Marianne Nielsen
Anmeldelse

Sanselige blikke på Effie og Fanny


Maksimal sanselighed

Hvilken rettidig idé at lade nutidige kunsthåndværkere genfortolke Effie Hegermann-Lindencrone og Fanny Garde! På lidt over 100 års afstand kender vi deres værker så godt og alligevel så overfladisk. De to genskabte naturens undselige planter – tang, bregner, margueritter, svampe – i ultra-glossy porcelæn, og ved første blik bliver man præsenteret for en tæmmet og nydelig natur.

 

Men kig igen: Det glansfulde porcelæn ser simpelthen vådt ud og leder tankerne hen på geleudsondrende bløddyr og liderlighed. Maksimalt sanseligt! Godt nok er værkerne delikate og gennemtrængt af fine udskæringer, men det er en intens, duvende, dunkende natur, som viser sig hos Effie og Fanny.

Det ser og videretolker de tre keramiske kunstnere, som keramikmuseet har inviteret til at skabe udstillingen Natur. Spor & spejlinger, og hver af dem finder sin egen inspirationstangent.

Effie Hegermann-Lindencrone. Et par vaser med tangmotiv. 1925. Foto. Sylvain Deleu
Effie Hegermann-Lindencrone. Et par vaser med tangmotiv. 1925.
Foto: Sylvain Deleu

Inspiration fra japansk animisme

På Malene Hartmann Rasmussens hav- og skovbunde inviterer besjælede planter og væsner beskueren ind i en mytisk verden.  Præcis som hos Effie og Fanny er her tang og svampe og myldrende, overstadig vækst. I værker som Havspejl og Tangmanden presser noget let faretruende fra en anden dimension sig på. Og præcis som hos Effie og Fanny er inspirationen i høj grad japansk: animismen, begejstringen for de små ting i naturen.

Malene Hartmann Rasmusen, Hav, 2020. Foto Sylvain Deley
Malene Hartmann Rasmusen, Hav, 2020.
Foto: Sylvain Deley

Men hvor Effie og Fannys farvepalet bevæger sig på et spektrum af brunt-gråt-blåt, er naturens palet muteret til det rene pang hos Hartmann Rasmussen, og væsnerne er dragende i al deres sødme. Det er lige ud af den store kawaii-bog: denne japanske dyrkelse af opmærksomhedskrævende nuttethed. Med store øjne, eksplosive blomsterknopper og nuttede små lemmer bliver naturen uimodståelig for os.

Undergangen trænger sig på

Marianne Nielsens værker genfortolker især skrøbeligheden hos de to formødre. Hun tager ofte udgangspunkt i papirkonstruktioner, og papirets lethed består, når motiverne genskabes i porcelænet, og blomster og planter holder balancen ved at læne sig opad hinanden. Her føles farveskalaen tættere på Effies og Fannys, men tweaket og tvetydig: metallisk blå-brun, dirty koral, gullig eau de Nil og syren tonende over i brunt giver en følelse af noget visnende: Undergangen trænger sig på.

 

Marianne Nielsen. Egekvist, 2021. Foto Sylvain Deleu
Marianne Nielsen. Egekvist, 2021.
Foto: Sylvain Deleu
Det er en udstilling, som kræver, at man tager sig tid og hengiver sig til de ukendte verdener

Den samme fornemmelse præger Manuel Canus store alter i ler med skalleformationer, for når leret tørrer og udvider sig, krakelerer det.

Her er man langt fra den perfekt glatte overflade hos Effie og Fanny, men alligevel tæt på deres sanselige duven, især i akvarellerne og de keramiske relieffer, hvor Canu mediterer over tang som rytme, form og mønster.

Manuel Canu, Altar, skitse til installation, 2021. Foto Sylvain Deleu
Manuel Canu, Altar, skitse til installation, 2021.
Foto: Sylvain Deleu

Det er en udstilling, som kræver, at man tager sig tid og hengiver sig til de ukendte verdener, og selvom kataloget byder på en rigdom af baggrundsviden og refleksioner, kunne man stadig hjælpe beskueren mere på vej i udstillingen – måske med et lydtæppe eller små brudstykker af fortællinger? Man kan også savne at blive mødt af et af Effie og Fannys værker lige fra starten, selvom forførelsen hurtigt sætter ind og suger én ind i de andre arters univers.

Natur. Spor & spejlinger. CLAY Keramikmuseum Danmark indtil 13. marts 2022


Læs også:

En by fortalt i ler

Ler er livet!

Søg efter mere viden i Arkivet:

Fanny Garde

Effie Hegermann-Lindencrone