Verdenssituationen var ret stabil lige efter 2. verdenskrig og var det fortsat frem til midten af 1970’erne. Uanset al koldkrigsretorik herskede stiltiende enighed mellem stormagterne USA og Sovjetunionen om at føre den kolde krig som en ”kold fred”. I det ”amerikanske århundrede” der nu foldede sig fuldt ud med en hidtil uset magtfuldhed i økonomi og politik, forbrugsformer og kultur fik også det nye amerikanske design – på lige fod med det italienske og skandinaviske – en central position på verdenskortet for design. Specielt inden for det nye organisk modernistiske møbeldesign og det industrielle produktdesign.

USA fanger blikket

I et omfang som aldrig før blev blikket i dansk design også rettet mod USA. Det transatlantiske udsyn åbnede for nye perspektiver både markedsmæssigt, æstetisk og arbejdsmetodisk. Ikke mindst eksporten til det amerikanske marked boostede møblernes Danish Modern, den linjebløde organiske modernisme blev et fælles paradigme, plasticeventyret fik fremdriftigt dansk format, og selve designbegrebet vandt begyndende accept. Samtidig fik industrielt design sin første specialiserede danske tegnestue, da den svenske ”designprins” Sigvard Bernadotte og arkitekten Acton Bjørn i 1949 etablerede deres partnerskab i København (1949-64). Et initiativ, der med forbillede i det amerikanske ”consultant design” – ikke i den britiske ”inhouse” model – blev banebrydende for dansk og skandinavisk industriel designpraksis.

Firmaet udviklede sig med en altfavnende aktivitetsradius, gav eksisterende produkter en ”facelifting” eller blev konsulteret af firmaer, når nye produkter skulle materialiseres i innovative udviklings- og designprocessen: kontormaskiner, husholdningsprodukter i plast, hårde hvidevarer, møbler, radio og tv, grafisk design og emballage, industrielle tekstiler, landbrugsmaskiner etc.

Ikonisk berømt er den feterede Margretheskål til køkkenbrug, velformet i melamin og produceret af Rosti lige siden de første pasteltonede kom på markedet i 1954. Også Morsø-gryder, den allestedsnærværende radiatortermostat fra Danfoss (RAV1964) og Bang & Olufsens transistorradio Beolit 500 (1965) er blandt de talrige andre produkter, tegnestuen designede.

Både for Bjørn og Bernadotte fik ophold og rejser i USA en katalyserende effekt. Begge oplevede tidligt de største amerikanske tegnestuer for industrielt design gennem personlig kontakt med de mest fremtrædende amerikanske designere, heriblandt Raymond Loewy, Walter Dorwin Teague og ikke mindst Henry Dreyfuss. Og før mødet med Bernadotte havde Acton Bjørn været i Seattle, hvor han for SAS overvågede, at de nyindkøbte Douglas fly i deres aptering og grafiske identitet fik den udformning, som han selv havde bidraget til afklaringen af.

Udenlandske designere hos Bernadotte & Bjørn

Den traditionelle arkitekturcentrerede læring i arkitektakademisk tegning ved Kunstakademiet i København anså Bjørn og Bernadotte for kraftløs og utilstrækkelig, for abstraktionspræget, diagrammatisk eller rebusagtige i forhold til kravene og stadierne i den industrielle designopgave. Deres kritiske synspunkt er et vigtigt moment i forklaringen på det efter danske forhold dengang helt usædvanligt store antal af udenlandske designere, der gennem årene virkede ved tegnestuen.

Udlændingene stimulerede ikke bare den internationale horisont i arbejdsprocesserne og miljøet. Med deres uddannelsesmæssige baggrund i først og fremmest USA og Storbritannien udgjorde de også en arbejdskraft, der til forskel fra danskerne fra starten var fortrolige med den livagtige, perspektivtegnings artistiske greb – netop den vitale visualisering, Bjørn og Bernadotte betragtede som en nødvendig faglig kompetence både internt på tegnestuen og eksternt.

Tegningerne, de såkaldte ”renderings”, var uundværlige. På én gang tjente de som det afklarende omdrejningspunkt for den enkelte designer og tegnestuen, og fungerede også præsenterende og dialogskabende i forhold til klienten, den opdragsgivende virksomhedsledelse og virksomhedens tekniske stab, der så normalt udarbejdede de endelige konstruktionstegninger. Håndgribelige skuemodeller i 1:1, udført af modelmageren Alf Rimer i træ, plexiglas, akryl og andre materialer spillede også med i den afklarende diskussion mellem alle de involverede parter.

Amerikanisering i designprocessen og kunstakademisk foragt

Arbejdsmetodisk åbnede det for en tilgang og praksis, der i realiteten implicerede en hel eller delvis tilsidesættelse af arkitektfaglighedens traditionelle skitseringsform, som den stadig håndhævedes på Kunstakademiet i København. Her afviste man med foragt den nye, mindre idealistiske og langt mere praktiske, visuelle og kommunikative procesform, som Sigvard Bernadotte og Acton Bjørn nu bevidst opdyrkede sammen med medarbejderne, helt i pagt med kutymen på de amerikanske tegnestuer. Ansættelsen af de mindre rodfaste udlændinge begunstigede samtidig reguleringen af tegnestuens samlede arbejdsstyrke i forhold til opgavernes art og omfang. Flere af de udenlandske designere satte imidlertid et længerevarende præg på tegnestuens aktiviteter og udvikling, og efter det dansk-svenske makkerskabs opsplitning fortsatte Acton Bjørn den internationale linje.

Sammen med de fysiske skuemodeller dokumenterer de projekterende ”fremmaninger” på papir af et kommende produkt i høj grad designernes skærpede bevidsthed om produktets visualitet og materialitet, dets fremtoning som helhed. I disse mediers anskueliggørelse forekommer det teknologisk-konstruktive som næsten ikke-repræsenteret, er som borttryllet i objektfremtoningens rene overflade i skitsens to eller den massive skuemodels tre dimensioner. Produktets sensoriske og symboliserende side bliver dermed iøjnespringende: interessen for ”formkraft”, for formens artikulation er intens ligesom for farvens valører og materialernes karakter i forhold til nær- og fjernsanserne. Designeren som specialist i ikke-verbal kommunikation kan i skitserne ligesom i skuemodellerne iagttages i sine vækst- og modningsstadier.

Perspektivtegningernes sanseliggørende tegneteknik giver et næsten fotorealistisk plastisk forhåndsindtryk af produktets mulige fremtoning eller en detalje heraf. Fra en tid før de computergrafiske fremstillingsmetoder er instrumenterne her endnu blyanten, gouache-teknikken og de dengang nye speedmarkere (”tusserne”). Suverænt dramatiseret ved spotagtig highlighting af kanter, hjørner eller flader toner produktbilledet her livagtigt frem på papiret, kardusen eller kartonen, suggestivt og konfektagtig delikat i sin plasticitet. Ikke kun på hvid bund, men lige så typisk og effektfuldt med hvid stift og dækfarver på farvet bund og sort karton.

Det overtalende og forførende udvikles her til det virtuose niveau, hvor den illusionsskabende virkning i høj grad beror på den troværdige gengivelse af overfladekarakterens møde med lyset: den refleksgivende, hvidemaljerede og hårde sanitetsvare, den varmtonede, lakerede træflades unikke ådring, en krympe- eller hammerlakerings særlige taktile kvaliteter eller en plastgenstands glatte, halvmatte eller gennemskinnelige karakter – selv en banal forkromning kan stå uimodståeligt frem.
Tenderede skitseringen i 1950’erne mere mod det sarte, bløde og sprøde, blev anslaget ofte mere pågående i skitserne fra 1960’erne. Blandt medarbejderne var det især armenieren Keith Kharabian – den ”glemte” designer af Carmen Curler-boksen (1963) – der repræsenterede dette temperament i den visuelle præsentation af koncept og form, hvad enten emnet var transistorradioer, kontormaskiner eller noget helt tredje.

Navnene bag hundredvis af renderings

På tusindtallet af renderings fra Bernadotte & Bjørn repræsenterer signaturforkortelserne navnene på medarbejderne bag produkterne, først og fremmest Derek Dennis, Michael Thorne, Brian Fitzpatrick, Keith Karabian, Gerry Grimes og John Paine. Blandt de fremragende hørte også amerikaneren Carl Olsen, den senere chefdesigner hos Citroën.

Signaturerne dækker selvsagt også de danske navne, arkitektstuderende, færdiguddannede arkitekter og kunsthåndværkere hos Bernadotte & Bjørn: primært Rolf Andersen, Knud Allerup, Kirsten Andersen, Inger Exner, Rolf Grenov, Poul Hartmann, Ulla Meyer, Leif Olsen, Torben Pardorf, John Rimer og J. Weisdorf. Og deres flerårige indsats på tegnestuen blev udgangspunktet for de to åbenlyse talenter, Jacob Jensen og Jan Trägårdh, der senere etablerede deres toneangivende selvstændige designfirmaer. Jacob Jensen i 1958 efter et halvt års ophold i USA med ansættelse først hos Raymond Loewy og dernæst i firmaet Latham Tyler Jensen, og Jan Trägårdh i 1962 sammen med Rolf Andersen.

To fløje og derimellem – tilbageblik på mellemkrigstiden

Indflydelsen fra de amerikanske shakermøbler havde i 1930’erne sat sit stærke præg på typearbejdet i den Klintske møbelskole. Men i mellemkrigstidens akademiske traditionalisme var det interessen for de engelske møbler og den britiske brugskunst, der var fremherskende. Og Poul Henningsens og Edvard Heibergs samtidige kulturradikale fløj var i deres engagement i moderne funktionel typedannelse heller ikke orienteret mod USA. Det internationale fokus rettede sig her primært, men ikke ukritisk, mod den europæiske avantgarde: Tyskland med Bauhaus og Frankrig med Le Corbusier, ligesom udsynet også inkluderede de russiske konstruktivister.
Før og imellem de to fløje åbnede horisonten sig alligevel for seriøse transatlantiske impulser – som enkelte eksempler tydeliggør det: Sølvsmedjen Georg Jensen havde siden 1910’erne indtaget en stærk position i USA, og Johan Rohdes omfattende spisebestik Kongemønstret (1915-16) var specielt tiltænkt den storstilede amerikanske selskabelighed og slog straks an i USA.

I perioden 1925-39 glimrede den danske sølvsmed Erik Magnussen med sin amerikanske art déco profil i New York, Chicago og Los Angeles. Elektroingeniøren Peter Bangs studieophold i USA 1924-25 var målrettet den radiofabrikation, der skulle blive en realitet med stiftelsen i 1925 af aktieselskabet Bang & Olufsen. Danmark deltog i verdensudstillingen i New York 1939 og samme år udvandrede møbelarkitekten Jens Risom til USA. Med sit eget firma Jens Risom Design Inc. lagde han i 1946 grunden til sin karriere som designer og fabrikant af danskprægede møbler.

Bernadotte & Bjørn i det transatlantiske gennembrud efter 2. verdenskrig

Den substantielle værdi af det transatlantiske udsyn efter 2. verdenskrig og i de tidlige velfærdsår er let dokumenterbar. Både Finn Juhl og Hans J. Wegner indsendte interessante konkurrenceprojekter til Museum of Modern Arts legendariske konkurrence i 1948 om fremtidige Low Cost Furniture, og de nye amerikanske, organisk modernistiske møbler, som Eero Saarinen og Charles og Ray Eames designede i træ og senere i plast stimulerede til innovation i dansk møbeldesign – samtidig med dansk møbeldesigns gennembrud i USA.

Både hos Wegner, Poul Kjærholm og Arne Jacobsen er der korrespondancer til Eames-stolene Lounge Chair Wood, LCW (1945) og LCM, den variation med understel af stål, som Jacobsen havde et eksemplar stående af i nærheden under arbejdet med Myren, den trebenede stabelstol (1952). Og det var mens hun boede i Boston, at arkitekten og møbeldesigneren Bodil Kjær i 1959 tegnede sit minimale flatscape, det ekstreme skrivebord med den kassettelignende plade i palisander og understellet i forkromet fladstål, der indgik som spektakulær rekvisit i to af de første James Bond-film.

Designforhandleren Torben Ørskovs oplevelse ved selvsyn af, hvordan grøn salat vandt frem i amerikansk madkultur førte efter hjemkomsten til ingeniøren Herbert Krenchels masseudbredte Krenitskål (1953), og tre andre af den danske husholdnings ikoniske køkkennyheder fra dengang åbnede også vinduet for det transatlantiske. Anodiseringens farvedrama på arkitekten og den industrielle designer Erik Herløws cylindriske aluminiumskander med sort bakelithåndtag (1955) havde en forudsætning i den lignende amerikanske serie Colorama fra Heller Hostess Ware (1946-55), og produktlinjen af emaljerede kander og kogegrej i Jens H. Quistgaards serie Købenstyle (1954) for firmaet Dansk Designs var decideret formgivet til USA.

Blandt de udenlandske skåle, der indgik i Rostis og Bernadotte & Bjørns forstudier til Margretheskålen, var det specielt én, der blev vejvisende for den anderledes gedigne afklaring af den danske skål. Den var dog ikke fremstillet i det hårde og slagfaste melamin som Margretheskålen, men i Lustrex polystyrol af Rogers Plastic Corporation i Massachusetts, USA. – Med andre ord: Samtidig og i samspil med amerikansk entusiasme for dansk og skandinavisk design satte det transatlantiske udsyn sine håndgribelige designkulturelle spor i Danmark, i produkter til hele den sociale palet lige fra eliten og de dengang hastigt voksende mellemlag til massekulturen. Og flere danske spor kan forfølges i ”det amerikanske århundrede” …

Kilder

Samtaler i 1990-91 med Acton Bjørn og Sigvard Bernadotte.
Samtaler i 1991 med Inger Exner, Rolf Grenow, John Paine, Alf Rimer, John Rimer og Jan Trägårdh.
Samtaler i 1995 med Jens Risom, samtale i 2003 med Herbert Krenchel, samtale i 2005 med Bodil Kjær.

Litteratur

Dybdahl, Lars (1991): Oplysningsark til udstillingen “Barnadotte & Bjørn. Tegninger. Industrielt design.” Designmuseum Danmark. 1991.
Dybdahl, Lars (2006): Dansk design 1945-1965. København: Borgens Forlag
Dybdahl, Lars (2023): Dansk designhistorie bd. 1. København: Strandberg Publishing.

Relateret læsning