Modifikationer i lilla strik

Ikke mindre end 278 borgere har bidraget til samskabelsesprojektet Things Matter, som udspringer af og fysisk befinder sig på kunstmuseet Trapholt i Kolding. Det er den færøske kunsthåndværker og tekstilkunstner Randi Samsonsen, som er uddannet på Designskolen Kolding, der står bag kunstværket. I sin rolle som kunstværkets ophavsperson har hun defineret værket, udviklet og styret alle de dogmer og processer, der i sidste ende har resulteret i det samskabte værk.

I sin essens består værket af 278 strikkede modifikationer af skulpturer og kunstværker fra Færøerne og det ganske danske land. 278 borgere med flair for strikkehåndværket blev hver især opfordret til at finde en skulptur eller et kunstværk i det offentlige rum i deres nærhed, som de havde lyst til at reflektere over. Først genskabte hver enkelt værket i en miniature, 30 x 30 x 30 centimeter, i blåt strikkegarn – og herefter bød bidragsyderen ind med sin egen modificering i form af en tilføjelse, videreudvikling eller strikket ’kommentar’ til værket, udført i lilla garn. Det er der kommet 278 unikke fortolkninger ud af, som i dag tilsammen er udstillet i rotunden på Trapholt i form af en fem meter høj installation.

Kunst skabt i fællesskab

Det samlede kunstprojekt er et ud af flere, der indgår i professor på institut for kommunikation og kultur, Birgit Erikssons forskning, som blandt andet fokuserer på, hvad der sker, når borgere engageres i deltagelsesprojekter i kunst- og museumsverdenen.

”Trapholt har de seneste ti år haft en praksis med fællesskabte kunstprojekter, og for et par år siden besluttede de sig til, at de gerne ville tilknytte et forskningsprojekt til denne praksis for at undersøge, hvad inddragelsen af borgere havde af betydning – både for bidragsyderne selv, for hvad bidragene fra borgerne betyder for opfattelsen af det kunstværk, der opstår – og for vores kunstopfattelse generelt,” fortæller hun.

Projektet, der har navnet CraftVærk, begyndte i 2021 og slutter 1. januar 2024, og omfatter udover teoretisk arbejde og litteraturstudier interviews med de udøvende borgere, spørgeskemaundersøgelser, observationer mm.

Processen gør strik til kunst

”Things Matter er med til at udfordre grænserne for, hvad kunst er,” siger Birgit Eriksson. ” Kan 278 almindelige borger for eksempel lave kunst? Ja, det kan de, fordi der er en kunstner ind over, som indledningsvis har designet værket, opstillet reglerne for, hvordan værket skal udvikles og guidet bidragsyderne igennem processen med vejledninger og workshops. ”

”Det er ikke kun udkommet, altså de strikkede genstande, der er værket, men mindst lige så meget hele processen, inddragelsen og dogmerne, som tilskuerne også kan få indblik i, der er med til at gøre projektet til kunst. En anden dimension handler om, hvordan værket defineres over for en bredere offentlighed: alene det, at værket udstilles på et museum, som deklarerer det som kunst, og som bevarer det for eftertiden, er med til at udvide grænserne for, hvad kunst kan være.”

Et skub til den kønnede kunstscene

Projektet giver blandt andet anledning til at udvide den samtale, der i disse år præger hele den kulturelle sfære, nemlig den om det kønnede i kunsten. For det er efterhånden en velerkendt sandhed, at kunstverdenen både traditionelt og i dag er domineret af mandlige kunstnere og det maskuline blik.

Det ses blandt andet på, at kun fem ud af 101 navngivne statuer i det offentlige rum i København er af kvinder, men afspejles også i, hvem der repræsenteres på museerne og gallerierne og tilgodeses i kunstkøb. Men hvad betyder det så, at man baserer flere af samskabelsesprojekterne på Trapholt på traditionelle kvindehåndværk som strik og broderi – og dermed pludselig får flere kvinder ind på kunstscenen?

En anerkendelse af kvindehåndværket

”Kunst er et samfunds selvrefleksion, hvor vi ser, hvem vi er og hvem vi gerne vil være. Hvis der ikke er den mangfoldighed i kunsten, som vi ser i samfundet, så vil kvinder, underprivilegerede grupper, minoritetsetniske og andre grupper ikke være en del af den refleksion,” siger Birgit Eriksson.

”Med dette projekt kommer kvinder til orde og bliver set. Det er sjovt at tale med bidragsyderne, der alle er kvinder, for det betyder rigtig meget for dem, at de bliver udstillet på Trapholt. De opfatter ikke sig selv som ’kunstnere,’ men deres udtryk bliver taget alvorligt og udstillet et sted med status. Det er en anerkendelse af dem og de ’skills,’ de bidrager med. For mange af dem er sindssygt dygtige. Nogle har arbejdet professionelt med strik, for eksempel som håndarbejdslærere, men der er også masser af kvinder, som bare har strikket hele deres liv, og gerne vil udfordres.”

Modifikationer med omsorg

Birgit Eriksson har også observeret, hvordan strikkedisciplinen – og måske også det faktum, at der står kvinder bag modifikationerne – har været med til at give skulpturerne en ny fortælling.

”De fleste skulpturer er lavet af hårde materialer som sten eller jern, men nu får de et meget blødere udtryk. Og mange af de strikkende kvinder har faktisk selv italesat det, de kalder for omsorg for skulpturen, fordi de har lært den at kende og er kommet til at holde af den.”

”En skulptur af en meget tynd og nøgen kvinde har fået tøj på og lidt mere huld på kroppen.” fortæller hun om en modificering, der i øvrigt er lavet af kvinder fra et værested for mennesker med alkoholproblemer inde på livet.

Crafts som kunstnerisk redskab

Det ligger i navnet på Birgit Erikssons forskningsprojekt, CraftVærk, at hun også undersøger, hvad det betyder at strikning, broderi eller vævning som ’craft’ er den valgte udtryksform i flere af samskabelsesprojekterne.

”Vi kan jo se på sociale medier, at der er vildt mange, der udøver forskellige ‘crafts’, og er utroligt dygtige til det. Der er nogle af disse ‘crafts’, man traditionelt har set ned på som kunstnerisk udtryk, fordi det har været kvindehåndværk – men her har det fundet en plads. Tekstilkunst har dog vundet meget frem de sidste 20 år, blandt andet på Documenta i Kassel og Biennalen i Venedig,” fortæller hun.

Kunsthåndværkeren som kunstner

Men hvor håndværket – eller ’craft’ er ved at finde en plads i kunsten, så er Birgit Eriksson ikke sikker på, at kunsthåndværket kommer til at få en større plads på kunstscenen. ”Der er flere steder en opfattelse af, at kunsthåndværket er for ’pænt,’ og ikke udfordrer nok. Det er ikke nødvendigvis den håndværksmæssige finish, der gør et værk til et kunstværk, men den intention og de ideer, der ligger bag. Omvendt vil mange kunsthåndværkere nok vurdere, at den håndværksmæssige kvalitet af meget af tidens tekstilkunst simpelthen ikke er god nok efter deres standarder,” mener hun.

Til gengæld kan kunsthåndværkerne være med til at inddrage mange flere i samtaler om kunst. Et eksempel er netop Randi Samsonsen og det, hun har gjort med sit værk: ”Things Matter er ikke Samsonsens individuelle værk, men gennem hendes konceptualisering og design af de processer og den hensigt, der ligger i projektet, har hun og Trapholt inddraget hundredvis af borgere i en samtale om og udforskning af kunsten.”

Om den foreløbige læring i forskningsprojektet siger hun: ”Vi skal åbne øjnene for, at mange mennesker kan noget med ‘craft’, som er interessant for kunsten, og at det kan ske gennem mange forskellige udtryksformer – også dem, som er blevet set ned på som feminine, for eksempel, strik, vævning og broderi.”

Tema: Kunsthåndværk og design i det offentlige rum

Formkraft har sat fokus på kunsthåndværk og design i offentlige og halvoffentlige rum i udgivelserne: Atmosfære, Trivsel og Byens Rum

Mere viden i arkivet

Dyk ned i Formkrafts arkiv, der rummer digitaliserede tidsskrifter fra 1948-nu.

Læs også artiklen Fællesskabte kunstværker på Trapholt 

Vil du abonnere på Formkraft?

Her kan du tilmelde dig Formkrafts nyhedsbrev og få information om nye og kommende artikler. Skriv dig op her