Alle ved formegentlig, at mange tekstiler er lavet af menneskehænder. Alligevel kan man komme til at glemme det, eller det kan træde i baggrunden. Selv hvis man er designer. Det ved Sia Hurtigkarl. For sådan én er hun, en designer, og af den slags, der er specialiseret inden for tekstil.
“Når man kommer tilpas langt væk fra produktionen, så kan man godt glemme, hvor mange hænder der er involverede i den,” siger designeren. Hun sidder på en sækkepude dækket af et ternet tæppe.
Vi befinder os i hendes studio på Amager. Ud ad vinduet møder industribygninger himlen, som er blå, og ind gennem vinduet rammer solens stråler Sia Hurtigkarl sirligt arrangerede materialeprøver og formeksperimenter i miniature.
Imens hun taler, løfter hun på tæppet under hende. Kanterne er frynsede hele vejen rundt.
“Man kunne forestille sig, at man havde en smart maskine til at lave frynserne på et tæppe. Men man laver dem i hånden,” fortæller designeren.
For et par år siden rejste hun til Indien og Nepal for at komme helt tæt på producenter, som hun samarbejdede med eller kunne komme til at samarbejde med. For at se menneskehænder arbejde med det garn, som bliver til hendes tekstiler. Få en fornemmelse af, hvor lang tid det tager at nulre bare én frynse, bare til eksempel.
Rejsen kalder Sia Hurtigkarl for skelsættende. Den tydeliggjorde, hvor vigtigt det er som designer at komme ud og møde dem, man samarbejder med. Hvor særligt det mellemmenneskelige møde kan være, når det sker over et fælles håndværk.
Designeren har en udpræget udlængsel. Det er den, vi er mødtes i det solskinsbeskinnede studio for at høre mere om: Hvad det har givet hende at rejse ud i verden som designer – og hvad hun har taget med sig hjem derfra. Hvorfor det er vigtigt for hende som designer med udsyn.

Kulturelle ståsteder og udlængsel
“Jeg kan godt gro lidt fast i det herhjemme,” siger den vidt rejsende designer. “Man møder lidt de samme inden for fagfeltet på kryds og tværs.”
Længslen efter at komme ud har da også formet Sia Hurtigkarls praksis helt fra start.
Hun har en bachelor fra programmet ‘Man & Identity’ på Eindhoven Design Academy. Uddannelsen havde et meget internationalt miljø. Det var udfordringen, men også gevinsten ved at studere ved netop det akademi: Tidligt måtte hun lære at formidle sin egen æstetik og sine designmæssige til- og fravalg.
På akademiet var de knap hundrede forskellige nationaliteter samlet. Det betød: knap hundrede forskellige nationaliteter med vidt forskellige udgangspunkter for at løse den samme opgave.
»At være i et internationalt skolemiljø gjorde det klart for mig, hvor meget vi hver især arbejder ud fra et kulturelt udgangspunkt og vores erfaringer.”
Men god smag er ikke én ting, påpeger Sia Hurtigkarl. På Eindhoven kunne intet tages for givet, og intet kunne være underforstået. Allerede under sin bacheloruddannelse blev Sia Hurtigkarl derfor tvunget til at gøre det, som hun anser som en vigtig del af sin praksis i dag.
Nemlig at sætte ord på, hvorfor hun gør, som hun gør.
Flere af Sia Hurtigkarls projekter har derfor et politisk islæt. I særdeleshed hendes afgangsprojekt (World Cup Rugs) fra den overbygning hun sidenhen tog på Det Kongelige Akademis designskole i København.
Forud for at Qatar skulle være vært for VM i fodbold i sommeren 2022, blev en masse nye faciliteter bygget i landet. Overvejende af migrantarbejdere.
Blandt dem var mange fra Nepal. Et land, som har en rig håndværkstradition, særligt inden for tekstiler. Men som har trange kår, blandt andet fordi en stor del af arbejdsstyrken rejser ud for at tage arbejde andre steder. Såsom Qatar.
Tekstiler plejede at være landets største eksportvare. I dag er det billig arbejdskraft. Dette link mellem håndværk, migration og fodbold satte Sia Hurtigkarl fokus på i afgangsprojektet, som bestod af tre tæpper, håndvævede i Nepal.
Egentlig var det planen, at hun skulle besøge producenten af tæpperne som en del af projektet. Men det var corona (pandemien. red.), ting blev udskudt og aflyst.
I et nyt projekt så hun endelig garnet blive vævet. Til det, der skulle blive hendes tæppe.
Fra produktbeskrivelse til produktivt kontroltab
På et selvarrangeret residency besøgte Sia Hurtigkarl endelig tekstilproducenten, som hun tidligere havde samarbejdet med i Nepal. Produktionen ligger billedskønt i Kathmandu blandt Himalayas bjerge og er, som Sia Hurtigkarl formulerer det, et sted, hvor man tydeligt mærker et “enormt omsorgsfuldt forhold mellem ejerne og medarbejderne”.
Her opholdt hun sig i omkring to uger. Hun arbejdede på projektet ‘Landscape to Landscape’, hvor hun fortolkede danske kyster i tekstildesign, der skulle væves i materialer fra bjerglandskabet, der omgav produktionen. Den nære relation til landskabet og dem, der producerer håndværket, er vigtig for Sia Hurtigkarl.
I projektet arbejdede hun med at etablere et møde mellem en designers vision og materialer og håndværkstradition fra hvert sit geografiske sted. Hun kom med nogle ideer, men det var også en del af projektet at lade produktionsforholdene forme kollektionen. Sammen landede de for eksempel på at bruge nogle håndspundne garner.
Efter opholdet i Nepal rejste hun rundt i Indien sammen med designkollega Sarah Brunnhuber, der står bag det københavnske brand Stem.
Sammen havde de lagt et tætpakket program. De skulle mødes med alt fra tekstile initiativer til producenter og nonprofitorganisationer. De så på alt fra bloktryk til tæppevævning – og kedelige lagre eller kontorer. For sådan er det også at rejse ud med sit fag, siger Sia Hurtigkarl. Ikke alt er lige spændende.
Men nogle gange spiller det hele, og sådan en dag havde Sia Hurtigkarl og hendes kollega, da de besøgte en tæppeproducent uden for Jodhpur i Indien.
Producenten væver dhurri tæpper. Det er tætvævede gulvtæpper, typisk i bomuld. Dhurri tæpper kan have meget avancerede mønstre, men også være mere grafiske i deres udtryk.
Produktionen havde til huse i en række til klimaforholdene tilpassede lerhytter. De så producenten væve på forskellige væve, og fik indkøbt nogle af hans tæpper. Et par af dem ligger nu i Sia Hurtigkarls studio.
“Der sker et eller andet, når man får sådan et ‘overload’ af inspiration, som jeg gjorde på den rejse,” siger Sia Hurtigkarl. “Så ligger det bare som et virkelig magisk arkiv, som man kan trække frem både på direkte og indirekte måder: Farvekombinationer, man ikke havde set før, eller metoder, som man ikke kendte til. Det er virkelig givende som designer.”
“For eksempel,” siger hun, “så opsøgte jeg på rejsen eksempler på, hvordan man væver på backstrap loom (lændevæv, red.) og derefter syr banerne sammen”. Et af eksemplerne sidder hun på.
På tæppet er der synlige, røde sammensyninger lavet med kraftigt garn. Det går igen i en designserie, som Sia Hurtigkarl har udviklet sidenhen. Indtil videre er den ikke publiceret, men indgår i et arkiv, som hun kan trække ideer fra i fremtidige samarbejder.
“Det, som er så fantastisk ved sådan en tur og sådan et møde, det er, at man møder hinanden i øjenhøjde, fordi man har håndværket som det fælles. Det er det som adskiller det fra at rejse ud i verden som turist. Selvom man selvfølgelig stadig lidt er det. Men man mødes, fordi man har en fælles viden, og mellem sig et potentiale for at skabe nye ting sammen.”
”Også kommercielt,” tilføjer designeren. “Derfor har en producent også interesse i at vise, hvad netop de kan håndværksmæssigt.”
Samtidigt er sådan et møde også med til at gøre hende dygtigere som designer, fortæller hun. Nemlig til at formidle sine ideer.
“Man er på en måde mere i frit fald. Der er både nogle sprogbarrierer, som man bliver nødt til at visualisere sig ud af og kulturelle referencer, som man ikke kan benytte sig af,” siger Sia Hurtigkarl.
For tiden er hun optaget af kurveflet, som der er en stærk tradition for i Japan. Håndværket interesserer hende, fordi man her formgiver objekter med tekstile teknikker. Det vil hun gerne opleve: Hænderne, der væver med træfibre.
Sia Hurtigkarl
Sia Hurtigkarl er designer med specialisering i tekstil. Hun er uddannet fra bachelorprogrammet Man and Identity på Design Academy Eindhoven og har en kandidat i Design, Objekt & Møbel fra Det Kongelige Akademis designskole. Som designer arbejder hun med objekter, tekstiler og installationer.
For sit afgangsprojekt ‘World Cup Rugs’ modtog hun i 2022 en Danish Design Award i kategorien ‘Message Understood’. Afgangsprojektet bestod af tre tæpper, som problematiserede VM i Qatar. Projektet blev videreudviklet i en 2.0-version, som blev udstillet på Designmuseet og Trapholt og indkøbt til begge museers permanente samlinger.
Sideløbende med sit arbejdede som designer i Studio Sia Hurtigkarl underviser Sia Hurtigkarl på Det Kongelige Akademi – Design og er med til at drive kuratorkollektivet pro tempore.art.
Tema: UDSYN
Artist-in-residence, udstillinger og konkurrencer i internationale sammenhænge har alle dage været en del af kunsthåndværkernes og designernes dna. Hvilke fortællinger drager de ud med? Hvilken viden tager de med sig hjem?