Ro, nærvær og trivsel gennem håndværk
I en tid, hvor mange mennesker søger efter meningsfulde og afstressende aktiviteter i hverdagen, har håndværk og håndarbejde fået fornyet opmærksomhed. Som en reaktion på samfundets stigende digitalisering ser vi en bevægelse tilbage mod manuelle, kreative og meningsfulde aktiviteter, understøttet af samfundstendenser som bæredygtighed, slow-living og mental sundhed.
Aktiviteter som strikning, syning, keramik, træsnit og pileflet betragtes i dag ikke kun som kreative udtryk eller beskæftigelse, men også som veje til ro, nærvær og trivsel. Det er dog ikke nyt at anvende håndværk og håndarbejde i sundhedsfremmende behandling. Igennem historien har sådanne aktiviteter været brugt i eksempelvis i psykiatrien og i varierende grad indenfor andre områder af sundhedsvæsnet.
Således beskrev psykiateren Adolf Meyer allerede i begyndelsen af det 20. århundrede, hvordan meningsfuld beskæftigelse kunne fremme mental sundhed. Senere, i 1962, formulerede ergoterapeuten Mary Reilly det terapeutiske potentiale ved manuel aktivitet således:
”at mennesket gennem brugen af sine hænder, som drives af sind og vilje, kan påvirke sit eget helbred” (1). Særligt indenfor ergoterapi har kreative aktiviteter haft en central rolle i arbejdet med at fremme sundhed.
Men hvad sker der egentlig, når vi arbejder med hænderne?
En række især kvalitative studier indikerer, at håndværks- og håndarbejdsaktiviteter kan have positive effekter på sundhed og trivsel (2).
Forskningen falder overordnet i to kategorier: selvvalgte hobby-aktiviteter og interventioner med et terapeutisk formål. I oversigtslitteratur kan disse kategorier være adskilt eller blandet, hvilket har betydning for evidensstyrken, og bør overvejes ved etablering af nye sundhedstilbud.
Forskning i håndværk og håndarbejde som sundhedsfremmende behandling peger på positive effekter for voksne, særligt i forhold til lindring af stress, angst og depression samt en reduceret oplevelse af håbløshed (3). Samtidig viser analyser, at den metodiske kvalitet i de eksisterende studier generelt er lav – blandt andet på grund af utilstrækkelige effektmålinger og mangelfuld information om, hvordan aktiviteterne tilrettelægges og gennemføres. Den store variation i aktivitetsformer – fra strikning til keramik og bogbinding – gør det desuden vanskeligt at sammenligne og samle resultaterne på tværs af studier.
Undersøgelser af et bredere spektrum af aktiviteter fra broderi til gaming, sang og musik, peger på, at disse kan bidrage til mental bedring, glæde og samhørighed (4). En nyere folkesundhedsundersøgelse fra England viste, at deltagelse i håndværk og håndarbejde blot én gang årligt som minimum havde lige så stor eller større positiv effekt på trivsel – herunder livskvalitet og glæde – som centrale livsvilkår som bolig, arbejde og helbred (5).
Men hvordan dokumenteres de sundhedsmæssige effekter af disse aktiviteter? Sundhedsvæsenet kræver evidens, og det er ikke tilstrækkeligt blot at beskrive erfaringer – effekterne skal kunne måles. Her opstår en central udfordring: der findes endnu ingen velafprøvede redskaber til at måle håndværks- og håndarbejdsaktiviteters betydning for sundhed og trivsel.
De værktøjer, der anvendes i dag, er primært sygdomsorienterede og registrerer f.eks. ændringer i stress, angst eller depression via før- og eftermålinger (6).
De praktiske rammer for undersøgelsen
Et igangværende forskningsprojekt har netop til formål er at udvikle et redskab, der kan belyse og måle hvordan håndværks og håndarbejdes aktiviteter påvirker menneskers sundhed.
Projektet bygger på både eksisterende forskning og nye data indsamlet fra mennesker, der har erfaring med disse aktiviteter – enten som en del af behandling eller i deres hverdag.
Undersøgelsen gennemføres ved hjælp af en systematisk metode kaldet Group Concept Mapping (GCM), og gennemføres primært online for at sikre bred deltagelse (7). Deltagerne repræsenterer mennesker med personlige erfaringer med at fremme egen sundhed igennem håndværks- og håndarbejdsaktiviteter, samt mennesker som enten underviser i eller tilbyder behandling/terapi, der involverer disse aktivitetsformer som led i fremme af sundhed.
Den første fase af projektet bestod i en undersøgelse af menneskers erfaringer med hvilke effekter håndværk og håndarbejde har på sundhed. Deltagernes erfaringer blev indsamlet igennem brainstorming på spørgsmålet: Hvilke gavnlige virkninger kan aktiviteter indenfor håndarbejde og håndværk, efter din mening, have på sundhed?
I denne fase deltog 140 personer, overvejende kvinder (85%) i aldersgruppen 50-69 år (59%), men med repræsentation af både unge under 30 og ældre over 70 år. Langt de fleste udtalte sig på baggrund af egne erfaringer med håndværks- og håndarbejdsaktiviteter (81%).
Efter gennemgang af de udsagn, der blev indsamlet, blev der identificeret 147 unikke svar på spørgsmålet. Det inkluderede eksempler som: ’Får roligere vejrtrækning’, ’Det giver selvværd’, ’Hjælp mod ensomhed’, ’Skaber balance i min hverdag’, ’Mindsker smerter’ og ’Glæde ved at skabe’.
Næste fase
I den kommende fase, skal de unikke svar sorteres af repræsentanter fra de samme typer af deltagere, som bidrog til brainstorming. Formålet med sorteringen er at identificere centrale temaer, og processen vil resultere i en liste over emner, som et fremtidigt måleredskab vil skulle adressere, for at belyse effekter af håndværks- og håndarbejdsaktiviteter.
Samtidig vil deltagerne score hvert enkelt svar ift. hvor stor betydning det har for forståelsen af hvilke gavnlige virkninger aktiviteter indenfor håndarbejde og håndværk kan have på sundhed.
Når arbejdet med sortering og scoring er færdiggjort, vil der blive afholdt workshops med repræsentanter fra samme grupper, som deltog i GCM-studiet. De skal bidrage til drøftelser af et kommende redskabs konstruktion, herunder svarkategorier/skalaer og instruktioner.
Kunsthåndværket – et bidrag til samfundets trivsel og fællesskab
Med de fremkomne temaer og vurdering af deres betydning får vi et solidt grundlag for at udvikle et måleredskab, som kan belyse, hvordan håndværks- og håndarbejdsaktiviteter påvirker sundhed og trivsel. Et sådant redskab vil kunne give ny viden om, hvad mennesker oplever som virkningsfuldt, og samtidig skabe mulighed for at dokumentere effekter på en måde, der kan anvendes i både forskning og praksis.
Målet er ikke blot at måle, men at forstå – og dermed styrke brugen af kreative og meningsfulde aktiviteter som en vej til bedre sundhed. Dokumentationen af sundhedseffekter kan på den måde også være med til at understøtte kunsthåndværkets rolle – ikke kun som æstetisk praksis, men som et bidrag til samfundets trivsel og fællesskab.
Resultaterne kan dermed sætte håndværk og håndarbejde ind i en større sammenhæng, hvor netop de skabende processer kan vise et nødvendigt modspil til hverdagens tempo og pres.
Om projektet
MAKER-projektet har til formål at udvikle et måleredskab, der kan belyse og kvantificere oplevede sundhedseffekter af interventioner baseret på håndværk og håndarbejde. Redskabet fokuserer specifikt på de positive effekter af selve aktiviteterne – frem for på fravær af symptomer som stress, angst og depression eller generel livskvalitet.
I projektets første fase anvendes metoden Group Concept Mapping (GCM), som kombinerer kvalitative og kvantitative tilgange. Her undersøges menneskers erfaringer med, hvordan kreative og håndværksbaserede aktiviteter påvirker sundhed og trivsel. Deltagerne omfatter både personer med egne erfaringer med at fremme sundhed gennem håndværk og håndarbejde, samt fagpersoner der underviser i eller tilbyder behandling og terapi med disse aktivitetsformer.
Forskningsprofiler:
Fodnoter
1 Reilly, 1962.
2 Gaspar da Silva, 2023; la Cour et al. 2007; Reynolds, 2004; Reynolds et al., 2008; von Kurthy et al., 2023.
3 Bukhave et al., 2025.
4 Ludowyke et al., 2024.
5 Keyes et al., 2024.
6 Bukhave et al., 2025.
7 Trochim, 1989; Kane & Trochim, 2007.
Referencer
Bukhave EB, Kirketerp A, (red.). Sundhed og trivsel gennem craft-aktiviteter – en grundbog til praksis: Gads forlag; 2023.
Bukhave EB, Creek J, Kirketerp A, Frandsen TF. (2025). The effects of crafts-based interventions on mental health and well-being: A systematic review. Aust Occup Ther J. 2025;72:e70001. DOI: 10.1111/1440-1630.70001
Gaspar da Silva, M. (2023). Storytelling embroidery art therapy group with Portuguese-speaking immigrant women in Canada. Canadian Journal of Art Therapy: Research, Practice, and Issues, 36(2), 86–104.
Kane, M., & Rosas, S. (2017). Conversations about group concept mapping: Applications, examples, and enhancements. SAGE.
Kane, M., & Trochim, W. M. K. (2007). Concept mapping for planning and evaluation. SAGE.
Keyes H, Gradidge S, Forwood SE, Gibson N et al. (2024). Creative arts and crafting predicts positively predicts subjective wellbeing. Frontiers in Public Health, 12:1417997.
la Cour K, Josephsson S, Tishelman C, & Nygård L. (2007). Experiences of engagement in creative activity at a palliative care facility. Palliative and Supportive Care 5,241-250
Ludowyke L, Lentin P, & Brown T. (2024). The Meaning and Purpose of Creativity in the
Daily Life Occupations, Activities, Acts and Behaviors Amongst Adults Living with Mental
Health Conditions: A Scoping Review. OCCUPATIONAL THERAPY IN MENTAL HEALTH, VOL. 40, NO. 1, 45–85. https://doi.org/10.1080/0164212X.2023.2218121
Perruzza N, Kinsella EA. Creative arts occupations in therapeutic practice: A review of the literature British Journal of Occupational Therapy.73(6):261-8.
REILLY M. Occupational therapy can be one of the great ideas of 20th century medicine. Am J Occup Ther. 1962;16:1-9.
Reynolds F. (2004). Conversations about creativity and chronic illness II: textile artists coping with long-term health problems reflect on the creative process. Creativity Research Journal, 16(1):79–89.
Reynolds F, Vivat B, Prior S. (2008). Women’s experiences of increasing subjective well-being in CFS/ME through leisure-based arts and crafts activities: a qualitative study. Disability and Rehabilitation, 30(17):1279–88.
Trochim, W. M. K. (1989). An introduction to concept mapping for planning and evaluation. Evaluation and Program Planning, 12, 1–16.
Trochim, W. M. K., & Kane, M. (2005). Concept mapping: An introduction to structured conceptualization in health care.
International Journal for Quality in Health Care, 17, 187–191.
Von Kürthy H, Aranda K, Sadlo G, Stew G. (2023). Embroidering as a transformative occupation. Journal of Occupational Science, 30(4), 647-660.
Tema: Diverse kroppe
Kunsthåndværk og design er tæt forbundet til materialitet, sanselighed og det kropslige – både i værkernes iboende kvaliteter og gennem de hænder, der former dem.
Hvilke relationer har kunsthåndværk og design til kroppen i dag? Er de anderledes end dengang, Nanna Ditzel lod kroppen bevæge sig frit i sine møbellandskaber?
Hvilke nye potentialer viser sig, når samtidens udfordringer – sundhed, trivsel, klima og bæredygtighed – presser sig på? Hvordan kan kunsthåndværk og design styrke kroppes velbefindende og en kropslig forankring i materialerne?
Læs også..
Det er vores hænder, der giver os en pause
Når der bliver skruet op for kreativiteten i folkeskolen, stiger børnenes trivsel. Det kan huskunstnerordningen være med til, siger psykolog og kunsthåndværker Anne Kirketerp. Men det skal struktureres grundigt.
Af: Lars Hedebo, journalist.
Udgivet: 21-02-2023
