En stilling som assistent for en udøvende designer eller kunsthåndværker er lidt af en drøm for mange nyuddannede designere i et marked, hvor introstillinger i branchen ikke nødvendigvis hænger på træerne. Assistentjobbet giver den unge designer mulighed for at udvikle sine tillærte kompetencer i praksis og tilegne sig nye færdigheder under supervisionen af en erfaren designer.

Designikonet Henrik Vibskov er både kendt som modedesigner, kunstner, scenograf og musiker, foruden sin titel som adjungeret professor ved Designskolen Kolding. Han samarbejder med unge designere, både som praktikanter, assistenter og i andre roller.

Formkraft har talt med Vibskov for at få en etableret designers syn på samarbejdet med de nyuddannede danske designere. For ham giver det imidlertid mere mening at anskue hele sagen fra en international vinkel.

Henrik Vibskov: Går efter multikulturelle teams

Henrik Vibskovs professionelle biografi emmer af international tilstedeværelse med udstillinger og engagementer over hele verden, herunder på MoMa i New York, Palais de Tokyo i Paris og en række nationalteatre verden over. Han samler både danske og internationale talenter i sit team – dog med en klar overvægt af internationale medarbejdere. Men det skyldes ikke en utilfredshed med de unge danske designere.

Flest ansøgere fra udlandet

”Jeg får klart flest ansøgere fra udlandet til de stillinger, vi slår op. Det er måske kun ti procent af ansøgningerne, der er danske, hvad enten det gælder mode, arkitektur, udstillingsscenografi eller produktdesign. Desuden er der en del fra mit team, som er folk, der er kommet ind via praktikstillinger, men så bare blev hængende, fordi vi havde nogle fælles værdier, og det bare svingede,” siger han.

For Vibskov giver det ikke den helt store mening at skelne mellem danske og udenlandske medarbejdere – han er mere optaget af udvekslingen mellem det nationale og det internationale.

Danske talenter tænker også internationalt

”Jeg tænker ikke rigtig over forskellen på kompetencer mellem dansk og udenlandsk uddannede medarbejdere. Mange danskere søger jo også til udlandet som en del af deres uddannelse – ligesom jeg selv gjorde,” siger han.

Henrik Vibskov tilslutter sig heller ikke eventuelle fordommen om de knapt så hårdt arbejdende danskere. ”Nogle snakker om, at danskerne er lidt mere forkælede på arbejdsfronten. Jeg tænker, at de er vokset op i en kultur, vi selv har været med til at forme. Men jeg synes generelt, at danskerne giver den lige så meget gas som de udenlandske medarbejdere.”

De danske designskoler var ren luksus i 2001

Det Kongelige Danske Akademi og Designskolen Kolding har gennem årene undergået en række nedskæringer og reformer, og det har i flere kredse skabt bekymring i forhold til, om det har sænket kompetenceniveauet hos dimittenderne – og dermed gjort dem mindre attraktive som arbejdskraft. Det kan Henrik Vibskov dog ikke genkende.

”Da jeg kom tilbage til Danmark efter mine år på Saint Martins (i 2001, red.), syntes jeg det var supervildt, hvad der var af faciliteter på de danske skoler. Jeg var nok vant til noget lidt mere rough fra London, hvor det nogle gange regnede ind gennem taget. Der var de danske skoler ren luksus til sammenligning. Så det er altså ikke maskinerne eller grejet, der er bedre i de andre lande og gør forskellen,” siger han.

Danske skoler: grejet er fint – invester i talentet

”Selvfølgelig kan der godt være udenlandske skoler, der er så specialiserede, at de har et særligt fokus, maskiner og teknologi, som er svære at konkurrere med, men generelt synes jeg, at de danske skoler følger ret godt med. Den interessante diskussion kunne så være, om de danske skoler burde have flere profilerede gæstelærere fra ind- og udland til forelæsninger og workshops, som kunne løfte det internationale niveau endnu mere – men det kræver penge. Men hvis vi nu har maskinerne og grejet, må det da være talentet, der skal investeres i.” siger han.

Henrik Vibskov mener heller ikke, at danske talenter mangler internationale karrieremuligheder.

”Jeg er ikke bekymret for, om de folk, der uddannes i Danmark, er dygtige nok til at varetage assistentstillinger her eller internationalt. Danskerne har masser af talenter, og der er fine muligheder for at komme til udlandet, ligesom mange udlændinge søger til Danmark. Det kræver selvfølgelig, at man opsøger mulighederne derude. Men når man er i den alder, de der 25 til 30 år, er det jo ret normalt, at man kommer lidt væk fra andedammen,” siger han.

Tema: Det ændrede uddannelseslandskab

I anledningen af den forestående kandidatreform på designskolerne undersøger Formkraft, hvordan kunsthåndværk- og designuddannelsen har ændret sig, og hvad det betyder for området.

Samtalen med Henrik Vibskov peger på flere aspekter, der er værd at tage med i diskussionen om den danske designuddannelse. Designbranchen orienterer sig naturligt i et globalt marked med globale udfordringer. Designerne stykker ofte deres uddannelse sammen med internationale eksamener, ligesom de danske uddannelser også optager udenlandske studerende. Men hvordan bevares danske metoder, redskaber og traditioner uden, at det lyder navlebeskuende nationalistisk? Og er det stadig skolernes opgave at videreføre håndens viden?

Læs også…

Arkivet gemmer på en perlerække af artikler om emnet. Søg på Uddannelse eller læs disse historier: