Faktaboks
I januar 2025 var det blot anden gang Ceramic Brussels slog dørene op til kunstmessen med et tydeligt ønske om at bakke op om keramikken, både som udtryksform og som håndværk i et internationalt forum. Hvad der især lægges vægt på, er foreningen af samtidskunst og kunsthåndværk. Krydsfeltet er keramik, men tilgangen til materialet er bemærkelsesværdig forskelligartet. Ceramic Brussels strakte sig over fem dage, og med 65 gallerier og institutioner fra 14 lande repræsenterede de over 200 forskellige kunstnere.
Fra man træder ind af døren, får man indtryk af, at kunsten står i forgrunden. Ingen overdådige blomsterdekorationer eller anden irrelevant dekoration, men derimod et gulv-til-loft værk fra en lokal kunstnerduo, KRJST. En påmindelse om hvad vi er her for. Samme tone bliver holdt i udstillingsområdet, som fanger an med soloudstillingen af dette års æresgæst, amerikanske Elizabeth Jaeger.
I samme enkle og hvide scenografi som resten af messen, har Jaeger opbygget et diorama med en række rum, hvor hun præsenterer sine værker i keramik, glas og metal; figurer som omgående fanger beskueren. Hunde og rotter stirrer os dybt ind i øjnene, fuglene er kulsorte og hundredvis af biller myldrer ud af et vindue og vækker uhygge og forundring.
Iscenesættelsen er velovervejet, fordi den netop tvinger beskueren til at stoppe op og tage sig tid til at få øje på alle delene. Jaeger forklarer, hvordan hun bruger farven sort til at lade værkerne komme langsomt til syne; først ser man silhuetten og derefter de mange detaljer. Den mørke og mystiske stemning trænger sig på i Jaegers udstilling som en påmindelse om, at vi skal tage naturen og dens væsener alvorligt, og med respekt og håndværksmæssig overbevisning bliver dyrene repræsenteret som smukke sjælfulde væsener. Valget af Elizabeth Jaeger som årets æresgæst virker rigtigt set af messens medstifter og kunstneriske direktør, Jean-Marc Dimanche. Jaeger er kvinde, hun er ung men erfaren, og hun formår at kombinere idé og håndværk til fulde.

Naturen som omdrejningspunkt
Naturen er stærkt repræsenteret på dette års Ceramic Brussels. I form af dyr, planter, organismer og sten, men også transformeret til overnaturlige og surreelle skabninger. Der er blandt kunstnerne et åbenlyst behov for at udtrykke en særlig opmærksomhed på forbindelsen mellem mennesket og naturen, eller måske manglen på samme. Især to kunstneres værker står frem som eksempler på en voksende bevidsthed om naturens økosystemer.

Det norske galleri Kiosken præsenterede multidisciplinær-kunstneren Eirik Falckner’s værk fra 2023, en del af serien ’They Emerged from the Depths’. Et keramisk værk som har været placeret i havet ud for Bergen i et antal måneder, og som i den proces er blevet dækket til med rurer, en organisme som vil uddø når havet, på grund af for høj CO2 opløsning, bliver for surt. Et værk som i fremtiden vil kunne ses som et spor af en tabt fortid.
Den franske kunstner, Damien Fragnon, vandt sidste års Jury Prize og havde derfor en solo-stand på messen i år. Han har på samme måde igennem en længere periode placeret keramiske værker i havet for at undersøge, hvordan keramikken og de mineraler som sidder i glasuren langsomt opløses af saltvandet og derved skaber næring for dyr som søanemoner og søstjerner. Fragnon går laboratorisk til værks og arbejder med simuleringer af miljøet for at gøre opmærksom på klimaforandringer og naturens menneskeskabte sårbarhed.
Fra elementernes kraft til planterigets skønhed
Et noget mere poetisk eksperiment, som også leder tankerne i retning af samtidens klima – og måske især arktis – debat, er franske Benoît Pouplard’s porcelæns-isbjerge, som kunne ses hos Galerie NeC. Isblå celadon glasur springer eksplosivt ud af den hvide porcelæn og udtrykker elementernes kraft, materialernes møde med ilden. Værkerne fremstår på en og samme tid gennemtænkte og befriende overladt til de større kræfter.


Det modsatte gør sig gældende i danske Marianne Nielsens sirligt udformede blade, vist frem hos det amerikanske galleri Hostler Burrows. Her bliver vi både mindet om planterigets skønhed og den danske keramikhistorie, nemlig skønvirkens betagelse af naturen i Fanny Garde og Effie Hegermann-Lindencrone’s arbejde for Bing & Grøndahl i starten af det 20. århundrede.
Udover stor teknisk præcision, præsenterer Marianne Nielsen en fascinerede lethed i sine værker, et symbol for naturens skrøbelighed. De minder os om at påskønne selv de mest almenkendte genstande i skoven, træernes blade. Læs også artiklen Sanselige blikke på Effie og Fanny

Fokus på danske kunsthåndværkere
For andet år i træk deltager to gallerier med særligt fokus på danske kunsthåndværkere, kunstnerkollektivet Peach Corner fra Frederiksberg og Puls Ceramics fra Bruxelles drevet af danske Annette Sloth. Peach Corner præsenterer i år en række både danske og skandinaviske kunstnere: Gitte Jungersen, Hilda Piazzolla, Petra Dalström, Sisse Lee og Martin Bodilsen Kaldahl. Med et meget kontrastfyldt formsprog, står værkerne lidt ensomme på hver deres plads. Det er derimod tydeligt, at der i kurateringen af udstillingen er lagt fokus på idé og en eksperimenterede tilgang til proces og udvikling. Den kemiske proces får godt med plads i Jungersens store firkantede kasser. Den boblende overflade træder frem i rummet, vil ses og bliver værket. Piazzollas 3D- og maskinskabte værker, i deres henholdsvis brune og blå nuancer giver associationer til noget naturskabt, men kunne jo netop ikke være længere fra. Der bliver stillet spændende spørgsmålstegn ved, hvad vi som mennesker opfatter som naturligt og relaterbart.

Hos Puls Ceramics er værkerne, på nær de væghængte, stillet frem på ét stort bord, blandet og i dialog. Her er attraktionen tydeligvis overflader, farver og form. Galleriet præsenterer i år både glas fra Maria Bang Espersen, Pernille Braun, og Morten Klitgaard og keramik fra Charlotte Nielsen, Rikke Elgaard, Anders Børgesen, Gregory Georgescu og Maxwell Mustardo. Der er også her lag af eksperimentering i de mange forskellige værker, hvor glas kan se ud som keramik, som hos Klitgaard og Braun, eller hvor keramik nærmest fremstår som plastik i Mustardos amforaer. Flere af værkerne udtrykker minutiøs omhyggelighed i udformningen som hos Børgesen, Elgaard og Nielsen, hvor det er variationens kunst som taler.

Dansk håndværk har et blåt stempel i international optik
Det er takket være generøs statsstøtte, at gallerierne med dansk og skandinavisk tilknytning kan deltage i en messe som Ceramic Brussels. Det er værd at hæfte sig ved. Det er for gallerierne, og dermed også kunstnerne, et vigtigt internationalt forum at være en del af, især fordi der på Ceramic Brussels bliver åbnet op for det interdisciplinære, hvor idé, design og håndværk får lov til at udfolde sig på lige fod.
Peach Corner lægger vægt på, hvor betydningsfuldt det er som galleri at opretholde sit netværk og skabe nye kontakter på tværs af landegrænser, med både kunder, kollegaer, institutioner og medier. Puls Ceramics understreger, hvordan dansk keramik og håndværk stadig har en form for blåt stempel i internationale kunstsamleres optik hvad angår udtryk og kvalitet, og dét indtryk kan et udstillingsvindue som denne messe netop være med til at bevare.
En kunstform i rivende udvikling
Med 65 gallerier og over 200 forskellige kunstnere er denne korte opsummering på ingen måde fyldestgørende. Se derfor også Ceramic Brussels’ egen hjemmeside, som klart og tydeligt giver et overblik over samtlige deltagende gallerier og kunstnere. Overordnet kan det dog siges, at niveauet, både kunstnerisk og teknisk, var højt, og at den grundlæggende idé om at krydse de forskellige kunst- og håndværksdiscipliner med keramik som samlingspunkt i den grad fungerer.
I år var der også inviteret gallerier med historiske værker af for eksempel Pablo Picasso og Vassil Ivanoff, hvilket også bidrog til et større perspektiv. At dykke ned i udviklingen indenfor keramisk kunst lægger en messe som denne netop op til. Det står her tydeligt frem, hvordan denne kunstform er i rivende udvikling, og at de forskellige generationer har behov for at udtrykke sig forskelligt, både i forhold til idé og form.
Keramikken er mangfoldig, hvilket denne messe bevidner. Hvor nogle værker udmærker sig ved den skarpe idé, træder andre frem takket været en udførlig håndværksmæssig kunnen. Gennem flere årtier har Belgien og Bruxelles gjort sig gældende som knudepunkt for store kunst- og designmesser, og fælles for dem alle er deres evne til at tiltrække både internationale udstillere og besøgende. Det ville klæde Ceramic Brussels, hvis de kunne invitere gallerier med endnu flere forskellige nationaliteter i de kommende år. Med sin geografiske position midt mellem Europas største hovedstæder, og med Belgien som det land i verden med det største antal kunstsamlere per indbygger, er der mere end god grund til at deltage i eller besøge Ceramic Brussels.
Fakta
De omtalte gallerier i artiklen:
Puls Ceramics
Galleriet er grundlagt i Bruxelles af Annette Sloth i 2000. Læs mere
Peach Corner
Et kunstnerdrevet udstillingssted i København. Læs mere
galleri Hostler Burrows
Det amerikanske galleri har dedikeret afdelingen HB381 til nordiske kunstnere. Læs mere
Kiosken
Galleriet er etableret i Norge med fokus på lokal og internationalt kunst. Læs mere
Galerie NeC
Galleriet har to adresser i Paris, og viser keramiske skulpturer. Læs mere
Tema: Udsyn
Artiklen er en del af temaet UDSYN. Her giver Formkraft spalteplads til kunsthåndværkere og designere, der arbejder internationalt.