”Jeg føler mig som en hybrid. Den fandenivoldskhed, som jeg har kunne udvikle i mig selv, håber jeg, kan fortsætte, mens vi er i Danmark. Det har været en del af det at være kunstner i USA.”
Anders Ruhwald.
Med vi refererer Anders Herwald Ruhwald (f. 1974) til sin hustru Marie Herwald Hermann (f. 1979). Deres individuelle og fælles rejse som kunstnere er værd at skele til, hvis man er nysgerrig på et liv som kunstner med internationalt udsyn.
Jeg mødte første gang Anders og Marie i deres fælles atelier i Chicago i 2022. Sendt afsted med Statens Kunstfond i ryggen som en del af puljen for Kunsthåndværk og design. Vi var to danske kuratorer, der var inviteret til at følge et netværksprogram som en del af den internationale kunstmesse EXPO Chicago. Efter en længere tur med taxa til det ydre område Austin, hvor chaufføren undrende satte os af, blev vi modtaget i forårssolen i et gråt og aflåst industrikvarter.
Anders og Marie boede i Chicago fra 2017-2024. Sammen har de to børn, som de fik i Detroit, hvor de boede fra 2009 til 2017. De mødte hinanden i kunstmetropolen London. Opvokset og formet af danske værdier har de nu sammen truffet beslutningen om at flytte tilbage til Danmark. Delvis, for børnene skal opleve det privilegium at forstå flere kulturer – at tilegne sig en hybrid identitet. Delvis, for parret beholder atelier og arbejde i Chicago. Marie har en fastansættelse som professor ved The Art Institute of Chicago, som var årsagen til, at familien flyttede til den amerikanske storby ved Lake Michigan i 2017.
Forankring og muligheder
”Mine værker har en forankring i Danmark – det kan jeg ikke løbe fra. De taler et sprog gennem den danske kultur for kunst- og designhistorie. Jeg lavede eksempelvis en soloudstilling som byggede på min hukommelse af farverne fra Thorvaldsens Museum. Den danske forankring har én betydning, når man er etableret i udlandet – og spørgsmålet er så, hvilken betydning det får for værkerne, når jeg flytter tilbage til mit ophav.” Marie Herwald Hermann.
Marie rejste fra Danmark som 20-årig for at studere keramisk kunst på University of Westminster, og senere tog hun en master på Royal College of Art i London. Alt imens hun etablerede sig om professionel kunstner på internationalt niveau. Efter 24 år i udlandet flytter hun nu bopæl med familien fra blæsevejret i Chicago til jordfarverne på Thorvaldsen i København.
”Vi har begge taget uddannelse i udlandet. I USA har vi begge siddet på nogle af de højeste undervisningsstillinger, der findes. Hvor vælger man at forankre sig? Det er det, der er spørgsmålet.” Anders Ruhwald.
Anders flyttede fra Danmark som 29-årig. Med en praktikplads i 1998 hos den japansk-amerikanske kunstner Jun Kaneko (1942) voksede drømmen om USA, der syv år senere blev en hjemlig realitet. Mødet med Marie i 2005 på Victoria and Albert Museum i London var ligeså mindeværdigt som institutionen i sig selv. Det blev starten på et flerårigt langdistanceforhold med stævnemøder i København, Chicago, London og Oslo. Storbyer hvor de begge havde udstillinger. Marie boede i London, og Anders flyttede rundt i Europa og USA. De var på det tidspunkt tilknyttet det samme galleri i København.
”Jeg har altid søgt muligheder og var villig til at flytte efter dem. For at udforske noget spændende, noget interessant. I de første fem år i USA drev det mig – at søge artist residencies, søge underviserstillinger, hvor der også var faciliteter.” Anders Ruhwald.
For Anders blev London en mulighed for at studere på Royal College of Art og dermed få sig en international uddannelse, der åbnede for flere samarbejder. Efter endt studie resulterede det i et solidt cv over udstillinger i bl.a. Norden, Tyskland og Sydkorea, der tilsammen åbnede døren til en fast underviserstilling som Head of Department på Cranbrook Academy of Art i Michigan. Drømmen om USA blev opfyldt, og parret flyttede sammen til Detroit.
Til Detroit med Statens Kunstfond
Statens Kunstfond udbyder et open call for kunsthåndværkere og designere, der ønsker at internationalisere deres arbejde og netværk, hente inspiration fra Detroit og arbejde med deres kunstneriske udvikling gennem ophold og involvering i skolernes inspirerende og kunstnerisk stærke fagmiljøer.
Detroit Visiting Artist Fellowship ved Cranbrook Academy of Art eller College for Creative Studies (CCS) inden for fagområderne fiber/tekstil, grafisk design (2D), metal, glas samt keramik i efteråret 2025/vinter 2026 og vinter/foråret 2026 i Detroit, Michigan, USA.
De fem Visiting Artist Fellowships koordineres af kunstner Anders Ruhwald.
Undervisere i USA
Cranbrook Academy of Art er blandt de bedste kunstskoler i USA med skandinaviske rødder, tæt forbundet til byen og et kunstmuseum, der er geografisk placeret som en del af akademiet. Med stillingen fik Anders mulighed for at rejse i regi af egen kunstnerisk praksis med foredrag og udstillinger i både Nordamerika og Europa.
Det blev afgørende for de muligheder, Anders fik til at skabe et stort netværk i kunstverdenen. Han kan nu efter 30 år som udstillende kunstner konkludere, at han har haft flest soloudstillinger i USA. Anders peger dels på et langvarigt samarbejde med sin gallerist i Chicago, dels på sin ansættelse ved The School of the Art Institute of Chicago, hvor han underviste midlertidigt, inden han fik jobbet på Cranbrook.
”Jobbene var nogle fantastiske platforme. Jeg gik til ferniseringer, mødte gallerister, samlere og kuratorer og inviterede dem ind i mit atelier. Chicago og Detroit åbnede USA for mig.”
Anders Ruhwald.
Marie blev afdelingsleder og underviser på College for Creative Studies i Detroit og etablerede sig med udstillinger i Chicago, Hong Kong og Paris – og samtidig forøgedes familien fra to til fire. Ligesom Anders fik Marie også en underviserstilling ved The Art Institute of Chicago.
”I kunstmiljøet i USA er der stor åbenhed for immigranter. Vi har været en del af kulturen i mange år. Du bliver anset som amerikaner, hvis du bor der.” Marie Herwald Hermann.
De holder begge af at undervise, men har også en uskreven regel om, at de skiftes til at have en fast indkomst. Familien afventede Maries fastansættelse som professor, før de flyttede til Chicago.
Keramisk praksis
Anders og Marie er forankret i keramikken. De deler faglighed og atelier. Men formsprog og praksis er individuelt. Anders skaber installationer på tværs af kunsthistoriske referencer og hverdagens objekter. Marie balancerer stilleben på tværs af tid og liv.
”I USA bliver du ansat på grund af din praksis – du skal være aktivt udøvende og kontinuerligt udstille. Jeg har bevidst altid søgt underviserstillinger, der også har gode værksteder og muligheder for fordybelse.” Anders Ruhwald.
Med underviserstillingen i Detroit fik Anders et stort værksted stillet til rådighed. Det fik afgørende betydning for hans kunstneriske praksis. Han tappede ind i den amerikanske kultur, der har en lang tradition for monumentale kunstinstallationer.
En passioneret kunstsamler viste interesse efter en installation i et storformat som Anders – og vi europæere – har svært ved at forestille os. Unit 1: 3583 Dubois er en stedspecifik kunstinstallation i Detroit, der visuelt omfavner en komplet lejlighed, hvis materialer er brændte. Heri genfortælles og genvindes mindet om den overståede brand, og anspores en animeret nutid og en ændret fremtid. Tiden i Detroit bliver definerende for Anders.
”Mine tanker starter altid i ler.” Marie Herwald Hermann.
I modsætning til Anders flyttede Marie tidligt fra Danmark. Det betyder, at hele hendes professionelle virke er internationalt forankret. Hun modtog Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat og flyttede fra et meget lille værelse i England til et meget stort værksted i Detroit. Det bløde ler har altid været udgangspunktet for Maries kunstneriske praksis, som udviklede og formerede sig i format og struktur.
”Jeg begyndte at se mine værker gennem nye materialer – træ, metal, silikone”.
Marie Herwald Hermann.
For Marie har den internationale forankring været mærkbar. Kulturen i England og USA har præsenteret hende for muligheder og dialoger i krydsfeltet af æstetiske fagligheder og miljøets friheder, der tilsammen fremstår som hendes kunstneriske manifest.
”Vi har været virkelig privilegeret og altid haft tilgang til store værksteder. At være i nogle fysiske rammer som ikke føles begrænsende.” Anders Ruhwald.
Kunst og kærlighed
Anders og Marie følges ad i livet, og som par blev det en nødvendighed at tage beslutningen om ikke at være repræsenteret af samme gallerister. Familien kommer først, og tiden skal prioriteres op til store udstillingsåbninger. De kender hinandens processer og ved, at deres virke i perioder ikke harmonerer med et traditionelt familieliv.
”Det er et kæmpe privilegie at kunne bruge sin partner fagligt om sin kunstneriske proces. At have dialoger om værkerne – særligt i tvivlsperioder. Anders kan nogle gange se noget i mine værker, før jeg selv kan se det.” Marie Herwald Hermann.
En uundgåelig situation, når begge parter er en del af kunstscenen, er udvælgelsen. At opleve at stå tilbage og være fravalgt til fordel for ens livspartner af kulturens institutioner. Både Anders og Marie har mærket fravalget, hvordan skuffelsen kropsligt vokser til krakelering i en stadig balance af glæde for tilvalget af partneren. Sammen arbejder de med respekt og kærlighed, der gør deres parløb noget særligt.
”Fortroligheden i tosomheden. At være kunstner er ofte ensomt. At dele rejsen er uforudsigeligt. At bruge hinanden til at få afstemt vores usikkerheder. At minde hinanden om hvorfor vi gør som vi gør – hvor kvaliteterne ligger.” Anders Ruhwald.
Udsyn uden begrænsninger
”Skiftet fra USA til Danmark er også et skift i proportioner- kunstscenen er mindre, ateliererne er mindre- det bliver en udfordring at finde plads både fysisk og mentalt.” Anders Ruhwald.
Flytningen til Danmark giver anledning til at vende blikket indad, og insistere på et udsyn uden begrænsninger. For Anders er tanken om praktikken en frygt for begrænsning. Hvordan kan han blive ved med at drømme stort, når alting føles mindre? For Marie er det kulturelt betinget – at hun ikke er etableret i Danmark.
”Fordi jeg ikke er uddannet i Danmark, kommer jeg hertil med en anden faglig struktur og kultur, så jeg er nysgerrig på de danske dialoger på tværs af materialer.”
Marie Herwald Hermann.
For Anders og Marie bliver det interessant at følge, om kulturel kontekst og lokal produktion af kunst kan skabe nye dialoger og sammenhænge. Om det nationale og lokale Danmark kan udvide udsynet for kunstnere med hybride identiteter. Det er et håb og en forventning for samtidens kunstscene.
”Nu skal jeg finde ud af, om Danmark er det samme land, som jeg tog fra.” Anders Ruhwald.
Lige nu arbejder Anders på Statens Værksteder for Kunst mod en soloudstilling på Andersen’s Contemporary i København i 2025 . Marie har netop færdiggjort sit bidrag til en ny bog om den tyskfødte amerikanske skulptør Ruth Duckworth, og arbejder på en soloudstilling hos Broadway Gallery i New York til foråret.
Anders & Marie
Anders Herwald Ruhwald
2025: Soloudstilling på Moran Moran, Los Angeles
2025: Soloudstiling på Andersen’s Contemporary, KBH
2026 Soloudstilling på Nina Johnson, Miami
2027: Solo udstilling på Rudolph Tegners Museum, Dronningmølle
2024-27: Kunstfondens legatudvalg for kunsthåndværk og design
2024-25 John Simon Guggenheim Memorial Foundation Fellowship
Marie Herwald Hermann
2025: Soloudstilling på Broadway Gallery, New York
2025: Soloudstilling på Rebecca Camacho Gallery, San Francisco
2026: Soloudstilling på Mindy Solomon Gallery, Miami
Associate Professor på the School of the Art Institute of Chicago
Tema: Udsyn
Artist-in-residence, udstillinger og konkurrencer i internationale sammenhænge har alle dage været en del af kunsthåndværkernes og designernes dna. Hvilke fortællinger drager de ud med? Hvilken viden tager de med sig hjem?
Følg med i de løbende udgivelser.