Se, ikke røre.
Sådan plejer det at være, når man træder ind i et udstillingsrum.
Men i foråret, da Laura Astrup Larsen debuterede med sin første soloudstilling i Officinet, var den norm blevet vendt om. Med ’Hudsult’, som var titlen på udstillingen, ville hun nemlig hylde de taktile oplevelser. Så hun fyldte udstillingsrummet med organiske former og farverige glasurer.
I Officinet havde den danske kunsthåndværker blandt andet lagt en masse glasurprøver frem på et bord. Som små småkager med obskur glasur.
Som folk passerede dem i udstillingsrummet, rakte de armen ud, strakte fingrene, og stoppede så sig selv midt i bevægelsen. Som om de pludseligt blev selvbevidste, og måtte overveje: Må jeg godt det her?
Med Hudsult ville Laura Astrup Larsen vække sanserne hos en målgruppe, som hun mener alt for sjældent bliver tiltalt – os voksne. På udstillingen i Officinet måtte alt derfor røres og mærkes.
”Det er som om, at i takt med, at vi bliver ældre, så bliver alt det sanselige skåret bort. Og det er jo en berøvelse,” siger hun, da vi mødes i hendes atelier i Indre København for at tale om kunsthåndværk, der pirrer sanserne.
Og hvordan hun med værker, i alt fra keramik, glas og tekstil, vil bringe os i kontakt med den barnlige nysgerrighed, som vi alle kender så godt. Men som vi som pæne voksne har lært at gemme væk.
Pilfingrene frem
Igennem dagen oplever vi et utal af sansninger. Der er koppen, der ligger godt i hånden, eller tæppet, som det er rart at gå på.
Med sine værker vil Laura Astrup Larsen få os til at tage stilling til, hvad materialer gør ved os, og forstå vigtigheden af taktile oplevelser.
”Sanseligheden er så vigtig, fordi den giver os viden og forståelse, som vi ellers ikke kan få adgang til,” siger Laura Astrup Larsen. Hun elsker, når materialer bærer præg efter mennesker og afslører deres tilbøjeligheder og vaner.
Som en bronzestatue, der er blevet lysere lige netop på de mere private kropsdele, eller et trappetrin, som er blevet mest slidt i midten, fordi det er lige netop der, der er flest, der er gået.
Så længe du bare ser på ting, kobler din hjerne det til erfaringer, du allerede har haft. På den måde kan du ikke opleve noget nyt, udelukkende gennem synet, forklarer hun.
”Og derfor er det så sjovt, når man oplever en sansning, som er anderledes, end hvad man forventede.”
Hun tror på værdien af små, sanselige forstyrrelser i hverdagen. Som når det at åbne en dør føles anderledes, end det plejer. Eller at man må pille ved alle værkerne på en kunstudstilling.
”Det er vildt spændende at se, hvad der sker, når man faktisk godt må røre ved tingene,” siger Laura Astrup Larsen.
”Det er bare nogle federe samtaler, man har, når man kan tage værkerne op i hænderne og tale om, hvordan de føles.”
Nydelse og væmmelse
Laura Astrup Larsen laver værker, som snyder blikket.
De ser hårde ud, men viser sig at være bløde, eller så er de helt stive, selvom de ser ud, som om de er på vej til at flyde væk.
Det er helt overlagt.
For sådan peger hun på, hvor meget information, vi får, når vores hud kommer i berøring med ting.
Tænk bare på at være iført en skjorte i silke eller en sweatshirt i bomuld. Fornemmelsen er helt forskellig.
Derfor har hun altid vægtet at have mange forskellige fysiske fornemmelser med i sine værker. Der skal nemlig være noget at gå på opdagelse i. Med fingrene.
”Min intention har aldrig været at skabe nogle objekter, som man bare skal kigge på,” siger hun.
Hvis ting bare er nydelige, mister vi også hurtigt interessen for dem.
”Jeg vil ikke bare lave pæne objekter, der skal hænge på væggen.”
Derfor arbejder hun ikke kun med de sansninger, som vækker nydelse og behag. Men også med væmmelse og afsky.
”Det er sjove greb at arbejde med, fordi vi ikke helt kan kigge væk,” forklarer hun.
”Det tror jeg, vi er mange, der kender: Man sidder på Instagram, og så kommer der en eller anden bumsevideo op. Det er klamt, men det er også behageligt.”
Og uden at man helt kan forklare hvorfor, har den fanget ens opmærksomhed.
Barnlig begejstring
Laura Astrup Larsen er uddannet i keramik og glas fra Konstfack i Stockholm, og så har hun en bachelor i industrielt design fra Designskolen Kolding og Willem De Kooning Academy i Holland.
Særligt under hendes bachelor var der meget, der foregik på computeren.
”Det digitale fyldte utroligt meget. Skitsering og modellering foregik ofte igennem computeren. For et meget sanseligt menneske som mig, følte jeg mig nærmest fratvunget noget.”
Ofte starter hendes proces med en collage, hvor hun klipper forskellige former ud. Særligt fra undervandsbøger – ”de er simpelthen de bedste!”
Men der sker noget, når hun faktisk får materialet mellem hænderne.
”Skitsen er en god sikkerhedsvest for mig. Fordi så ved jeg, at mine ideer har potentiale. Men det rigtigt spændende er, når jeg endelig får materialerne i hånden. For dér begynder jeg at sætte de ting sammen på helt andre måder, end jeg først havde udtænkt.”
Når kroppen er involveret i processen, kan små, lykkelige uheld opstå.
I sine værker tager Laura Astrup Larsen gerne kvaliteter fra ét materiale og putter det over i et andet.
Hun mundblæser glas ind i en afstøbning af et tekstilobjekt. Hun lader et stykke glas smelte over en farverig ramme skabt i keramik. Broderer på lycra, som bobler ud af en organisk form i stentøj.
”Jeg kan så godt lide at forene forskellige materialer, som har det samme sprog, men helt forskellige kvaliteter.”
I Officinet udstillede Laura Astrup Larsen et værk, der indeholdt et bulet spejl. ’Organisme På Væg. Hvid med rød underglasur,’ hed værket, der sendte forvrængede spejlbilleder tilbage til dem, der kiggede på det.
Det vakte stor begejstring. Folk begyndte at lege.
“Egentlig er det et ret banalt greb,” ræsonnerer Laura Astrup Larsen.
”Men det er jo ret sjovt at have med. For den der sanselighed, der kommer med vores barnlige nysgerrighed, den pakker vi så tit væk.”
”Jeg forstår godt, hvorfor man ikke må røre ved de fleste udstillinger. Men jeg synes altså, at det er virkelig synd!”
Om Laura Astrup
Laura Astrup Larsen er født i 1996 og bor i København.
Hun har en kandidatgrad i CRAFT! Keramik og glas fra Konstfack i Stockholm og en bachelor i industrielt design fra Designskolen Kolding.
Laura Astrup Larsen har modtaget flere priser og anerkendelser – blandt andet fra Ung Svensk Form, Kvadrat og Svensk Färgcentrum.
I foråret kunne man opleve hendes første soloudstilling, ’Hudsult’, som en del af NYE TALENTER 2025 i Danske Kunsthåndværkere & Designeres udstillingsrum, Officinet.
Portræt af Laura Astrup Larsen. Fotograf: Malthe Emanuel.
Tema: Diverse kroppe
Kunsthåndværk og design er tæt forbundet til materialitet, sanselighed og det kropslige – både i værkernes iboende kvaliteter og gennem de hænder, der former dem.
Men hvilke relationer har kunsthåndværk og design til kroppen i dag? Er de anderledes end dengang Nanna Ditzel lod kroppen bevæge sig frit i sine møbellandskaber?
Hvilke nye potentialer viser sig, når samtidens udfordringer – sundhed, trivsel, klima og bæredygtighed – presser sig på? Hvordan kan kunsthåndværk og design styrke kroppes velbefindende og en kropslig forankring i materialerne?
Læs også..
Bæredygtig fremtid gennem sanselig revolution!
Kan en sanselig tilgang til verden være en måde at skabe omsorg for det, der omgiver os? Tekstildesignstuderende Signe Rødkjær Griffin undersøger, hvordan sanselige erfaringer og kropslig viden om materialitet kan skabe grobund for en mere bæredygtig fremtid.
Udgivet: 27-05-2024
