3 fortolkninger af samtiden
I modebranchen fremhæves teknologi og digitale værktøjer ofte som løsningen til at bevare moden og modens vækst trods de store klimaudfordringer, som modeindustrien i høj grad bidrager til. Vi befinder os lige nu i den antropocæne tidsalder, hvor modens nuværende paradigme står for en betydelig andel af de menneskeskabte transformationer af vores økosystemer, og den effekt menneskers adfærd og handlinger har på vores planet. Den antropocæne tidsalder er en historisk kontekst og et geologisk udtryk, der betegner miljøændringer forårsaget af menneskeskabt aktivitet. (Brooks et al, 2017, Payne, 2017).
Politisk teoretiker Lars Tønder (2019) beskriver tre fortolkninger af den antropocæne tidsalder eller epoke;
Den dystopiske fortolkning, hvor mennesket tror på sig selv og vores destruktive adfærd fører til menneskehedens undergang. Altså et pessimistisk syn på menneskets manglende evne til at forandre sig og respektere andre former for liv end det menneskelige.
Den prometiske fortolkning, opkaldt efter guden Prometheus, hvor menneskets evne til at skabe viden og anvende teknologiske landvindinger gør det muligt for mennesket at skabe fremskridt og styre klimaforandringer. Et optimistisk syn på menneskets evne til at forandre verden gennem teknologien.
Den gaiaske fortolkning, opkaldt efter guden Gaia, hvor det menneskelige og ’ikke menneskelige’ er forbundne, og der opstår nye former for økologisk sameksistens mellem alle former for liv. Dermed bliver den fortolkning en blanding mellem et pessimistisk og et optimistisk syn på fremtiden i den antropocæne epoke. (Tønder, 2019: 733- 737).
Modens overforbrug og overproduktion
De menneskabte miljøændringer er i høj grad en konsekvens af vores stadig stigende forbrug af produkter – fra digitale gadgets til tøj – hvor både fremstillingen, brugen og bortskaffelse af produkter udgør en stadig større trussel mod vores miljø og vores planet.
Vi bruger produkter til at skabe vores identitet, og tøj en meget visuel del af vores sociale identitet; beklædning er et af de mest synlige former for forbrug og spiller en stor rolle i den sociale konstruktion af identitet (Crane, 2000:1). Dermed bliver tøj også et meget synligt eksempel på det (over)forbrug, der påvirker de nutidige miljøændringer. Og derfor er modens paradigme et interessant område at diskutere i konteksten af den antropocæne tidsalder og særligt med den prometiske fortolkning, hvor nye teknologiske muligheder (måske) gør det muligt at styre klimaforandringer.
Modens nuværende paradigme kan kort beskrives som et paradigme, der er domineret af overforbrug og overproduktion med fokus på lave priser, hurtige produkt udskiftninger og gennemsnitlige få brugsgange per produkt og dermed en stor mængde af tøj, der bortskaffes inden det har udtjent de fysiske brugsegenskaber. Estimater viser, at 1/3 af produceret tøj ender direkte som affald uden at have mødt en forbruger, 1/3 sælges til nedsat pris, og kun 1/3 sælges til fuld pris. (Ninimäki et al. 2019)
Hvordan ny teknologi fastholder gamle vaner
Forskere indenfor mode- og tekstil adresserer også de fortolkninger, der knytter sig til den antropocæne epoke. De har et kritisk fokus på to forskellige perspektiver i de tilgange, der arbejdes med indenfor modebranchen i relation til reduktion af branchens miljøaftryk. Lige som hos Tønder, adresseres ’teknooptimisterne’, der mener, at nye teknologier vil kunne bidrage til en fremtid, hvor vi vil se en udvikling mod en bedre og renere industri og dermed i høj grad fastholde vores nuværende modeparadigme, hvor produktion og forbrug af tøj bidrager til en stadig vækst i det, der fremhæves som ’en god antropocæn’ epoke i en prometisk fortolkning.
Som modpol til ’teknooptimisterne’ finder vi os, der står mere skeptiske (eller tvivlende) overfor teknologien som løsningen, og som jeg her vælger at kalde ’teknoskeptikerne’. ’Teknoskeptikerne’ afviser ikke potentialerne indenfor teknologien, men fremhæver det bydende nødvendige i at fokusere på helt nye tilgange til både produktion og forbrug for at ændre modens paradigme grundlæggende med en frigørelse fra kapitalismens uholdbare vækstimperativ.
Fra ’teknoskeptikernes’ perspeltiv eksisterer muligheden for ’en god antropocæn tidsalder’ ikke og kritikken af det store fokus på teknologien som løsning på modens udfordringer bunder i ’teknooptimismens’ tilbøjelighed til at ville fastholde modens nuværende mekanismer gennem teknologiske løsninger, fremfor at bidrage til en anderledes tilgang, hvor fokus er på reduktion i produktionen og forbruget af mode (se f.eks. Payne, 2017, Brooks, et al, 2017).
Ny teknologi booster salget af fast-fashion
Indenfor de senere år har modebranchen set en række initiativer, der anvender forskellige nye teknologier til at skabe anderledes mode eller mode på en anden måde. Det digitale modehus ’The Fabricant’, der blev etableret i Holland i 2019, udvikler og sælger digital fashion som NFT’er både under eget navn og i samarbejder med andre brands som f.eks. ’Under Armour’ og ’Off-White’, m.fl.
Umiddelbart kunne man forestille sig, at et udbud af digital fashion kunne bidrage til at reducere antallet af fysiske produkter, der sættes i verden f.eks. som alternativ til fysiske produkter hos ’SoMe’ influencere. Indtil videre ser det dog ud til, at fashion NFT’er ikke erstatter fysiske produkter, men tværtimod skaber nye indtægtsstrømme for store etablerede virksomheder.
Ifølge Forbes udnytter Gucci f.eks. NFT’er som en mulighed for at booste salget af fysiske varer og samtidig sælge virtuelle versioner af deres produkter til brugere i metaverse. Dermed bidrager disse digitale modetilbud næppe til at modebranchens miljøaftryk reduceres, det taler tværtimod ind i modens nuværende paradigme omkring mere af alt og dyrker dermed samtidig kapitalismens fokus på vækst.
Et andet ’teknooptimistisk’ eksempel fra modebranchen er implementeringen af 3D værktøjer, som f.eks. CLO 3D, der i stigende grad anvendes i industrien, og som også er ved at blive ret udbredt i den danske modebranche, og derfor også i stigende grad er blevet en del af designskolernes curricula.
3D værktøjer har den fordel, at designforslag kan visualiseres på en forholdsvis naturtro måde, og derfor forventes det, at virksomhederne kan reducere i deres ’sample produktion’ (prøveproduktion, red.), hvilket fremhæves som et bidrag til en reduktion af branchens miljøpåvirkning.
Det bliver dog et lidt hult postulat, eftersom branchens produktion af produkter og dermed forbrug af ressourcer er stadig stigende. Tøjsalget stiger både nationalt og på eksportmarkederne, eksporten til Sverige og Tyskland steg f.eks. med 39% i 2022 ifølge Deloitte.
Beregning på miljøbelastning mangler
3D værktøjerne må også anses for at kunne åbne for nye muligheder indenfor online handel, hvor brugen af avatars og 3D visualiseringer som kommunikationsmiddel menes at kunne bidrage til at nedbringe mængden af returvarer, som udgør en af de helt store miljøbelastninger indenfor online handel.
Ifølge Deloitte udgør returneringer dog stadig en stor udfordring i relation til online handel. Udover at der endnu ikke kan registreres reduktioner af modebranchens miljøbelastning hverken på antallet af produkter eller antallet af returneringer indenfor online handel, så mangler vi også at have konkrete beregninger på den miljøbelastning, der opstår i arbejdet med 3D værktøjerne, hvor f.eks. CO2 udledningen i anvendelsen af disse værktøjer er relevant at måle.
En af udfordringer i at opnå den fulde effekt af 3D værktøjers potentiale som bidrag til en reduktion af miljøbelastningen er, at værktøjerne hovedsageligt anvendes til at udvikle produkter med de samme standarder og i de samme lineære processer, som har domineret modebranchen de sidste årtier, og dermed bliver 3D værktøjerne ’bare’ nye værktøjer, der erstatter eller supplerer tidligere værktøjer.
Teknologiens potentiale er ikke et quickfix
Udover de tiltag, der relaterer sig konkret til EU’s Eco-design regulativ som f.eks. langtidsholdbare produkter og genanvendte/genanvendelse af materialer, så eksisterer der yderligere tiltag, der fremhæves som potentielle bidrag til en reduktion af modebranchens miljøpåvirkning med fokus på anderledes tilgange til virksomhedernes produktportoføje.
Det kan være f.eks. være en strategisk tilgang til inkluderende kollektionsopbygning eller implementering af ’mass customization’. I anvendelse af inkluderende kollektionsopbygning kan man f.eks. arbejde med flere forskellige kropstyper indenfor den samme kollektion uden at udvide sine kollektionsstørrelser. Det betyder, at produktudbuddet kan række ud over den standardopfattelse af kroppe, som dominerer den nuværende modebranche, hvilket kan bidrage til, at flere produkter rent faktisk har en aftager. (Terkildsen & Pedersen, 2023).
Anvendes der avatars, der repræsenterer flere forskellige kropstyper, og ikke kun forskellige størrelser, kan 3D værktøjer være et godt værktøj til at teste i hvor høj grad forskellige silhuetter og designelementer fungerer på de forskellige kropstyper.
3D værktøjer skal ses som et nyt værktøj i designernes værktøjskasse, og brugen af 3D værktøjer kræver et dybdegående kendskab til udvikling af produkter. Grundlæggende designkompetencer indenfor æstetik, materialer, håndværk, konstruktion, produktkendskab og brugerforståelse er afgørende i relation til arbejdet med 3D værktøjerne.
Derfor kan og må teknologien, herunder 3D værktøjerne, heller ikke opfattes som et ’quickfix’ eller et ’teknologi fix’, der kan erstatte ’traditionel’ viden, håndværk og kompetencer indenfor design og kunsthåndværk, eller som kan sikre, at modens paradigme kan fastholdes i dets nuværende form i en grønnere og renere udgave.
Vi kan kun ændre modens nuværende paradigme, hvis vi ændrer vores tilgang til produktion og (for)brug af moden med fokus på reduktion af antallet af produkter (og dermed ressourceforbrug) og med fokus på at skabe balance med vores økosystemer og vores planet. Teknologien kan supplere med nogle af de værktøjer, vi kan anvende for at sikre, at ændringerne sker.
Kilder
Det Antropocæne
Brooks, A. Fletcher, K. Francis, R., Rigby, E., Roberts, T. (2017) Fashion, Sustainability, and the Anthropocene, Utopian Studies, Vol. 28, No. 3, pp. 482-504
Engholm, I. (2023) Design for the New World. From Human Design to Planet Design. Intellect Books
Fletcher, K. & Tham, M. (2019) EARTH LOGIC. Fashion Action Research Plan. THE J J CHARITABLE TRUST
Niinimäki, K., Dahlbo, H., Peters, G., Perry, P. (2020) The environmental price of fast fashion. Nature Reviews | Earth & Environment volume 1. pp:189-200
Payne, A. (2017), Fashion Futuring in the Anthropocene: Sustainable Fashion as “Taming” and“Rewilding”Fashion Theory, Volume 23, Issue 1, pp. 5–23. DOI: 10.1080/1362704X.2017.1374097
Tønder, L. (2019). Det antropocæne. Ny kulturteori. red. / Birgit Eriksson; Bjørn Schiermer. København : Hans Reitzels Forlag, . s. 723 – 751
Digital mode
https://www.forbes.com/sites/bernardmarr/2022/11/30/gucci-enters-the-metaverse/
Branchen
https://www2.deloitte.com/dk/da/pages/brancheanalyser/modeanalysen.html
Inkluderende produktudvikling
Terkildsen, M. & Pedersen, L. (2023) Inclusive Design & Fit Management, Kapitel i Sustainability in Creative Industries – Perspectives from the field of education and business, editors Østergaard, T., Bang A.L: & Clausen, R.T.J., 1. udgave, 1. oplag, 2023, Frydenlund, ISBN 978-87-7216-596-7
Teknologien
Koch, L. (2023), Sæt form, farve og tryk på Metaverset. Crafted Realities. Formkraft
Tema: Crafted Realities
Formkraft sætter fokus på nye teknologier og den verden af muligheder og udfordringer, som følger med.
Mere viden i arkivet
Formkraft rummer et stort digitaliseret arkiv af tidsskrifter fra 1948- 2009 samt udstillingskataloger til Biennalen for Kunsthåndværk & Design 1995-2021. Læs tidsskrifter og udstillingskataloger her
Få nyheder fra Formkraft
Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag nyheder om nye artikler samt viden fra området i form af konferencer, litteratur og andre relevante kilder til viden om kunsthåndværk og design. Tilmeld dig her
