv.

I byen Nye uden for Aarhus står Tækker Group bag en jordudstykning med fokus på at skabe alternative tilgange til fællesskab, fællesarealer og mellemrum. I dette spænd har keramiker Mariko Wada udviklet et stedsspecifikt værk: et udendørs loft med titlen Terrain.

Designskolerne er i høj grad med til at klæde kunsthåndværkere og designere på til at arbejde med stor skala, formudvikle og gentænke, hvordan det offentlige rum fungerer. Glasdesigner og ph.d. Maria Sparre-Petersen har netop modtaget Uddannelses- og Forskningsministeriets undervisningspris sammen med ph.d. Flemming Tvede Hansen for deres undervisning på Det Kongelige Akademi på modulet Eksperiment, Materiale og Teknologi under Institut for Bygningskunst og Design. Journalist Pernille Anker Kristensen besøger Maria Sparre-Petersen for at spørge ind til potentialet, når kunsthåndværkere og designere træder ud i det offentlige rum og arbejder med udsmykninger, installationer og bygningsintegreret kunst i dag.

Kunsthåndværket har gennem historien spillet en vigtig rolle i den offentlige udsmykning, og et dyk ned i Formkrafts arkiv viser adskillige artikler om kunsthåndværk i det offentlige rum. I 1988 brugte magasinet Dansk Kunsthåndværk sågar hele året på selv samme tema. Men til trods for dette findes der i dag stadig en beslutningsstruktur, som skaber en grundlæggende ulighed i de politiske og økonomiske rammevilkår for kunsthåndværkere, designere og kunstnere. Dette viser et kontinuerligt behov for at sætte fokus på de kvaliteter og kompetencer, kunsthåndværkere og designere byder ind med, så de ikke bliver overset af rådgivere, kunstrådene, bygherrer og arkitekter.

I 2023 er København udnævnt som verdensarkitekturhovedstad. Formkraft vil som optakt hertil undersøge, hvilken rolle kunsthåndværk og design har i det offentlige rum: Hvordan kan kunsthåndværkere og designere bidrage i bygningskunsten? Hvilke benspænd, aktører og interessenter er på spil? Hvordan skabes den vellykkede udsmykning, installation eller bygningsintegrerede kunst? Kan vi pege på en historisk udvikling, der forklarer samtiden?

Emnet bliver udfoldet i løbet af en række temanumre i perioden 2021-2023.

Dette temanummer er det første med udgivelser, der falder drypvis fra oktober til december under titlen ”Atmosfære – kunsthåndværk og design i det offentlige rum”.

Foto credit: Terrain af Mariko Wada, fotograf Ole Akhøj. 2021 (udsnit)

*Efter artiklen er publiceret har Statens Kunstfond valgt at ændre ordlyden på deres hjemmeside. De har fjernet linjen ”Bemærk at kunsthåndværkere ikke sidestilles med billedkunstnere i denne pulje.” (observeret den 12. oktober 2023)