”Man bliver helt rørt, når man ser noget, man selv har lavet. Så tænker man på, at man har været med til at grave leret ud helt fra start, og nu hænger det dér på væggen.”
Ordene kommer prompte fra Emilie som svar på spørgsmålet om, hvordan det er at se det færdige resultat af det kunstprojekt, hun har gennemført sammen med sine klassekammerater og de to kunsthåndværkere, keramiker Tove Skov Larsen og væver Lise Frølund. Projektet var finansieret af Huskunstnerordningen, der trådte i kraft i 2006, og som uddeler midler til kunstnere, så de kan lave kunstprojekter med børn og unge op til 25 år. Og både samarbejdende lærere og elever giver ordningen flotte ord med på vejen.
Mønstre og materialer fra naturen
Begejstringen er mærkbar, når Emilie, Tala, Dana, Malou og Vigga, der går i 4. og 5. klasse på Båring Skole på Vestfyn, fortæller om de dage, de har tilbragt sammen med de to kunsthåndværkere. Fem hele dage, dedikeret til kreativitet, procesforståelse – og lidt drama, forstår man.
”Vi var næsten ved at drukne,” fortæller Dana med et grin, og beretter om den regn- og stormfulde dag, hvor de gik langs stranden ud til et brusende Lillebælt for at nå frem til Røjle Klint, hvor der skulle graves ler og samles muslingeskaller til de kreative processer, der indgik i projektet ”Mønstre og materialer – en undersøgelse i keramik og tekstil”, som Tove Skov Larsen og Lise Frølund gennemførte med to parallelle skoler i efteråret 2022.
Glasur med ler fra istiden
”Vi har lært om istiden før, så vi vidste godt, at man kunne finde ler i naturen, men vi vidste ikke, at det kunne blive til glasur, når det blev blandet med knuste muslingeskaller,” beretter Malou. På turen blev der også indsamlet brændenælder, der senere blev lavet til fibre, som blev omsat til flettede armbånd.
I løbet af de fem projektdage, der var fordelt ud over otte uger, var børnene igennem en længere kunstnerisk proces, ledet af de to kunsthåndværkere. I væveprojektet blev der indsamlet rejnfan og birkeblade til indfarvning af materialer, som blev til en personlig grydelap til hvert barn. På keramiksiden blev der først tegnet skitser på papir, og derefter fremstillet og glaseret kakler af ler, som inden længe bliver samlet til en frise, der snart får en fremtrædende plads på skolen.
Nye erfaringer
Kunstprojektet faldt i rigtig god jord hos børnene, som i forvejen er meget optaget af design og ’krea.’
”I forvejen maler og tegner og syr vi rigtig meget, for det er fedt at kunne en masse med sine hænder. Man kan være kreativ på rigtig mange måder, og det får mig til at tænke på en helt anden måde, når jeg er i gang. Så lever jeg mig ind i mit projekt, og vil bare gerne lave det flot,” siger Tala.
”Projektet har været rigtig sjovt, og vi har lært en masse, som vi kan tage med hjem og gøre derhjemme, For eksempel rive en gammel dug i stykker, farve den og så væve noget nyt. Vi er både blevet klogere på at arbejde med ler og på at væve. Det kunne vi overhovedet ikke før. Men vi har også prøvet at være sammen på en ny måde og arbejde sammen med nogle andre, end vi plejer,” supplerer Vigga.
Kunsthåndværk er et børnevenligt valg
”Kunstnerne er knalddygtige til deres fag, og man kan virkelig se, at det, de laver, ser ’rigtigt’ ud,” siger klassernes lærer, Elsebet Frederiksen.
Hun er meget tilfreds med, at det netop var to kunsthåndværkere, der drev projektet.
”Billedkunst er fint til 1., 2. eller 3. klasse – men her i 4.-5. klasse blokerer mange børn, hvis det, man laver, ikke ’ligner’ noget, og så bliver de ikke tilfredse. Der er kunsthåndværket mere frit i sin form. Desuden tiltaler det mere fysiske i kunsthåndværksprocessen både drenge og piger – det at hamre løs med en stor skaftevæv, som særligt drengene var vilde med, finde skaller og grave ler og i det hele taget bruge deres hænder.”
Læringen går to veje
Selv bidrog hun til processen med sin forståelse for klassedynamikken, og hvad der skulle til for at holde børnene fanget af projektet hele vejen igennem. ”Projektet var fra start meget proces-orienteret, og der var ikke indtænkt et endeligt produkt. Så vi skulle lige finde hinanden i projektet – men vi fik det målrettet over i at alle lavede deres egen grydelap, foruden at vi nu får denne her lange, flotte frise.”
Udformningen af frisen er formelt ikke en del af huskunstnerprojektet, men derimod noget skolen selv står for og finansierer med udgangspunkt i de mange keramikfliser – i praksis forestået af Elsebet Frederiksen.
”Vi er meget lokalpatriotiske, og jeg ved, at om ti år kommer børnene forbi skolen igen, hvor de ser frisen og siger at ’den har jeg været med til at lave.’ Og så var børnene bare megastolte, da vi holdt fernisering for forældre og bedsteforældre med hjemmelavet æblegrød og fremvisning af kunstværkerne.”
Elsebet fremhæver desuden det positive i at kunne dedikere hele dage til projektet. ”Når man er vant til, at skoledagen er hakket op i flere forskellige fag, så bliver det så meget mere intenst med hele dage ude af huset,” siger hun om projektet, der foregik i et gammelt bindingsværkshus ud til Lillebælt.
En ny forståelse af verden omkring
Lærer Maria Ørnberg Andersen kommer fra Vestre Skole i Middelfart. Selvom hendes elever har været igennem nøjagtigt det samme projekt som børnene fra Båring skole, er det nogle helt andre oplevelses- og læringspunkter, hun fremhæver ved processen.
”Vi er en lille byskole, men med en stor mangfoldighed med mange tosprogede børn. Og vi har en vision om at åbne en ny dannelsesvej for vores elever. Derfor var det rigtig godt at komme til at arbejde med nogle nye medier og kunstformer i dette projekt – at dykke ned i håndværk og design, og at vise at det, vi laver, nok er kunst, men det er også noget, vi kan bruge, måske endda se det som et erhverv.”
”Desuden åbnede vores arbejde med at finde materiale i naturen en ny verden for mange af børnene, hvor familierne måske ikke har samme tradition og forudsætning for at gå i skoven og på stranden for at finde muslinger og birkegrene og bruge dem til noget. Det er en helt ny sproglig samtale, man får, når man for eksempel står og renser muslinger sammen en hel time. Så på den måde har projektet givet børnene en ny omverdensforståelse,” fortæller Marie.
Processen giver ejerskab
Efter projektet har klassen fået en lille bog om forløbet. ”Disse børn var måske lidt små til sådan et projekt – de gik i 3. klasse – men det gik superfint. Og de har været gode til at huske, hvad vi har oplevet, og sætte ord på dagene, fordi sanserne var i brug og det var en æstetisk læreproces for dem. Sammen med fordybelsen og det lange flow over flere uger går sådan et projekt ind under huden på en anden måde, og børnene tager et andet ejerskab, når de selv har indsamlet og forarbejdet materialerne.”
”Jeg kan helt klart anbefale at gennemføre et projekt med kunsthåndværkere, som vi gjorde med min klasse. Det var fedt med den fordybelse, som de hele dage gav mulighed for, og det var meget givende for både mig og mine elever at arbejde sammen med nogle kunstnere, som man ellers ikke lige ville møde andre steder,” tilføjer hun.
Skitsebogsprojekt med talentmassen
Gitte Lægaard er en af de kunsthåndværkere, der ad flere gange har været tilknyttet en institution som huskunstner. Hun er uddannet tekstilkunstner, men arbejder med en mangfoldighed af materialer. Hun har blandt andet arbejdet med efterskoler og med skovbørnehaver, hvor der har været fokus på materialer, blevet lavet stencils af naturens blade, malet med krabbekløer og lavet ABC-plakater, som børnene fik med hjem. Og i den anden ende af aldersspektret har hun været huskunstner hos Billedkunstnerisk Grundkursus (BGK) i Aarhus Billed- og Medieskole, som er en kunstnerisk talentskole for unge mellem 16 og 25 – og måske en vej ind til de kreative fag. Det forløb fortæller daglig leder af BGK, Hanne Algot Jeppesen, om.
”Skitsebogen som genstand kan være en ret central del af en kunstners arbejde, og Gittes projekt med vores unge var at arbejde med skitsebogen, både som idé og format – altså hvordan arbejder man med sine ideer og processer gennem bogen. Gitte er meget fokuseret på arbejdet med materialer, så eleverne sprængte rammerne for en klassisk skitsebog, og gjorde den til et sanseligt værk i sig selv ved at kombinere selvlavet papir, tryk og tekstil og sy bogen sammen. Samtidig havde vi en forfatter med ind over projektet, så eleverne kunne kombinere deres bøger med ord. Det endte i et virkelig godt tværæstetisk projekt, som til sidst blev udstillet på ARoS i en uge,” fortæller Hanne Algot Jeppesen.
Tæt på en ægte kunstner
Hanne har oplevet samarbejdet med tekstilkunstneren som meget relevant for BGK og skolens formål.
”Meningen er, at eleverne skal kunne fordybe sig i kunstarterne sideløbende med deres ungdomsuddannelse, blandt andet for at afklare, om de i fremtiden skal søge ind på en af de kreative uddannelser.
I samarbejdet med Gitte fik de prøvet mange af deres interesser af – både i forhold til tryk, tekstil og ord. Ideerne væltede nærmest ud af dem, og det blev nogle meget sanselige bøger. Samtidig fik eleverne mulighed for at følge en kunstners arbejde i ’det virkelige liv’ og til at snakke med hende om hendes erfaringer med kunsten som profession. Altså – hvordan finder man sin niche, kan man leve af at være kunstner?
Det var en fantastisk mulighed for den enkelte til at spejle sig i en kunstners liv. Og for os som skole er det en virkelig dejlig mulighed at få gæster ind til at berige eleverne med det felt, de nu arbejder med, med et nyt blik på tingene og nye ressourcer,” konkluderer Hanne Algot Jeppesen.
Huskunstnerordningen
I Huskunstnerudvalget giver Statens Kunstfond tilskud til samarbejder og partnerskaber imellem kunstnere og skoler, dagtilbud, kommuner, kulturinstitutioner og foreninger, som fremmer børn og unges møde med professionel kunst i hverdagen.
Ansøgningsfrist 1. marts og 2. oktober 2023
Tema: Huskunstnerordningen
Formkraft undersøger hvorfor institutioner, kunsthåndværkere og designere ikke indgår flere samarbejder under Huskunstnerordningen.
Hvilke udfordringer står de udøvende kunsthåndværkere og designere med, når de har fået tildelt et huskunstnerprojekt? Hvordan etableres partnerskabet mellem udøver og institution? Hvad tænker kunsthåndværkere og designere om ansøgningsforløbet? Og hvad får de, institutionerne, børnene og de unge ud af de projekter, der opnår støtte? Læs tema
Mere viden i arkivet
Formkraft har et stort arkiv af digitaliserede tidsskrifter fra perioden 1948-2009 samt Biennalekataloger fra 1995-2021. Heri findes mange tusinde sider om faglige og samfundsrelevante aspekter ved kunsthåndværk og design. Søg på relevante ord i arkivet og dyk ned i emnerne. Fx:
