I den stadige udstillingsproduktion er det en kunst at gribe et emne, som ikke har fået meget plads på museerne, men som faktisk har bevågenhed i offentligheden – og fortjener meget mere opmærksomhed. Det lykkes for Vejen Kunstmuseum med deres nye satsning på art deco i Danmark.
Mens man sjældent får lov at se mere end enkelte genstande i selv store internationale museers samlinger, er her endelig et ægte 360 graders blik på en stilepoke, som aldrig er holdt op med at fascinere og inspirere med sit helt særlige formsprog.
Sidst man kunne se art deco i Danmark var for 10 år siden med udstillingen Cool Moderne på Gl. Holtegaard og den gang udelukkende med eksempler fra billedkunsten. Vejen Kunstmuseum har opsporet genstande hos private ejere og eller på loftet af Magasin og har gravet dybt i museumssamlingerne for at kunne vise, hvordan der engang var langt mere art deco i Danmark, end man umiddelbart skulle tro.
Kunst til daglig brug
Udgangspunktet er 100-året for verdensudstillingen i Paris i 1925, som lancerede begrebet Arts Décoratifs – kunst til daglig brug, en demokratisering af den høje kunst til generel æstetisk højnelse af både private og offentlige rum.
Den samme periodes voksende problematisering af dekoration som ”uægte” og ”påklistret” havde en del af skylden for, at ”dekorativ” kunst ret hurtigt blev presset ud og kun ”ren” kunst og det nye begreb kunsthåndværk fra 1950’erne blev det, som vistes på udstillinger og messer, eller som man kunne uddanne sig indenfor.
Dekorationsskolen på Kunstakademiet forsvandt i midten af 1900-tallet. Men visionen for art deco var både sympatisk og relevant for vores tid: ypperlig formgivning i de bedste materialer og med skønhed som mål.
Stilen fangede selve følelsen af det moderne liv. Efter art nouveau-kunstnerne i mange lande havde vegeteret med naturen, var svømmet hen i skønne organiske former eller gået i clinch med arabeskens uendelighed, ankom her en hæsblæsende dynamisk stil, hvor formerne altid er i bevægelse eller fulde af tilbageholdt energi, lige klar til at gå i udbrud. Alting stræber mod himlen, zigzagger afsted eller vrider sig i spiraler.
Mægtig energi og fælles rytme i værkerne
Det er med andre ord et stykke lettere negligeret, men vigtig formgivningshistorie, som her endelig får rigeligt plads, og museet har særligt fremskaffet genstande af de danske kunstnere, som deltog på verdensudstillingen.
I udstillingens vitriner står statuetter af Johannes C. Bjerg, glas af Jakob E. Bang og keramik af Jais Nielsen skulder ved skulder, og med så fantastisk et opbud ser man pludselig fællestrækkene klart: Statuetterne poserer energisk, en gedebukkeglaslampe ligger på spring ved siden af sammenkrøbne papegøjer – alt duver og twister og udfolder sig med mægtig energi og i en fælles rytme.
Det samme gælder en genskabt pavillon med malerier af Axel Salto og møblement af Poul Henningsen skabt til et privat hjem – en sand lækkerbisken med maleriernes dansante motiver, som viser en helt anden side af Salto end den abstrakt ekspressive keramik, man for nyligt kunne se på Clays udstilling Playing with Fire.
Alt i denne særligt opførte pavillon var længe i privateje, men er nu er lånt fra Kunsten i Aalborg, og man må i det hele taget rose Vejen Kunstmuseum for det store arbejde med at genopdage de skjulte, hengemte skatte.
Æstetiske oplevelser, nye sociale rum og et forsøg på at udbrede det skønne
Fra Magasin du Nord Museums lager har man skaffet lysekronen med gyldne figurer, som dengang hang i stormagasinet, og den gyldne pige med spiral-laurbærkrans, som prydede kiosken på Bremerholm.
Det hele har været gennem omfattende restaurering, men viser nu, hvordan art deco i høj grad indtog stormagasinerne, hvor de grundlæggende kommercielle anliggender blev løftet til at være fælles æstetiske oplevelser i storbyens nye sociale rum. Stormagasiner er i dag forfaldet til at være glorificerede butikscentre, og der er al grund til at se tilbage på den aktive kulturrolle, de spillede engang.
De satte både en ny standard for dragende interiører og arrangerede flittigt udstillinger og ”italienske” eller ”franske uger”, som skulle udvide horisonten hos kunderne og udvikle deres smag. Også det var et forsøg på at udbrede ”det skønne” til mange flere.
Alt hvad der havde med rejser, forlystelser, friluftsliv, bilisme og kultur at gøre stod i første række til en gang art deco-formgivning mellem 1910’erne og 1940’erne. Men også i de private hjem indrettede man sig med de muskuløse og ofte omfangsrige nye møbler og tilføjede smukke glasvarer i røgtopas eller finurlige dekorationer med et længselsfuldt tilbageblik til Orienten eller det gamle Ægypten.
Helt demokratisk var det ikke. Møblerne og alle de dekorative elementer var skabt til rummelige hjem og dem med råd til høj kvalitet.
Ren form versus længslen efter skønhed
Det kan være svært at trække en klar grænse mellem art deco og funktionalisme, og flere af bidragsyderne til de danske pavilloner i Paris i 1925 er siden blevet kendt som bannerførere for funktionalismen: Jakob E. Bang, Kay Fisker, Aage Rafn.
Art deco var ikke bange for de store armbevægelser: Volumen, dristige linjer, højtråbende farver og blikfang lader bygninger, ting og tøj indtage rummet og kræver opmærksomhed. Funktionalismen skrumpede det hele til fornuftige, praktiske størrelser og søgte en mere ydmyg, men stadig udsøgt balance i tingene. Måske var funktionalismen mere i pagt med den skandinaviske tilbageholdenhed og trang til nivellering efter en kort flirt med den labre art deco?

Alligevel er art deco aldrig helt blevet glemt, og man behøver ikke at være en stor designnørd for med lethed at kunne genkende stilen. Det er også en stil, som ikke er bange for at være imposant og insisterende og derfor let kan læses som ”maskulin”.
Alt i alt et emne med stort potentiale i den brede offentlighed, og man under virkelig Vejen Kunstmuseum et stort rykind til den smukt iscenesatte udstilling. Det ambitiøse museum har længe markeret sig på både kunst og keramik og dyrker gerne kunsthåndværket og den materielle kultur.
Man skal ikke lade sig afskrække af museets hjemmeside, som trænger forfærdeligt til en overhaling – hvad med at blinge den op i elegant art deco-stil? – udstillingen ‘DANSK ART DECO – den dekorative modernisme’ er absolut en rejse værd.
Den er også et oplagt sted at fundere over spændingen mellem feticheringen af ”ren form” i designverdenens inderkredse og længslen efter slående skønhed i meget bredere kredse. Og over spændingen mellem alle disse svære begreber om kunst, kunsthåndværk, dekorativ kunst og design.
Fakta
Dansk art deco – den dekorative modernisme. På Vejen Kunstmuseum indtil 1. februar 2026.
Læs også..
Udstillingsdonationer, publikumssucces – og benhårde kvalitetskrav: Sådan finder dagens kunsthåndværk og design vej til museerne
Når en kunsthåndværker eller designer får værker optaget i en museumssamling, er det en stærk anerkendelse. Men hvem bestemmer egentlig, hvad der hører hjemme på museet – og hvordan foregår det? Formkraft ser nærmere på udvælgelsesprocesserne hos fire museer for kunsthåndværk og design i Danmark.

En donation er en fin gestus – men ikke en fribillet til samlingen
Museet Trapholt får tilbudt mange donationer fra kunsthåndværkere og designere, men værket skal være sanseligt og stærkt i sit budskab, før det havner på ‘Museumsgaden.’
