”Den gennemsnitlige køber af kunsthåndværk er en kvinde mellem 56-70 år, der vægter det lokalt producerede, kvaliteten, æstetikken og det at kende udøveren bag værket. Og hun har under ingen omstændighed lyst til at lease sit kunsthåndværk.” Jacob Teglgaard fra Kulturens Analyseinstitut, løftede sløret for en helt ny forbrugsundersøgelse om kunsthåndværk og design, da han indledte debatten ’Grøn sna(c)k og designworkshop’ på Kulturmødet Mors.

Debatten foregik i ’Instituttet’ – et forladt hus, der til lejligheden var indrettet med unikke Lønstrup-spisestole i frasorteret træ fra FDB Møbler, designet af Stine Weigelt og produceret af Kvist. På væggene hang tekstilprøver fra VIA University College, der efter debatten skulle stå for en designworkshop. Her kunne publikum selv prøve kræfter med at upcycle aflagte tekstiler med unikke print. På podier og i vindueskarmene var der placeret kunsthåndværk og design af udøvere, som afsøger mere bæredygtige arbejdsgange, materialer og udtryk.

Fokus for dagens debat var forbrugerens rolle og kunsthåndværkets og designs potentiale i den grønne omstilling.

Vejen til en mere bæredygtig praksis

Med i panelet var Helle Bovbjerg, keramiker og projektleder for GenJord, der er et netværk for keramikere over hele Danmark.

GenJord undersøger vejen mod en mere bæredygtig praksis for keramikere og er med til at vise, hvordan kunsthåndværk og design sætter den grønne dagsorden.
Keramikerne arbejder blandt andet med at nedsænke temperaturer, forkorte brændingsprocessen og genanvende kasserede keramikprodukter. Arbejdsprocesser optimeres, og viden deles på demokratisk vis til alle keramikinteresserede. Projektet kigger blandt andet på, hvordan man kan bruge materialer bedst muligt, og løsninger findes i fællesskab.

”Det er ikke et qvickfix at arbejde med bæredygtig keramik. Men vi er i gang.” fortæller Helle Bovbjerg.

Læs også GenJord-bæredygtig keramisk praksis

Lang levetid betyder mest

De foreløbige tendenser i forbrugerundersøgelsen viser, at forbrugerne ønsker at passe bedre på produkterne. Man vil gerne have, at de kan blive vedligeholdt, og man vil gerne betale for at få dem repareret hos en fagperson. Det falder godt i tråd med det fokus, som EU har i den nye produktlovgivning:

Ifølge Arne Remmen, professor på Aalborg Universitet og ekspert i EU-lovgivning om bæredygtigt design, vægtes holdbarhed højt:

”Det øverste på listen er holdbarhed. Og så kommer reparation og genbrug – at forlænge levetiden for et produkt. Først længere nede på listen kommer genanvendelse. Hvis en telefon kunne holde i 5 år i stedet for 2 år, så har man stort set reduceret klimaaftrykket til det halve. Vi har et ressourceforbrug som om vi (i Danmark, red) havde 4,2 jordkloder og på globalt plan er det to jordkloder. Så udover klimaproblematikken er der også en ressourceproblematik, som vi skal lære at håndtere helt anderledes. ”

”En forlængelse af produkt levetiden handler meget om grønne offentlige indkøb og et tættere samarbejder mellem kommuner, myndigheder og virksomhederne. Jeg arbejder også med EU’s miljø- og produktpolitik, og her sker der meget spændende. EU har sat fokus på at lave kriterier for forskellige produktgrupper på holdbarhed, reparationsvenlighed, på genbrug, mv. Ikke kun genanvendelse af materialer, men at bevare værdien af produkterne så længe som muligt. EU er i gang med tekstilerne og blandt det næste, man går i gang med, er keramiske produkter. ”

”Det nemme er at definere den tekniske holdbarhed i lovgivningen. Det, der virkelig betyder noget, er, at vi har købt noget tøj, vi rigtig godt kan lide og bliver ved med at gå i. Der kommer myndighederne måske til kort, og hvor virksomhederne (kunsthåndværkere/designere indbefattet, red.) så har en rolle i samspil med forbrugerne.”

Læs også Bæredygtighed og EU – en kreativ udfordring

Gør det nemt for forbrugerne

Mia Mysling Steentoft, designer i bæredygtig og cirkulær omstilling hos DDC – Dansk Design Center, pegede på, at det skal være nemt for forbrugerne at sende materialer til genanvendelse.

”Vi (DDC, red) har det sidste 2 år dykket ned i forholdet mellem virksomhed og forbrugere, og hvordan vi aktiverer det led. Vi har udviklet det cirkulære adfærdsinitiativ, som har fokus på hvordan vi kan merge cirkulær økonomi med adfærdsdesign. Er forbrugerne ansvarlige for den grønne omstilling? Det er de. Men det er virksomhederne i lige så høj grad også! Det handler om, hvordan produkterne designes, så vi så nemt som muligt kan sætte materialerne i flow igen og få dem genanvendt” (efter produktets levetid, red)

”Både virksomheder og forbrugere har et kæmpe ansvar. EU har lavet en undersøgelse, der viser, at 80 % af et produkts klimaaftryk kommer fra designfasen. Når man sidder og skitserer og designer, er man nødt til at tænke på, hvordan forbrugerne kan få det repareret, og sætte det tilbage i systemet.”

Bevarelse af praktiskviden er også bæredygtighed

Helle Bovbjerg supplerede: ”Det kan lade sig gøre at genindføre den knuste kop i keramikken.
For mig har det været nyt, at man kan genanvende den knuste og færdigbrændte keramik i nye værker. Det har i virkeligheden eksisteret i mange år, men er gået i glemmebogen.”

”Bæredygtighed er også, at man bevarer traditionerne og bevarer evnen til at være en dygtig drejer og kunsthåndværker. Det er traditioner vi bevarer. Hvis vi mister den viden, og den måde vi håndterer materialer på, så er der lang vej, hvis vi skal genoplære og genskaffe den viden fra udlandet.”

Relationer og nye roller

Debatten berørte også den store evne, kunsthåndværkere og designere har til at fortælle historier om produkterne. Det er noget, forbrugerne bedre kan forholde sig til fremfor regler og lovkrav om bæredygtighed. Men skal kunsthåndværkerne og designerne også påtage sig nye roller indenfor reparation, udlejning og service i fremtiden?

Mia Mysling Steentoft: ”Der er et kæmpe potentiale for kunsthåndværkere og designere, for forbrugerne vil gerne have en relation til de produkter, de køber. Allerede i købssituationen er der minder, der gør, at man gerne vil passe på sine værker i længere tid. Her kan kunsthåndværkerne og designerne indtænke en cirkulær adfærd. Hvad sker der, når koppen går i stykker? Hvordan får man den tilbage i systemet? Er det kunsthåndværkeren, der skal tage den tilbage? Det er noget af det, vi undersøger. I stedet for at virksomheder sælger produkter, skal de kigge på, hvilke services de tilbyder forbrugerne.”

Æstetisk bæredygtighed

Panelet var enige i, at kunsthåndværk og designs relationelle kvaliteter og æstetik rummer potentialet til en forlænget holdbarhed. Æstetikken vægtes også højt blandt forbrugerne i undersøgelsen. Men Helle Bovbjerg satte spørgsmål ved den gængse opfattelse af æstetik:

”Vi snakker om det gode skår. Eller det bløde skår. Bare fordi der er gået et lille skår af en kop behøver man ikke smide den ud. Vi skal ændre vores forhold til, hvornår vi skal smide tingene ud.”

Anni Nørskov Mørch, udvalgsleder, projektstøtteudvalget for kunsthåndværk og design, Statens Kunstfond, bemærkede:

”Det er interessant, at forbrugerundersøgelsen peger på det æstetisk bæredygtige. Kunsthåndværkere og designere er fantastisk dygtige til at aktivere sanser og træne vores blik til at være mere omsorgsfuldt. Til dagens anledning har jeg lånt et smykke fra Statens Kunstfond. Det er en ring lavet af Gitte Nygaard. Den består af et ituslået sneglehus, og indersiden er belagt med guld. Det er to naturlige materialer, hvor det ene er velkendt for sin investeringsværdi, og det andet er fundet på stranden. Kunstnerens omhu giver mig en taktil oplevelse. En ro. Og hendes omsorg for begge materialer udfordrer mit blik og min egen omsorg for naturens materialer.”

Jacob Teglgaard perspektiverede:

”Hvordan ændrer man normer i samfundet? Det gør man via kunst og kultur. Man præsenterer forskellige måder at se på. Hvad er det særlige for kunsthåndværk og design i denne sammenhæng? Det er det taktile, det sanselige.”

En dramatisk afslutning

Kort efter debatten blev arrangementet afbrudt af Kulturmødets sikkerhedsfolk, der evakuerede hele pladsen på grund af stormen Lillian. Debattens relevans blev sat på spidsen i den vådeste og mest blæsende sommer.

Tak til Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Kulturmødet Mors, VIA University Collage, Kvist, designer Stine Weigelt, Thy Bryghus, Vilsund Blue.

Læs mere om Green Craft & Design Guide 

Læs også