Gennem årtier kender vi ham først og fremmest som den produktive industrielle møbeldesigner, altid i velovervejede og fremtidsrettede processer. Og uanset ordenes noget inflationære klang må Boris Berlin regnes blandt de mest eksperimentelle og innovative i nutidens danske og internationale møbelarena. Det underbygges i høj grad af Boris Berlin. Dialoger om form.
Samtaler med Boris Berlin
Bogen er struktureret som en stiliseret rundbordssamtale, hvor Berlin selv og de to redaktører har allieret sig med en række profilerede aktører på feltet, udenlandske såvel som danske. Hver får de ordet i form af en artikel eller fører givende samtaler med designeren om hans holdninger og positioner og om de både store og de mere håndgribelige spørgsmål om kunst, design og form:
Den industrielle designer David Geckeler (DE), kunsthistorikeren Mirjam Gelfer-Jørgensen, museumskuratoren, kunst- og designhistorikeren Christian Holmsted Olesen, arkitektur- og designspecialisten Marie-Louise Høstbo, den afdøde direktør for Die Neue Sammlung i München Florian Hufnagel (DE), designeren Jasper Morrison (UK), den industrielle designer Mike Keller (DE), kritikeren og kuratoren Deyan Sudjic (UK) og kunsthistorikeren og redaktøren Vibeke P. Gether selv.
Fakta
Titel: Boris Berlin. Dialoger om form. Redaktør Vibeke P. Gether. Grafisk design Rasmus Koch.
Bogen er udgivet i juni 2025 af arnoldsche Art Publishers.
Uendelig mangfoldighed
Har man ikke siddet på andet, har man i cafévinduer, i barer, ved spiseborde, i lounger og på kontorer siddet på Boris Berlins ikoniske og globalt sælgende Gubi Chairs (Komplot Design, 2003-2005) med de kropsligt imødekommende siddeskaller i finer, raffineret formspændt i den dengang nye 3D-teknik.
Siden slutningen af 1980’erne, hvor Boris Berlin gik sammen med Poul Christiansen i Komplot Design og senere i ISKOS–BERLIN og derefter solo, har Berlins omkring hundrede møbler både i udtryk, materialer og konstruktioner opvist en mangfoldighed, der her kun kan antydes i få stikord og signifikante stoleeksempler.
Postmodernisme manifesterer sig både i ekspressiv skarp form og materialetilgang (Café, 1988) og i organisk spændstighed (Antilope, 1993), et friktionsløst samspil mellem computerstyret bearbejdning og snedkerhåndværk udfolder sig på højt niveau (Low Grid 2000), geometrisk strenghed og minimalisme kombinerer designeren med iøjnefaldende ”anonymitet” og pionergejst i materialeudfordring (NON, 2000) og bæredygtighed og genbrug er et basalt parameter (Nobody, 2007).
Humoren giver ekstra kvalitet til det overpolstrede og voluminøst zoomorfe (Bunny, 2011), og frie referencer til historiske stoletyper og til Midcentury Modern turneres uden traditionalisme (Klismos, 2003 og Fiber lounge, 2024).
Det industrielle, det grafiske og udstillingsinstallationerne
Men den attraktive bog giver også en visuel stærk dokumentation af Berlins engagement på hans tre andre fronter, det industrielle produktdesign, det grafiske design og udstillingsinstallationerne i Danmark og i udlandet.
Hans teknologisk avancerede apparatdesign frem til 1983 i Leningrad (Skt. Petersborg) af primært kameraer og repro- og diasudstyr fremstår både med blødt touch og geometrisk ”kynisme”.
Plakaterne, bogomslagene og illustrationerne fra især hans Aarhus-tid i 1980’erne er humoristisk tonede og/eller pointeskarpe. Fra dengang er også Berlins identitetsprogram for Todbjerg Busser – O’et bliver her bussens hjul, og er det stadig efter 40 år.
Udviklingen af lampeserierne startede i 2010 med den sensuelle, dobbeltkonvekse og rumspejlende pendel Calabash, og i Flying (2023), et af Berlins seneste arbejder inden for livsstildesign, er lampeskærmen udført i 3D-strikketeknologi og spændt op på en bølgende aluminiumsramme.
I sin suveræne tilrettelæggelse af bogen opererer den grafiske designer og bogens anden redaktør, Rasmus Koch, med papirkvaliteter af forskellige gramvægt og overfladekarakter. På hvide glat-matte sider præsenteres Boris Berlins store vifte af arbejder i talrige velskudte fotos sekunderet af Berlin egne billedtekster i rødt.
I det livfulde layout signalerer andre papirer intervallerne og overgangene til artiklerne, og ”dialogerne om form” består af indplacerede randbemærkninger til den enkelte artikel fra Boris Berlin og andre af ”rundbordsdeltagerne”.
– Bogen er et fremragende argument for en formidabel Boris Berlin soloudstilling.
