I krydsfeltet mellem design, journalistik og forskningsdata har Gudrun Havsteen-Mikkelsen skabt en praksis, hvor design ikke først og fremmest er en disciplin, der skaber produkter – men en metode til at undersøge verden, som hun bruger til at gøre kompleks viden tilgængelig gennem æstetiske og designbaserede formidlingsgreb. Med udstillingen ‘If in a hole, keep digging’ hos Officinet undersøger hun Grønlands mineraludvinding, geopolitik og de fortællinger, der former vores forståelse af Arktis.

Hun sætter fokus på den virkelighed og de spændinger, der her finder sted gennem visuel fortælling, informationsdeling og et kritisk blik, hvis formål er at skabe gennemsigtighed, opmærksomhed og tilbyde en anden formidlingsstrategi, end det forskning og traditionel journalistik tilbyder.

Hvordan formidler man en virkelighed, der spænder fra geopolitiske magtforskydninger til menneskelige erfaringer og værdi? Hvordan oversætter man forskning, open source-data og feltarbejde til noget, der kan opleves, mærkes og skabe refleksion?

Lige præcis dette er omdrejningspunktet i Gudrun Havsteen-Mikkelsen praksis, der bevæger sig mellem design, journalistik og kunstnerisk research og kredser om råstoffer, geopolitiske spændinger og de samfund, der formes omkring dem. Det er en praksis, der ikke søger hurtige svar, men insisterer på at blive i kompleksiteten. Tidligt indså hun, at design kan fungere som et undersøgende redskab snarere end en disciplin bundet til objekter, og hun fandt et sprog, der kunne rumme både analytisk research og visuel formidling.

At undersøge verden gennem design

Havsteen-Mikkelsen beskriver sin praksis som bestående af to ligeværdige sider; på den ene side bygger den på journalistiske principper om research, kildekritik og dokumentation, og på den anden side vægtes kunstnerisk frihed til at eksperimentere med form, rum og oplevelse.

Den viden hun bygger sine projekter på stammer enten fra open source-data eller fra hendes egne omfattende undersøgelser i felten. Interviews, lydoptagelser, videomateriale, kortlægning og sensorbaserede registreringer bliver samlet, bearbejdet og omsat til installationer, film og/eller andre former for projekter eller værker. For hende er researchen dét, der definerer selve værket.

“Designresearch i min praksis handler meget om udførelsen af undersøgelsen – at tage på feltarbejde for at indsamle data. Det er en metodisk tilgang til at dokumentere de strukturer der former verdenen nu og i fremtiden.”

Det er en tilgang præget af nysgerrighed og eventyrlyst. Ikke som romantisk forestilling, men snarere som en indre iver og lyst til at bruge viden og kompetencer inden for et område med så meget potentiale.

Hendes oldefar var polarfareren Ejnar Mikkelsen, og selv om hendes “ekspeditioner” foregår med kamera, mikrofon og geologiske kort frem for skib og slæde, genkender hun en drivkraft og en passion for det samme territoriale område.

“Der er noget omkring den her maskuline drøm om at lave “den store opdagelse”, undersøge og udforske i Arktis. Og at inkorporere det i min designpraksis med de tematikker jeg beskæftiger mig med, synes at være et uudtømmeligt gulddepot,” fortæller Havsteen-Mikkelsen.

At gøre forskning tilgængelig

Hendes arbejder kredser om nogle af vor tids mest komplekse spørgsmål. Mineraludvinding, internationale magtinteresser og de globale forsyningskæder, der forbinder Grønland med USA, Kina og Europa, er blevet tilbagevendende spor.

Det er ikke emner, der let lader sig reducere til korte og entydige fortællinger. Tværtimod. De udfolder sig i krydsfeltet mellem klima, økonomi, kolonihistorie, teknologi og nationale interesser. Derfor er det kritiske blik og journalistisk etik også afgørende for hende:

“Det betyder meget for mig, at det jeg laver, er ud fra de journalistiske principper. Jeg laver ikke ny videnskab eller bedriver ny forskning, men jeg samler informationer og giver dem nyt liv. Den kritiske tone er vigtig omend mit arbejde også bestræber sig på at være informerende.”

Herigennem bliver design et redskab til at skabe overblik og stille spørgsmål snarere end at drage konklusioner, ved at gøre forskning tilgængelig på en ny og anderledes måde. Og dette er vigtigt for Havsteen-Mikkelsen; at forskning bliver tilgængelig uden at miste sin kompleksitet. Og her kan design som metode og eksekvering hjælpe. Omfattende forskningsprojekter ender ofte i lukkede rapporter eller akademiske formater, som kun når en begrænset målgruppe. Her ser hun et potentiale i design og visuel journalistik til at videreformidle på anderledes måder via nye former.

“Der er ofte nogle store institutioner bag de store forskningsprojekter, og de bruger et bestemt format for at få forskningen ud. Det format eksisterer ikke rigtigt i visuel journalistik eller æstetisk journalistik. Der er nogle andre formater og en anden kunstnerisk frihed. Og det er det, jeg synes visuel journalistik og arbejdet med design kan – det sprænger rammerne for formater. Generelt er det mit synspunkt, at den forskning der bliver lavet, også bliver tilgængelig. Hvis der ikke er en tilgængelighed af forskningsresearchen, så mister den sin betydning. Det gælder også for design faget.”

Film, lyd, installationer og rumlige oplevelser bliver måder at formidle viden på, hvor publikum ikke blot læser om et emne, men bevæger sig igennem det.

If in a hole, keep digging

Denne tilgang kulminerer i udstillingen ‘If in a hole, keep digging’, der vises i Officinet. Titlen peger både ironisk og alvorligt på den voksende globale interesse for Grønlands undergrund og på efterspørgslen af kritiske mineraler til den grønne omstilling, teknologisk udvikling og forsvarsindustrien, der har gjort Arktis til et geopolitisk brandemne.

Kernen er en tre times lang videoinstallation fordelt på syv skærme og kort. Udstillingen bygger på mere end ti års research, og her flettes personlige rejsefortællinger sammen med større globale bevægelser. Interviews, landskaber, industrielle anlæg og arkivmateriale tegner tilsammen et billede af en region, hvor lokale livsvilkår konstant påvirkes af internationale interesser.

Det er store emner, erkender hun selv. Derfor forsøger hun ikke at forklare dem udtømmende, men at lade dem folde sig ud gennem konkrete møder og fortællinger. “Det er brede, store emner, der forsøger at blive til en sammenhængende rejsefortælling.”

Hun ønsker at bidrage med en større forståelse af de processer, der præger Arktis netop nu, og skabe forbindelser mellem lokale erfaringer og globale strukturer. Det er også derfor, hendes projekter sjældent tager udgangspunkt i publikum eller i overvejelser om opmærksomhedsøkonomi. Forskningen og emnet må have den tid, de kræver. Værkerne eksisterer først og fremmest på undersøgelsens præmisser. Den kompromisløshed er karakteristisk for hele hendes praksis.

For Gudrun Havsteen-Mikkelsen er design ikke først og fremmest en disciplin, der producerer objekter. Det er en måde at forstå verden på. En metode til at forbinde data med erfaringer, forskning med æstetik og lokale historier med globale magtstrukturer.

I en tid, hvor information konstant accelererer, insisterer hun på det længere blik. På feltarbejdet. På den grundige research. På, at design også kan være en kritisk praksis, der gør os klogere på de systemer, vi alle er en del af.

Tema: Steder og det materielles handlingskraft

I dette tema undersøger Formkraft, hvordan kunsthåndværk og design kan være med til at forme vores steder: fra materialer og detaljer i byggeri til landskaber, råstoffer og globale magtstrukturer. Fælles er interessen for, hvordan materialer, design og kunsthåndværk kan skabe forbindelser mellem mennesker og deres omgivelser.

Følg med her

Interesseret i Grønland?

Formkraft har bragt flere artikler om kunsthåndværk, design og Grønland.

Find flere artikler i Arkivet