Laboratorium – Designmuseets nye afdeling
Det er historien, der fylder mest på Designmuseum Danmark. Det forrige århundredes Danish Modern er fortsat det store hit, som i 2024 nåede en ny publikumsrekord, da 353.000 besøgende var forbi museet. Men fortiden må ikke stå alene, og gæsterne skal fremover have mere nutid med hjem fra de historiske lokaler i Bredgade i København.
Den 18. juni åbner den første udstilling i Laboratorium – museets nye afdeling for nytænkende design og kunsthåndværk fra vores egen tid. Meningen med Laboratorium er at fremhæve eksemplarisk dansk formgivning og give et indblik i, hvordan den skabes. Industriel- og møbeldesigner Anders Hermansen er den første, der flytter ind i laboratoriet. Derefter følger en serie af udstillinger.
Den seneste tid har aktører inden for kunsthåndværk og design i bl.a. Formkraft fremsat ønsker om flere udstillingssteder. Udstillings og samlingschef Christian Holmsted Olesen fra Designmuseum Danmark deler drømmen, men Laboratorium er ikke en ny kunsthal. Projektet skal ses i forlængelse af museets historiske opgave med at formidle nutidens og fremtidens design.
Christian Holmsted Olesen: Vi gør med Laboratorium det, vi er sat i verden for. Vi samler på samtidens kunsthåndværk og design. Vi forsker i det og udstiller det. Laboratorium kommer til at lægge særlig vægt på proces. Hvordan bliver design til? Du kan gå i møbelbutikker eller på gallerier og se nyt design, men på museet kan vi fortælle, hvordan det bliver skabt. Grundtanken er, at vi ikke bare viser genstandene, men også synliggør de idéer, der ligger bag. Det skal være som at komme hjem i værkstedet og se ind i formgiverens hjerne. Det er planen at udstille både de etablerede og de fremstormende.
Større fokus på samtiden
Hvorfor sker det nu?
Christian Holmsted Olesen: Vi har altid gjort den slags. Museet blev grundlagt i 1890 og har til opgave at styrke dansk kunsthåndværk og design. I 1960’erne tog formidlingen en anden retning og blev mere tilbageskuende. Det fik museet kritik for af både kunsthåndværkere og medierne. Så begyndte man at arbejde mere med nutiden. Det udviklede sig til, at der i en periode var op til 20-30 større eller mindre udstillinger om året med moderne design og kunsthåndværk. Det havde den effekt, at museet især blev interessant for de udøvende kunsthåndværkere, designere og arkitekter, mens det brede publikum var sværere at få i tale. Siden år 2000 er antallet af udstillinger med de samtidige igen blevet nedtonet, og vi oplever kæmpe succes. Ca. 60.000 besøgende i 2010, 353.000 i 2024. Vi er kommet i mål med at fange et bredt publikum. Nu vil vi tilbage til at have mere af det samtidige. Der kommer dog ikke 30 særudstillinger om året.
I omtalen af Laboratorium hedder det, at udstillingen ”tegner et billede af, hvordan vor tid ser ud.” Hvordan skal det ske?
Christian Holmsted Olesen: Det er en kurateringsopgave. Hvor sker nybruddene? Hvad er typisk for tiden, og hvad er det for nogle forudsætninger, der er i tiden, når det handler om teknologi og materialer? På museet skal vi desuden altid sørge for, at designet og kunsthåndværket er på det højeste niveau.
Skal Laboratorium træde i stedet for noget andet på museet?
Christian Holmsted Olesen: Nej. Vi har bare dedikeret et særligt område til et fast format for at kunne fokusere på opgaven med at styrke nutiden. Laboratorium har fået sit eget logo, så vi gør opmærksom på, at her arbejder vi med det samtidige. Det er lidt dogmeagtigt: Der skal altid være samtid i de rum.
I har i nyere tid også åbnet et andet nutidshjørne, kaldet #Akut. Hvad er forskellen på #Akut og Laboratorium?
Christian Holmsted Olesen: #AKUT er et mindre format, der fylder en fjerdedel af Laboratorium. Det er stedet, hvor vi kan handle hurtigt. Det er her og nu. Udstillinger i Laboratorium kan dække over en årrække, hvis en designer har en længere historie. #AKUT er mere som en avis, hvor det andet er et magasin.
Kunsthal versus museum
Der er bl.a. i Formkraft og over for Kulturministeriet rejst en debat, hvor udøverne efterlyser en kunsthal for samtidens kunsthåndværk og design. Er museets planer for særudstillingerne et forsøg på at imødekomme dette ønske?
Christian Holmsted Olesen: Ja og nej. Ja på den måde, at vi skal udstille mere samtidigt design og kunsthåndværk. Nej, fordi Laboratorium bliver kurateret af museumsfolk og vores designhistorikere. Jeg er enig i, at der mangler flere steder at udstille. Jeg oplever også, at kunsthallerne bruger meget tid på at definere sig selv i forhold til museerne. Det er de færreste gæster, som opdager forskellene og er opmærksomme på, at der f.eks. ikke samles i en kunsthal.
I har historien på designmuseet. Mange kunsthåndværkere efterlyser plads til nutid og nye bevægelser. Kan I gøre mere for at få plads til nyt kunsthåndværk i Bredgade?
Christian Holmsted Olesen: Vi får mere plads til det nye med Laboratorium og vil derudover vise nogle store tematiske særudstillinger med nutidige kunsthåndværkere og designere de kommende år. Vi lever af fortiden. Det, der engang var nutiden. Historien fylder hos os, fordi Danish Modern er så populært. Over halvdelen af de danske designklassikere, måske endda to tredjedele, blev vist første gang på vores museum. Det skal vi tilbage til. Vi har dog den udfordring, at vi ikke har uendelig med plads.
I beskrivelsen af Laboratorium heddet det, at ”det er tid til at styrke fremtidens danske designscene igen”. Hvordan styrker de nye rum designmiljøet?
Christian Holmsted Olesen: Det betyder noget, at der findes et eller flere steder, hvor der foregår diskussioner om design. Steder med plads til debatter, og hvor interesserede kan følge med i, hvad der sker blandt designere og kunsthåndværkere. Da det gik bedst for dansk design i 1950’erne og 1960’erne, kom der rigtigt mange gæster til f.eks. Snedkerlaugets udstilling. Vi vil gerne styrke diskussionen om dansk design og kunsthåndværk.
I et debatindlæg i Formkraft skriver kurator Charlotte Jul om manglen på kunsthaller med kunsthåndværk: ”Det kan undre, at billedkunstområdet har op til flere steder med statsstøtte, især fordi vi jo i Danmark er kendt internationalt for at være en design-nation af de ypperste.” Hvad tænker du om den forskel?
Christian Holmsted Olesen: Vi har måske 50 statsanerkendte kunstmuseer og ca. halvandet designmuseum i DK. Det er grotesk, at der ikke er flere. Jeg bliver ikke ked af det, hvis der kommer en kunsthal med kunsthåndværk. Vi er klar til at samarbejde. Flere udstillingssteder vil styrke os alle. Der er heldigvis mange kunstmuseer, der er interesserede i kunsthåndværk og design. Grænserne er flydende og kan være svære at definere. Det oplever jeg også internationalt, hvor en del kunsthåndværk, som ikke har en funktion, finder plads på kunstmuseer.
Du har plads i bl.a. Designrådet og kender også til den politiske side af museumsverdenen. Vil du vurdere, at det er realistisk at opnå statsstøtte til en ny kunsthal for kunsthåndværk og design?
Christian Holmsted Olesen: Det er svært at sige. Vi lever i en tid, hvor der tænkes på meget andet end kultur. Min erfaring siger, at hvis man kan definere et godt projekt og beskrive det, kan man nok finde nogle penge til at komme i gang. Men det kan være svært at drive en kunsthal. Dem, der har prøvet på privat basis, har gjort det godt, men haft problemer med at få økonomien til at hænge sammen. Officinet gør det godt, synes jeg. Det er imponerende, hvor mange små fine udstillinger, de får lavet. Det vil jeg kalde for en lille kunsthal, og det viser, at man kan lave den slags.
At tænke med hænderne
Laboratorium åbner på Designmuseum Danmark 18. juni 2025 med en udstilling med industriel- og møbeldesigner Anders Hermansen. Han blev uddannet på Skolen for Brugskunst i 1982 og har arbejdet for blandt andre Bang & Olufsen, Louis Poulsen og koreanske LG. Hvordan bliver hans udstilling anderledes i forhold til det, man ellers kan opleve på museet?
Christian Holmsted Olesen: Anders Hermansen er et eksempel på en designer, der arbejder på en speciel måde med proces. Han designer alle sine modeller i ståltråd. Det er en måde at tænke med hænderne. Det er interessant i en tid, hvor alt er digitalt, og børn og voksne har svært ved at skrive og tegne uden computeren. Anders Hermansen tænker med hænderne. Det, tror jeg, vi kommer til at se et større fokus på i de kommende år. Hænderne skal i fokus.
I beskriver opsætningen som en totaludstilling. Hvad betyder det i dette tilfælde?
Christian Holmsted Olesen: Det bliver en anderledes udstilling, fordi alt er lavet i ståltråd. Hermansen designer selv sit univers til Laboratorium. De to rum har hvide vægge, det er det nemmeste, men ellers er der frit slag. Vi opfordrer designerne og kunsthåndværkerne til at gøre udstillingerne til totaloplevelser. Derfor bliver det også et laboratorium for udstillinger. Vi arbejder i dialog med designeren og vil gerne prøve at lave nyt og banebrydende udstillingsdesign. Men der kan også komme udstillinger, hvor tingene står på borde eller er hængt op på væggen.
Fakta
Laboratorium åbner 18. juni 2025 med Anders Hermansens design. Udstillingen kan ses frem til 2. november 2025. Derefter rykker den næste kunsthåndværker ind på Designmuseum Danmark.
Tema: Kunsthåndværkets scener
Formkraft rækker blikket mod kunsthåndværkets udstillingssteder og kuratorer. Hvilke steder viser kunsthåndværk? Hvordan kurateres værker? Hvad er udfordringerne, mulighederne og manglerne? Branchen efterlyser en kunsthal, der i højere grad giver plads til samtidens kunsthåndværk og design og med en stærk formidling.
Artikler udgives løbende.
Læs også…
Kunsthal med formidlingspligt?
Danmark mangler en scene, der rendyrket udstiller kunsthåndværk og design. Vi har flere museer og gallerier, der dedikerer sig til feltet, men den store scene, hvor kunsthåndværkere og designere kan boltre sig frit med udsyn til både fortid og fremtid, mangler. En scene, der kan manifestere og formidle det potentiale, der netop ikke skal tage hensyn til politiske diskurser og museumsforpligtelser, men udelukkende kan fokusere på form og de tværmaterielle potentialer.
Design på museum 2022: Mot en etisk designestetikk
Sommeren 2022 åpnet nye designutstillinger i både København og Oslo. Norges nye nasjonalmuseum forsøker å favne bredden av designbegrepet, mens Designmuseum Danmark rendyrker – og fornyer – den estetiske formen.
Artiklen er skrevet af Ingrid Halland, kunsthistoriker og kunstkritiker, PhD i nyere arkitekturhistorie.
