Værker af: Eske Rex, Lasse Folke, Ane Lykke, Manuel Canu, Mette Ussing, Frederik Gustav, Mette Marie Ørsted, Kasper Kjeldgaard, Erik Krogh, Louise Sass.
COMMON GROUND er den anden udstilling som udstillingsstedet viser og inklusive den første udstilling WUNDERKAMMER med værker af Jacob Sebastian Bang, er der lagt op til en fremtidig ambitiøs udveksling mellem mange forskellige fagligheder indenfor arkitektur, kunst, kunsthåndværk og design, der undersøger vores fælles fysiske virkelighed.
Udstillingsstedet er etableret i et samarbejde mellem arkitekt David Bülow og designer/arkitekt Else-Rikke Bruun. Det er kunstnerdrevet, eller måske snarere designer/arkitektdrevet og insisterer på en uafhængig tilgang i forhold til de sædvanlige kommercielle interesser, der knytter sig til et galleri. Økonomien er derfor ikke styrende i de kuratoriske valg, hermed opstår en frihed, der normalt er et privilegie, som kun er museerne forundt.
Fakta
Udstillingen Common Ground vises fra den 27. april – 11. juni 2023.
til:værks livjægergade 28 2100 københavn ø
Forførende fordybelse
Det er naturligt at fordybe sig i de otte værker som individuelle materialiseringer, der bearbejder et særligt fænomen. Det er også fristende, da alle værkerne, for de fleste design-aficionados vedkommende, er forførende i form, materiale, funktion og ikkefunktion. De står alle præcise, æstetisk suveræne og er kompromisløse i deres egen eksistens…..og man får lyst til at fordybe sig.
Men værkerne i udstillingen smelter også sammen på poetisk vis og er fyldt med krydsreferencer til hinanden i en klangfuld symbiose af takt, rytme, mellemrum, repetition, brydninger, dynamik og organisk overraskelse.
Når vores øje rammer genstandene omkring os, sanser vi dem baseret på vores eget udgangspunkt, og vi bruger både vores intuitive sanseapparat og indlærte viden til at analysere og konkretisere dem. Der er derfor stor forskel på de associationer, der opstår når du og jeg ser på værkerne.
Værkernes musik
Jeg hører musik i værker, som for andre er stille, og jeg ser dagslys, der filtreres gennem værkerne og transformeres til et helstøbt, musisk værk, der berører andre sanser end blot den visuelle. Mette Ussings Foranderlig pindeskulptur og Aske Rex´s Little Ship er fine eksempler på dette. Værkerne spiller smukt sammen med deres repetitive strukturer, der filtrerer lyset. Her opstår en gennemsigtighed, der også formidler det negative rum, den luft, der findes imellem strukturernes lameller.
Torben Kroghs Kubus fra 1981 står som en stærk kontrast, en lille kompakt monolit fra en anden tid, der er skabt ud fra en helt anden pragmatisk tankegang, hvor det ikke er selve strukturen, der skaber repetitionen, men møblets additive egenskaber. I en applaus til møblet og Torben Krogh, tillader jeg mig at citere adskillige af hans studerende fra Danmarks Designskole: “Når vi designer, skal vi også gøre det, så det kan mærkes, at vi lever”.
Den måde udstillingen er disponeret på, er formentligt dikteret af udstillingsrummets fysiske afgrænsninger og alt er ikke lige harmonisk. Manuel Canu´s værk virker lidt klemt i nærkontakt med Lasse Folkes væg. Louise Sass´s Cloud Nine hænger i modlys, så man ikke får så stor glæde af værket, som hvis det havde dagslyset med sig. Men sådan kan musik også være, harmonier og disharmonier, der både kan nydes og som kradser lidt, men samtidig opløfter og beriger. Faktisk kunne jeg godt ønske mig lidt flere bevidste disharmonier og kontraster, der sætter det hele lidt mere på spidsen.
Alle værkernes materialer er overvejende træ, ler og papir. Det er dermed underspillede, naturlige farver i nærtliggende nuancer. Kun Louise Sass´s værk er decideret farvemættet, men til gengæld ophængt på en måde så farver og overtryk ikke formidles til deres fulde potentiale.
Stærke gengangere
De meget velbevandrede design-aficionados, vil nok også kunne genkende flere af værkerne, da de tidligere har indgået i Statens Kunstfonds mangeårige satsning Mindcraft, Snedkernes Efterårsudstilling, Biennalen for Kunsthåndværk & Design eller andre udstillingssammenhænge.
Eske Rex´s værk “Little Ship” var en del af Mindcraft 2013. Eske Rex´s kompositioner tager udgangspunkt i ham selv og i balancen mellem styrke og skrøbelighed. “Little Ship” blev skabt ud fra ønsket om at bygge en vugge til et af sine egne børn og er en tryg ramme til et lille nyt liv. Som et instrument kan konstruktionen spændes, så styrke og form kan finjusteres.
Lasse Folke er en vidunderligt søgende sjæl, som i sit imponerende værk “Wall”, undersøger hvordan naturens ustrukturerede morfologi, kan bruges som æstetisk redskab til arbejdet med progressiv arkitektur. Snedkerhåndværk på et højt og sanseligt plan som næsten ikke kan opleves uden, at det må berøres.
Ane Lykke deltager med en variation af sine smukke lysskulpturer i en nedskaleret udgave. Ane Lykke er mester i at skabe poetisk forbundenhed mellem beskuer og objekt, og er også aktuel på Danmarks Designmuseum med Kurenai Light Object, baseret på det samme koncept i større skala, som desuden også var en del af Mindcraft 19.
Manuel Canu anvender sin autonome og stedsspecifikke arbejdsmetode i sin forgængelige skulptur, der nyfortolker leret som materiale og udfordrer tyngdekraften. Det står som et nærværende, modelleret manifest med referencer til historisk, klassisk arkitekturornamentering og føles som en varm sommerbrise. Manuel Canu har bl.a. tidligere anvendt denne metodiske tilgang i værket på På plads #1 som var en del af Biennalen for Kunsthåndværk og Design i 2013 og i et værk til udstillingen: Natur. Spor & Spejlinger på Claymuseum, 2021/22.
Mette Ussing demonstrerer på forbilledlig vis, sin evne til at fabulere og skabe abstrakte krydsninger mellem sit kunstneriske udgangspunkt og billeddannelser fra arkitekturen. Hendes Foranderlig pindeskulptur er et smukt eksempel på hendes legende og generøse tilgang. Skulpturen blev vist første gang på Charlottenborg i 1996 og har efterfølgende indgået i flere udstillinger.
Frederik Gustav (Frederik og Gustav) har til udstillingen skabt en delikat proportioneret komposition, der indarbejder lys og er en variation af et værk de deltog med i Mindcraft 2022. Paper Work er baseret på et generisk system, der kan skaleres og modificeres uendeligt. En kombination af vægtet tråd spinder og fletter sig sammen, og det translucente papir filtrerer lyset, både det indefra og udefra kommende, på forunderlig vis.
Mette Marie Ørsted keramiske studier Nye konkretioner, får mig til at tænke på den legendariske grafiske kunstner M.C Escher´s flydende rumlige fantasier i minimaludgaver, der på samme måde udforsker forløb, rumlighed og overgange. I de nye værker har Mette Marie Ørsted forenklet og præciseret tidligere arbejder i en grad, så de nu fremstår som sfæriske ikoner, minimeret til det absolut væsentlige.
Kasper Kjeldgaard befinder sig i et spændingsfelt mellem konkretisme og metafysik. Hans lys-objekt Suspense, er både en fysisk og en transcenderende poetisk lampe, en skulpturel konfiguration der spænder ud mellem loft og gulv. Konstruktionen er sammensat af messing-rør samt en elektrisk ledningskomponent som udgør en løbelinje, der definerer kompositionen. Suspense var en del af Mindcraft 2021.
“Stolen i rummet – Rummet i stolen” er titlen på en forelæsning af designer og underviser Erik Krogh, hvor karakteristiske stoletyper vurderes. Erik Krogh deltager i udstillingen med værket Kubus fra 1981, som er et smukt eksempel på dette udsagn. Helt nøgternt består møblet af fem funktionelle små taburetter sammensat til en klynge, der danner en kompleks skulpturel arkitekton. Et dynamisk møbel som, både samlet og adskilt, skaber foranderlige oplevelser i rummet.
Louise Sass arbejder i sit værk Cloud Nine med farven og overtrykket i oversættelsen af indtryk fra landskab og luftlag. Overtryk er, når transparente farver trykkes på tekstil i overlappende lag, hvor der opstår en symbiose mellem farve, motiv og materiale. De diffuse og slørede overgange skaber en dunkel tredje dimension, en dyb farvemættet vekselvirkning. Louise Sass er en suveræn kolorist og mester i intense overtryk.
Kompositorisk kompleksitet
Ambitionen for udstillingsstedet til:værks er blandt andet at eksponere meningsfyldte værker og skabe et fagligt fællesskab, hvor udøverne befinder sig i et kunstnerisk frirum. Det er der virkelig brug for, og der skal ikke mange greb til, for at udenforstående også kan fornemme forbundetheden mellem værkerne i COMMON GROUND.
Måske kunne et velvalgt stykke musik hjælpe sanseapparatet på vej. Den underliggende kompositoriske kompleksitet, der karakteriserer udstillingen, tror jeg ikke er umiddelbart tilgængelig for alle. Måske tager jeg fejl, måske er det heller ikke intentionen.
Det kunne også være, at nogle af de mest iøjnefaldende sammenhænge i udstillingen kunne formidles på en enkel måde, så man i hvert fald åbnede døren på klem til de relationer, der gemmer sig i udstillingen og dermed fik skabt mere kuratorisk tilgængelighed.
En stor del af COMMON GROUND´s høje kvalitet er udvalget af værker. Det er overbevisende, og man er ikke et øjeblik i tvivl om, at der ligger stor indsigt og omhyggelighed bag, men udstillingen gemmer på meget mere, som man skal lede efter for at forstå.
Det er meningsfyldt at genbruge eksisterende værker, når de er af så høj kvalitet som i COMMON GROUND. Værkerne har rigtig meget på hjerte, og det har til:værks også, så jeg glæder mig til at se mere og siger tak for, at I beriger branchen og København med dette initiativ!
Læs også
Atmosfæriske lag i menneskerummet
Modtag nyhedsbrev
Skriv dig op til Formkrafts nyhedsbrev og modtag information om nye artikler samt tips om relevante konferencer og bøger. Skriv dig op her
