Karen Lisbeth Rasmussen tegl
Karen Lisbeth Rasmussen
Portræt

Tegl er det smukkeste byggemateriale


Som alle store kærlighedshistorier startede det med en forelskelse. Keramiker, Karen-Lisbeth Rasmussen, bemærkede altid murværkers særegne detaljer, håndværket og dygtigheden hvormed, det var skabt:

“Når vi var på ferie, tog min mand billeder af børnene, mens jeg gik og tog billeder af gesimser,” siger hun med en latter.

Selvom hun som keramiker altid har været fascineret af tegl og murværker, havde hun aldrig forestillet sig, at hun ville komme til at arbejde med det selv, fordi tegl hører til et andet håndværksfag, murerfaget.

Men ved en tilfældighed opdagede Karen-Lisbeth Rasmussen, at Hjørrings tekniske skole var en del af projektet ‘Murerfaget i bevægelse’ i 2007, fortæller hun:

“Projektet handlede om at nytænke murværk og var et landsdækkende projekt. Af nysgerrighed tog jeg op og forhørte mig om projektet, der mest havde byggetekniske undervisere og arkitekter tilknyttet. Det viste sig, at de gerne ville have en kunstner med i arbejdet. Det blev starten på mit nu 15-årige teglprojekt og samarbejde med Egernsund Tegl.”

Karen-Lisbeth Rasmussen. Fotograf Dorte Krogh. Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2017.
Karen-Lisbeth Rasmussen viser modeller af murværk frem. Billedet blev taget under forberedelsen til Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2017.
Foto: Fotograf Dorte Krogh

Nytænk en mursten

Karen-Lisbeth Rasmussen fik til opgave at ‘nytænke murstenen’. For en udenforstående kan det lyde som en aparte opgave, fordi en mursten har et fast format, men for Karen-Lisbeth Rasmussen var det en udfordrende og spændende opgave, som hun gik på med krum hals.

“Jeg lavede det, jeg kalder relief-sten. De har de almindelige murstensmål, men med forskellige reliefvirkninger i overfladen giver det muren et levende udtryk. Fordelen ved reliefstenene er, at mureren kan anvende dem i de murforbandt, de normalt bruger. Helt automatisk fremkommer der så en smuk levende mur med lys-skyggevirkninger,” forklarer hun og tilføjer, at murerfaget har en stolt tradition, og at det tætte samarbejde med en anden faggruppe både har været en givende og spændende øjenåbner for hende og for de murere, der har medvirket.

Karen Lisbeth Rasmussen på værkstedet
Karen-Lisbeth Rasmusen skaber modeller i mini-tegl, inden det endelige murværk opføres.
Foto: Karen-Lisbeth Rasmussen

Når hun får til opgave at skabe et kunstnerisk udtryk i et murværk, skaber hun modeller i mini-tegl. Det gør det muligt at få et virkeligt og fysisk håndgribeligt indtryk af, hvordan det færdige arbejde kommer til at se ud, og det er noget ganske andet end at lave computeranimerede modeller. Hun beskriver arbejdet med tegl som at male; små elementer bliver til større flader, der får et levende, sanseligt udtryk. Reliefstenene skaber spil mellem lys og skygge, så alt efter hvordan lyset falder, vil muren tage sig anderledes ud afhængigt af, om det er morgen- eller aftensol, der falder på den.

Karen-Lisbeth Rasmussen er ikke i tvivl om, at et kunstnerisk og godt udført murværk giver bygninger en æstetisk merværdi, og at det generelt giver værdi at inddrage kunsthåndværkere i byggede miljøer.

“De forskellige kompetencer går i spil sammen, når kunsthåndværkere inddrages, og så sker der noget uventet,” forklarer hun og understreger vigtigheden af den faglige stolthed, der sammen med nysgerrighed og viljen til at eksperimentere kan skabe uventede effekter og smukke bygninger.

Det er en overkommelig måde at give en bygning en identitet og æstetisk merværdi på. Som mennesker har vi brug for at føle os favnet af det sted, vi bor.

Smukt, bæredygtigt, billigt og langtidsholdbart

“Tegl er det smukkeste byggemateriale, vi har,” siger Karen-Lisbeth Rasmussen. Det er endvidere bæredygtigt, billigt og langtidsholdbart, så egentlig burde vi anvende det i langt højere grad, mener hun. Derudover er det et materiale, vi har kendt og brugt i hundreder af år – med andre ord har det bevist sine mange kvaliteter. Alligevel tror mange, at et kunstnerisk murværk bliver uoverkommeligt dyrt. Men den side af sagen har Karen-Lisbeth Rasmussen sammen med en murer sat sig ned og regnet på, og i sidste ende viser det sig at være en ganske lille merudgift, der må påregnes for til gengæld at få et æstetisk og unikt udtryk på en bygning, der kan stå i flere hundrede år.

Det er en overkommelig måde at give en bygning en identitet og æstetisk merværdi på. Som mennesker har vi brug for at føle os favnet af det sted, vi bor. En bygning, der har et særligt udtryk, kan vi have et tilhørsforhold til,” siger Karen-Lisbeth Rasmussen og tilføjer en anekdote fra gårsdagens gåtur med hunden. Turen foregik i et nybygget boligområde:

“Jeg mødte en lille pige, som gerne ville klappe min hund. Jeg spurgte hende: “Bor du her?” Og pigen svarede, at hun boede i ‘det hus med den røde havelåge’. For det var det eneste, der adskilte huset fra alle de andre. Husene skal have en identitet, vi kan føle. Ellers er det bare identitetsløse boligkasser.”

Nordre Skole i Ikast/Brande Kommune.
Skoleelever fra Nordre Skole i Ikast/Brande Kommune hygger sig ved Karen-Lisbeth Rasmussens murkunst i skolegården.

Tegl til tiden

Mulighederne for at skabe levende og sanselige bygninger med tegl som kunstnerisk udtryksform ligger lige for. Alligevel mener Karen-Lisbeth Rasmussen, at mange endnu ikke har fået øjnene op for teglets mange anvendelsesmuligheder:

“Det kræver, at man får øje på det. Man skal inddrage det, så arkitekter, bygherrer og boligforeninger får fortalt, at det er en overkommelig måde at give en bygning merværdi på – at tegl kan give byggede rum nogle spændende visuelle udtryk.”

Det handler ikke kun om æstetik, når det drejer sig om byggeri, for en bygning skal selvfølgelig fungere rent praktisk. Men den skal også være et sted, vi kender – et sted, der formes over tid og af de mennesker, der bor i den eller omgiver den. En bygning med tegl ældes med ynde. Den falder ikke i værdi, tværtimod får den mere værdi med tiden, siger Karen-Lisbeth Rasmussen og slutter:

“Man elsker det unikke, og det tiden har formet. Det drejer sig jo om liv.”

Fakta

Karen-Lisbeth Rasmussen er uddannet keramiker fra Designskolen Kolding i 1984-1989. Hun har bl.a. arbejdet med murværk, unika keramik, fliser og kakler, skulpturer og udsmykning. I 2017 og 2021 deltog hun på Biennalen for Kunsthåndværk & Design. Aktuelt arbejder hun på projektet ”Håndværkshave” i Vejle, hvor hun bidrager med en 15 meter lang mur omkring et parkområde.

Læs mere

Aktuelt tema på Formkraft: Byens Rum

I anledningen af Arkitekturhovedstad 2023 undersøger Formkraft kunsthåndværk og design i offentlige rum og byggede miljøer.  Temaudgivelsen giver spalteplads til nyeste forskning og arbejdet med kunsthåndværk og design.

Hvor og hvordan etableres samtidens kunsthåndværk og design i byens rum? Hvilke aktører står bag? Hvad tager vi med fra historien?

Læs tema

 

Mere viden i arkivet

Arkivet på Formkraft rummer en stor skattekiste af artikler om vores fælles kunsthåndværk- og designhistorie. Artikler, der både fortæller om en faglig udvikling og om danskernes kulturhistorie fra 1948-nu. Søg på diverse emner i arkivet eller kig tidsskrifterne igennem på Tidsskriftshylden

Eksempler på søgeord:

Universelt design

Byfornyelse

Atmosfære

Tegl 

Udsmykning

Modtag nyhedsbrev

Skriv dig op til Formkrafts nyhedsbrev og modtag information om nye artikler samt tips om relevante konferencer og bøger. Skriv dig op her