Nina Lund var forbeholden, da hun blev spurgt, om hun ville træde ind i billedkunstrådet i Ikast-Brande kommune. Det var nyt for hende at samarbejde med embedsfolk og politikere. Til gengæld havde hun en stor faglige ballast og erfaring som keramiker med eget værksted i Ejstrupholm mellem Ikast og Brande.

”Jeg er et ler-menneske, og jeg ved noget om det materiale og udviklingen inden for den del af kunsthåndværk. Det har vist sig at være vigtigt. Det er en kompetence, der kan bruges til noget,” siger hun.

Nina Lund kom med i det lokale billedkunstråd og har siden 2010 påvirket beslutningstagerne til altid at huske kunsthåndværk og design, når der bestilles udsmykning. Keramikeren er i denne sammenhæng et særtilfælde. De kommunale billedkunstråd (der nogle steder bare kaldes kunstråd) er typisk besat med kunstnere eller kunstkendere. Nogle steder sidder der også politikere i rådet, mens det er svært at få øje på kunsthåndværkere og designere.

”Det er et kæmpe problem. Min drøm er, at der i næste valgperiode sidder en kunsthåndværker i alle kunstråd i hele landet. Det har sin berettigelse. Vi har meget at byde ind med i forhold til materialer, og vores faglighed kan gøre en forskel, når det handler om at foreslå spændende kunsthåndværkere eller designere, der kan udføre en opgave.”

Billedkunstnere dominerer rådene

Idéen med de kommunale billedkunstråd er at styrke kunstens tilstedeværelse i samfundet generelt og mere specifikt på offentlige institutioner. Fokus har fra lovgivernes side været på billedkunst, som er det ord, der går igen i tekster fra ministerier og Statens Kunstfond. Det er således Projektstøtteudvalget For Billedkunst under Kunstfonden, der forvalter en pulje med penge, som kommunerne kan få del i.

Der står direkte i formålet med ordningen, at støtte kan tildeles kommuner med et billedkunstråd, ”hvor et flertal af medlemmerne har billedkunstfaglige kompetencer.” Kunsthåndværk og design bliver ikke nævnt, og det undrer Nina Lund.

”Det vil være ønskværdigt, at Statens Kunstfond tilføjer kunsthåndværk. Hvorfor denne forskel? Vi kan tale om materialer og historie på lige fod med billedkunstnere.”

Det er ikke et lovkrav, at en kommune skal nedsætte et kunstråd, og det er heller ikke alle kommuner, som har et. Rådenes arbejde handler især om at komme med forslag til renovering af kunstværker og om at rådgive institutioner om udsmykning. Medlemmerne kan også iværksætte initiativer med kunst i det offentlige rum. Det er alle områder, hvor kunsthåndværkere og designere vil kunne byde ind. Hvis de altså får chancen.

Ikast-Brande kommune var hurtig til at starte sit råd. Medlemmerne sidder fire år ad gangen og følger de kommunale valgperioder. Aktuelt består billedkunstrådet ud over Nina Lund og en kommunal kulturkonsulent af en skulptør, en maler og en væver, som alle er medlemmer af Billedkunstnernes Forbund. Det er en styrke i arbejdet, at rådet består af udøvende kunstnere og kunsthåndværkere.

”Det er forskellige verdener, der skal finde sammen, når kommuner beslutter at anskaffe kunst eller kunsthåndværk. Rådet skal overbevise beslutningstagerne om, at kunst og kunsthåndværk har en merværdi. Det er et langt sejt træk at skabe den forståelse. Men jeg synes, vi er kommet langt,” forklarer Nina Lund.

Rådet skal sørge for høj faglig kvalitet

Økonomi er en vigtig del af kabalen. Ikast-Brande kommune ligger tredjesidst på Indenrigsministeriets liste over udgifter pr. indbygger brugt på kulturområdet. Men hver gang, der bygges nyt i kommunen, bliver der afsat to pct. i budgettet til indkøb af kunst og udsmykning. Det skete tidligere, at de penge forsvandt ind i byggeriets generelle regnskab. Nu holder billedkunstrådet politikerne fast på deres løfter, siger Nina Lund.

”Vi tager fat i dem og husker dem på, at de skal leve op til det, de lover borgerne. Det tager lang tid at overbevise politikere og embedsfolk om, at kunst har en værdi, der ikke kun handler om penge. Det er blevet nemmere, efterhånden som flere af vores projekter er lykkedes for os. Så kan beslutningstagerne se, at kunst og kunsthåndværk betyder noget i et nybyggeri. Det kan være særlige gulve, gardiner eller møbler. Det er med til at skabe velvære for medarbejderne og interessante rum at besøge.”

Når det kommer til at rådgive om nyindkøb til Ikast-Brande kommune, er processen klar: Der bliver i hvert tilfælde foreslået tre kunstnere, der mod betaling kommer med et bud på opgaven.

”Rådet skal sørge for høj faglig kvalitet. Vi har ingen smag i den sammenhæng, vi er garanter for, at arbejdet er i orden. Der skal helst være en balance mellem noget etableret og noget nyt. Vores mål er, at der altid er et wildcard eller en ung kunstner med i opløbet. Det er også vigtigt, at dem vi foreslår, er i stand til at løse opgaven,” siger Nina Lund.

Hun har oplevet, at det kan være svært at trænge igennem med forslag om kunsthåndværk. Det er ofte nemmere for en institution at vælge traditionel kunst. Det gælder om at blive ved med at skubbe på, og her hjælper det, at der sidder en kunsthåndværker i billedkunstrådet.

Klar opfordring: Kom ind i kampen!

Nina Lund er også medlem af hovedbestyrelsen i Danske Kunsthåndværkere & Designere, og hun er opmærksom på, at der er et behov for at klæde kunsthåndværkere på til mødet med kommunerne. Der kan følge særlige krav med en opgave for det offentlige – fra kendskab til byggetilladelser til et sprog, der ofte er meget anderledes end det, man taler på et værksted.

Der er kommunalvalg i november 2025. Når det er overstået, udpeges nye medlemmer til de kunstråd og billedkunstråd, som findes i mange af landets kommuner. Nina Lund har en opfordring til kunsthåndværkere og designere, som gerne vil have indflydelse på, hvordan deres kommune indkøber og præsenterer kunst.

”Vi har brug for nogle ambassadører, der forklarer, hvad kunsthåndværk og design kan. Vi skal ikke sidde og vente på, at nogen kommer og spørger, om vi vil være med. Tjek det lokale kommunale kunstråd. Måske har de brug for nye medlemmer? Og hvis din kommune ikke har et kunstråd, så kan de få en opfordring til at starte et. Det er bare at komme ind i kampen.”

Nina Lunds 15 år i billedkunstrådet i Ikast-Brande kommune har lært hende, at kunsthåndværkere absolut har de kompetencer, der er brug for. Både til at sidde i rådet og til at løse kommunale opgaver.

”Vi lever i en tid, hvor kunsthåndværk har en folkelig opblomstring med stor interesse for keramik, tekstil osv. Det er vigtigt, at vi fra den professionelle side byder ind og er med til at påvirke udsmykningen af de rum, vi færdes i.”

Det handler rigtigt meget om at være aktiv og gå i dialog med politikerne og institutionerne. De har brug for input.

”Jeg oplever, at politikerne er lydhøre og interesserede. Kunst og kunsthåndværk er nye verdener for dem. I vores kommune har vi været gennem en positiv udvikling. Vi har bl.a. fået startet en kommunal billedskole for børn. Det blev til noget, fordi vi talte sammen og fik forståelse for hinanden.”

Kilder:

Kommunale Billedkunstråd

Loven om billedkunst og kunstnerisk formgivning

Tallet for udgifter til kultur stammer fra De Kommunale Nøgletal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet: De Kommunale Nøgletal
Rangeringen er lavet med hjælp fra Vinkelfinderen fra Gravercentret.
Det er kun Egedal og Odder kommune, der bruger færre penge end Ikast-Brande pr. indbygger til kultur.
Læs mere

Læs også…