Kunstfondens Huskunstnerordningen kan søges to gange om året og støtter børn og unges møde med professionelle kunstnere. Men i 2022 kom kun 5,7% af ansøgningerne fra designere og kunsthåndværkere.
Formkraft har derfor bedt fem kunsthåndværkere, der alle har erfaring med støtteordningen, om at sætte ord på både de positive oplevelser og væsentligste udfordringer, når man som kunsthåndværker og designer deltager i et huskunstnerforløb.
Massakren på Utøya som omdrejningspunkt
Tekstilkunstner Dorte Østergaard Jakobsen har stor erfaring med Huskunstnerordningen som tidligere leder på Albertslund Billedskole. I 2013 afholdt Albertslund Billedskole huskunstnerprojektet ”Tro, håb og afmagt” med udgangspunkt i massakren på Utøya to år tidligere. Forløbet var en kunstworkshop for 7. 8. og 9. klasse af 3 dages varighed i samarbejde med lærere fra fagene dansk, samfundsfag og historie. Inden forløbet havde eleverne læst Pia Tafdrups digt ”Syv kjoler for synligheden” fra 2011 og Nordahl Griegs digt ”Til ungdommen” fra 1936, samt set film og læst om massakren på Utøya.
Hvordan kommer man godt i gang med et huskunstnerforløb?
Det bedste er, hvis du selv tager initiativet. F.eks. tager kontakt til skolesekretæren og hører, hvem der underviser i håndværk og design eller billedkunst. Andre fag som dansk eller matematik er også oplagt at arbejde med i et forløb med keramikere eller møbeldesignere, hvor man kan bruge geometri og opmåling og bygge objekter i cylindere eller firkanter. Det vigtigste er at finde den lærer, der synes, at det er sjovt. Mange tager imod tilbuddet med kyshånd!
Vi har kørt huskunstnerprojekterne som tredages forløb. Det har været, hvad skolerne kunne kapere, og det har været vores erfaring, at det virker godt. Første dag kommer eleverne i gang. Den anden dag er til total fordybelse. Den sidste dag skal man afrunde, gennemgå og rydde op, og når alle klasser har været igennem forløbet, er eleverne også med til at hænge værkerne op til en udstilling.
Hvordan har I struktureret samarbejdet med lærerne på skolen?
Lærerne på skolen har forberedt eleverne med de tekster, vi har sendt. Men ellers så serverer vi forløbet for lærerne. Vi beskrev forløbet i mindste detalje, og det fik lærerne tilsendt, så de vidste, hvad der skulle ske. Lærerne stod så for forberedelsen på skolen, for det var vigtigt, at eleverne kom og allerede var interesserede i, hvad vi skulle.
Vi startede med, at de unge formede tre små lerfigurer over temaet tro, håb og afmagt. Ler mv. var gjort klar og efter en kort introduktion, blev de unge egentlig bare kastet ud i det. Det blev bare pisse godt. Stærkt og godt. Nogen gange er det at male svært. Men ved at starte med noget tredimensionelt, så oplevede vi, at det var nemmere at fange både drenge og piger. Det greb har vi brugt mange gange.
Efterfølgende skitserede og malede hver elev et værk, hvor de udtrykte de følelser, massakren i Utøya havde sat gang i, underbygget af de to digte. Figurer og malerier blev efterfølgende udstillet på Albertslund rådhus.
Er der nogle erfaringer, som du gerne vil give videre til andre, der overvejer at søge huskunstnerordningen?
Det er godt med en makker, for det er benhårdt. Og det kan godt være fra to forskellige kunstneriske fag. Dvs. at man har forskellig viden og tilgang.
En anden erfaring er, at vi ofte har holdt huskunstnerprojekterne for udskolingen om efteråret, fordi der var eksamener om foråret. Men ikke for tæt på skolestart.
Og så er det også vigtigt, at man markerer afslutningen af projektet med en udstilling, en performance eller lignende. Vi har tit fået Borgmesteren i Albertslund og et medlem af kulturudvalget, til at holde tale ved åbningen af udstillingen, og vi har inviteret Tv2Lorry og lokalaviserne.
Kommunen som initiativtager
Keramiker Tove Skov Larsen og tekstilkunstner Lise Frølund har samarbejdet i flere huskunstnerprojekter. I 2022 blev Tove Skov Larsen kontaktet af Middelfart Kommune efter en henvisning fra Danmarks Keramikmuseum Clay. Kommunen ønskede et huskunstnerprojekt og Tove Skov Larsen inviterede derefter Lise Frølund med i projektet.
Kommunen skrev ansøgningen, betalte materialer og kørselsgodtgørelse i de to parallelle huskunstnerforløb på Vestre Skole (3. klasse) og Båring Skole (4. – 5. klasse).
Hvilke metodiske overvejelser indgik i projektet?
Kommunen arbejdede ud fra visionen ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger”. Det blev tænkt ind. Vi brugte ler fra Middelfart, og glasurerne var lavet af lokalt ler og strandskaller. Vi brugte også lokale planter til plantefarvning og vævning. F.eks. brændenælder. Det syntes eleverne var sjovt.
Vi havde sat os det pædagogiske mål, at eleverne skulle lære noget om mønstre og gentagelse. Det kunne være gentagelse af et mønster i forskellige glasurer.
Betyder det noget, at Kunstfonden stiller krav om, at det er proces og ikke det færdige resultat, der skal prioriteres?
Ja. Det er vigtigt, at man gør sig det klart fra starten, at man går efter proces. Eleverne ville meget gerne have tingene med hjem, men vi havde på forhånd defineret, at det var ikke elevernes værker, og skolerne måtte selv beslutte, hvordan de ville bruge det, der kom ud af projektet. Men til ferniseringen fik eleverne et lille halssmykke i keramik med hjem, der indeholdt de fleste af keramikprocesserne, og snoren var lavet af brændenælde.
Kan I anbefale at deltage i et huskunstnerforløb?
Kunsthåndværk er oplagt til huskunstnerforløbene, fordi der er så meget proces. Og forskellig proces.
Det har på alle fronter været en fordel at være to om det, og vi er gået meget forskelligt til det. Man skal være forberedt på, at et huskunstnerforløb også tager meget af ens mentale tid, men vi har selv udviklet os af forløbet. Blandt andet fordi vi kørte forløb med to grupper parallelt og kunne evaluere på vores egen proces undervejs.
Kunstnerisk upcycling af tekstiler
Billedvæver Sanne Ransby har netop afsluttet et huskunstnerforløb med elever fra Århus Designskole/Kompetencehuset, som er en forskole til de kreative uddannelser. Et forløb på syv undervisningsdage fordelt på 1-2 dages workshops i foråret 2022 og endnu et forløb i efteråret 2022 på fem undervisningsdage samlet henover en uge. Forløbet omhandlede kunstnerisk upcycling af kitler, lagner og sengetøj fra midtVask Hospitalsvaskeri med elever i alderen 18 til 25 år.
Hvordan kom huskunstnerforløbet i stand?
Jeg blev kontaktet af skolens leder, som ønskede en tekstilkunstner. Skolens læreres tilgang var mere brugsrettet i forhold til tekstiler: mode, design, arkitektur. Så ved at få mig ind, kunne de tilbyde flere forskellige tilgange til genbrugsdesign, og eleverne fik gennem projektet et andet perspektiv på deres eget arbejde.
Tanken var, at jeg skulle ”kaste en bombe”, så eleverne blev flyttet væk fra computerskærmene, og i det her forløb kunne arbejde mere analogt og med en kunstnerisk, undersøgende tilgang.
Vi valgte at mødes en gang om måneden i forårsforløbet. I efterårsforløbet var dagene lagt sammen til et længere forløb. Det fungerede helt klart bedst med flere dage i sammenhæng.
Som afslutning blev de to projekter evalueret forskelligt. I foråret blev elevernes fotos og tekster til en booklet, som eleverne på grafisk design lavede. I efteråret afsluttede vi med en udstilling og en gennemgang, som hele skolen deltog i.
Hvordan tog eleverne imod forløbet?
Designeleverne havde generelt en approach, der gik på løsningen af et problem. I det her projekt blev de bedt om at arbejde med fysiske undersøgelser, f.eks. farvegraduere med maling på lagnerne eller væve. En opgave var at arbejde med deres projekter i rum – digitalt eller i fysik model – og det gav meget spændende resultater.
Eleverne var overvejende positive overfor processen. Mange af dem kom ud af deres comfortzone og opdagede, at de kunne lave noget med hænderne, der fyldte noget og på kort tid fik et konkret udtryk.
Vil du overveje at søge huskunstnerordningen igen?
Ja. Jeg fik selv indblik i andre typer arbejdsprocesser og tilgange. Før har jeg undervist børnehavebørn eller voksne, så jeg fik også erfaring i at arbejde med en ny aldersgruppe.
Ler former ord i modtageklasse
Keramiker Alikka Garder Petersen er midt i huskunstnerforløbet ”Formet i ler og ord” på Rådmandsgades Skole i København sammen med smykkekunstneren Signe Bendixen Madsen. Begge kunstnere arbejder i dette huskunstnerforløb i keramik. Eleverne er flygtninge og indvandrere i skolens modtageklasse i alderen 13-16 år. Børnene kan ikke dansk, nogle kan lidt engelsk, og de har derfor ikke et fælles sprog. Projektet varer i alt 4 mdr. med 1-2 dages undervisning om ugen, og de er nu halvvejs i processen.
Hvordan er I gået til ansøgningsprocessen?
Jeg kendte en af dansklærerne gennem et andet projekt, og så tog jeg fat i hende igen for et år siden. Forløbet er en del af Ceramas projekt ”Hænder for livet”, hvor der arbejdes med keramikprojekter og aktiviteter af sårbare borgere, så Cerama (specialforretning for keramik og glas, red.) har bidraget til medfinansieringen.
Vi var enige om, at det skulle være et længerevarende forløb, som skulle give eleverne et fælles sprog, ro og fordybelse.
Gennem keramikken udtrykker de sig uden ord, og samtidig så lærer de dansk. Dansklæreren har en fed energi og indstilling til, hvordan man kan bruge andre tilgange end bare at sidde på sin flade og lære dansk.
Vi har nok haft fem møder, inden vi ansøgte Kunstfonden, hvor vi overordnet afklarede aktiviteterne og både vores og lærernes roller i aktiviteterne. Bagefter skrev jeg ansøgningen sammen med dansklæreren.
Er I blevet taget godt imod af lærerne?
Ja, helt vildt. Det er så rart, at vi har dem med. Vi skal ikke løse konflikter, og lærerne har været gode til at bruge de andre dansktimer til at forberede noget, der lægger op til det, vi skal arbejde med.
Hvilket udbytte har modtageklassernes elever fået gennem huskunstnerforløbet ind til nu?
Gennem kunsten får eleverne arbejdet med det kropslige, det taktile og det fysiske.
Vi er nu nået til den sidste del af projektet, hvor eleverne skal lave tre relieffer, der skal omhandle en begivenhed, som har forandret dem. Et turning point. Reliefferne skal vise før, under og efter begivenheden. Så der har vi været på Thorvaldsens Museum for at se på friser og relieffer.
Som noget af det vigtigste i projektet, har vi arbejdet med, at det er ok at fejle. At når man laver skitser, er det ikke en fejl, men man prøver noget af og arbejder sig ind på noget. For nogle har det været en kulturændring, fordi de ikke har været vant til, at man kan prøve sig frem og lade sin personlighed skinne igennem.
Vi afslutter forløbet med en udstilling af relieffet, og til sidst skriver jeg og dansklæreren en artikel til Folkeskolen og til Ceramas hjemmeside.
Vil du overveje at søge huskunstnerordningen igen?
Hvis jeg skal søge igen, så skal jeg have mere fokus på forberedelsestid. Både før og under. Vi har hele tiden haft behov for at justere. Jeg har god erfaring med undervisning, men det her er noget andet, fordi børnene ikke kan dansk.
Gode råd til huskunstnerne
Team op med en partner – evt. fra et andet kunstnerisk fag.
Indtænk tid til forberedelse både inden og i løbet af huskunstnerforløbet.
Overvej om det skal være et længerevarende forløb, hvor der er tid til fordybelse.
Husk materiale- og befordringsudgifter som en del af ”husets” medfinansiering.
Prioriter en god afslutning. F.eks. en fernisering eller formidling i pressen.
Ordningen kan søges to gange årligt.
Tema: Huskunstnerordningen
Formkraft undersøger hvorfor institutioner, kunsthåndværkere og designere ikke indgår flere samarbejder under Huskunstnerordningen.
Hvilke udfordringer står de udøvende kunsthåndværkere og designere med, når de har fået tildelt et huskunstnerprojekt? Hvordan etableres partnerskabet mellem udøver og institution? Hvad tænker kunsthåndværkere og designere om ansøgningsforløbet? Og hvad får de, institutionerne, børnene og de unge ud af de projekter, der opnår støtte?
Mere viden i arkivet
Formkrafts arkiv rummer mange tusinde sider med relevant viden om kunsthåndværk og design. Dyk ned i arkivet via relevante søge ord. Her er nogle eksempler:
