Når kunsten bliver en del af byggeriet

Når kunsthåndværkere eller designere går ind i et samarbejde om udsmykning til offentlige bygninger, er der mange ting at tage stilling til. Der kan være særlige krav til materialer, vedligeholdelse eller bæredygtighed, og der vil altid være udbudspakker og kontrakter, som skal læses grundigt.

Desuden træder man ind i en større proces, som involverer mange andre faggrupper og kan strække sig over flere år.
”Man bliver del af et kæmpe bjerg, og det kan være svært at overskue alle sider af bjerget,” som Jonathan Prochazka Fromholt udtrykker det.

Han er arkitekt og specialkonsulent i Bygningsstyrelsen og arbejder med kunst i statens bygninger. Han er et bindeled mellem kunstnerne og bygherren og sørger for, at styrelsens byggeprojekter lever op til de krav om kunst i offentlige bygninger, som bl.a. findes i Kunstcirkulæret.

Jonathan Prochazka Fromholt har indvilget i at fortælle om, hvordan Bygningsstyrelsen arbejder med kunst og udsmykning og give indblik i nogle af de udfordringer – og muligheder – der kan opstå i mødet med statens nybyggerier og renoveringer.

Kunstcirkulæret

Der er ingen vej uden om kunsten, når staten bygger. Kunstcirkulæret fra 2004 slår fast, at 1,5 pct. af håndværkerudgifterne skal gå til kunstnerisk udsmykning. Hvis udsmykningsopgaven overstiger 250.000 kr., skal Statens Kunstfond involveres i form af en kunstkonsulent, der vurderer byggeriets egnethed for kunstnerisk udsmykning.

Det er her, at Jonathan Prochazka Fromholt og hans kollega, Mette Bech Kokkenborg, kommer ind i billedet. Bygningsstyrelsen leverer lokaler til bl.a. universiteterne, politiet, domstolene og centraladministrationen. Og hver gang, der bygges om eller nyt, bliver kunsten tænkt ind.
”Vi sørger for at gennemføre projekterne og koordinerer med alle aktører, både internt og eksternt. Bygningsstyrelsen har mange fagligheder. Vi ser på tidsplaner, jura, økonomi og prøver for eksempel at få kunsten ind tidligt i udbudsmaterialet,” forklarer Jonathan Prochazka Fromholt.

Krav til vedligeholdelse og drift

En af de detaljer, som ofte skal tænkes ind i udsmykningsopgaver, er, at statens bygninger kan skifte lejere.
”Det betyder, at når man laver kunst til en bygning, bør værket ikke være specifikt rettet til de aktuelle brugere. Lejerne kan ændre sig. I ni ud af ti tilfælde skal man se mere på det arkitektoniske, stedets ånd, kvalitet og mindre på, hvem der er lejere lige nu.”

Hvis der flytter nye lejere ind, skal der måske flyttes vægge, og så går det ikke, at et værk er boltet fast eller en integreret del af en væg. Kunstnerisk udsmykning kan også være integreret i bygningen, og så er det vigtigt at sikre, at værket er tænkt grundigt ind i blivende bygningsdele.

”Det er et af de benspænd, vi kan give en kunstner eller kunsthåndværker. Min oplevelse er, at de fleste kunstnere elsker benspænd, fordi det kan udløse nye kreative idéer. Vi stiller også krav om, at værkerne ikke kræver mere vedligeholdelse og drift end resten af bygningen. Det er samtidig med til at øge sandsynligheden for, at kunstværket kan blive bevaret længst muligt.”

Omgivelserne påvirker vores trivsel

Jonathan Prochazka Fromholt er selv uddannet arkitekt og har altid interesseret sig for kunst. Når de andre fra folkeskolen gik til fodbold, tog han på Aalborg Kunstmuseum. Han har en stærk tro på, at skønhed, æstetik og atmosfære påvirker os.
For ham handler kunsten i de offentlige bygninger ikke kun om krav og udbudsmateriale.

”På den helt store klinge er det et spørgsmål om demokrati, at vi har noget at mødes om, som skaber samtaler. Omgivelserne påvirker vores trivsel. Den trivsel er vigtig i forhold til vores produktivitet. Vores produktivitet er vigtig for samfundet, så tingene hænger sammen. Jeg oplever personligt, at æstetik, intention og omhu betyder meget, når vi indretter arbejdspladser.”

Lange processer

Det kan tage lang tid at gennemføre et byggeri eller en ombygning, og derfor kan der også gå lang tid, før et kunstværk bevæger sig fra idé til færdig installation. Tidsfaktoren er vigtig at huske for alle, der byder ind med værker til statens bygninger, forklarer Jonathan Prochazka Fromholt.

I nogle tilfælde er det nødvendigt, at kunsten tænkes ind fra begyndelsen, hvis et gulv er genstand for kunstnerisk bearbejdning. Det skal fremgå af det materiale, som blandt andre entreprenørerne skal forholde sig til.

”Processerne kan være lange, og det passer ikke altid til, hvordan kunstnere arbejder. Der kan ske meget i løbet af en periode på to til tre år. Kunstnerne er måske et helt andet sted, end da vi begyndte at tale sammen, eller har ændret kunstnerisk praksis, fået en spændende udstilling eller et arbejdslegat, som har taget dem et nyt sted hen.”

Bygningsstyrelsen forsøger at være åbne omkring, hvad man stiller kunstnerne i udsigt.

”De skal vide, hvad de går ind til, og der ligger altid fra begyndelsen en udbudspakke klar sammen med kontrakten. Så har man tid til at se alt igennem eller bede en advokat eller brancheorganisation om at læse kontraktgrundlaget. Vi holder altid et møde i starten, hvor vi forklarer, hvad opdraget handler om og besvarer eventuelle spørgsmål. For en del kunstnere og kunsthåndværkere er det uvant at blive præsenteret for så mange dokumenter. Det kræver nogle forklarende ord, så kunstnerne ikke føler, at vi møder dem med skepsis, men at det blot er præmissen i samarbejdet med en offentlig bygherre.”

Træhuset på Fyn

WoodHub i Odense er et eksempel på, hvordan Bygningsstyrelsen arbejder med kunst. Byggeriet er i sig selv ud over det sædvanlige. De bærende konstruktioner er i træ, og kontorhuset, der har 1600 arbejdspladser, er udstyret med en lang række kunstværker skabt til disse særlige omgivelser. Noget af kunsten kan opleves af alle, der går ind i det offentligt tilgængelige gårdrum, mens andet kun ses af de ansatte, som færdes i fællesområderne.

”Det er et stort projekt, så vi samarbejdede med en kunstkonsulent under Statens Kunstfond. Via et open call fandt vi 11 kunstnere, som enten studerer på eller er uddannet på Det Fynske Kunstakademi. Det var etet stedsspecifikt benspænd. De fik hver udpeget en væg, som de skulle skabe et værk til.”

Et interessant krav, som styrelsen ofte stiller, er, at værket skal kunne opleves af alle uden særlige forudsætninger. Et kunstværk på eller i en offentlig bygning bliver set af mange slags mennesker og i modsætning til gæsterne på et museum, har de færreste planlagt at skulle se på kunst.

”Der må selvfølgelig gerne være en intention med værket. Det skal være muligt for at opleve noget, hvis man investerer sin opmærksomhed i det, men man behøver ikke være kunsthistoriker for at få glæde ud af det,” understreger Jonathan Prochazka Fromholt.

Smagen kan skifte, men værkerne bliver

Alle kunstværker er produkter af den tid, de bliver skabt i, men deres betydning kan forandre sig med årene. Bygningsstyrelsen fjerner ikke kunstværker, selv om farven måske ikke er på mode længere, og den offentlige smag skifter.
”Grundtanken er, at man bygger noget op, som bliver bevaret så længe som muligt. Vi flytter ikke kunst, fordi nogle er trætte af den. Det stiller krav til holdbarheden på flere niveauer. Noget kunst, der blev skabt i 1970’erne eller 1980’erne, opfattes måske mindre aktuelt i en periode, men så begynder opfattelsen at ændre sig igen, og kunsten opnår en ny status. Vi forsøger at tænke langsigtet.”

Nogle gange får kunstnere eller kunsthåndværkere frie hænder til at skabe værkerne. Andre gange følger der en kreativ ramme med. Et universitet har f.eks. ønsket sig et værk, der understøtter begrebet undren.

”Så skal vi i Bygningsstyrelsen finde ud af, hvordan vi får det skrevet ind i opdraget og skabt optimale betingelser for værkets tilblivelse og udførelse.”

Jonathan Prochazka Fromholt nævner et eksempel fra Aalborg Universitet, hvor stedet og kunsten er i tæt samspil. Kunstneren Marie-Louise Andersson har skabt et lydværk, som består af tre skulpturer, som man kan aktivere ved at slå på dem med en hammer. Værket er udfræset af aluminiumsblokke og har frithængende resonansplader. Formen er inspireret af tre vilde typer flora, der vokser omkring universitet. På den måde taler værket både med omgivelserne og med de mennesker, der stopper op og interagerer med kunsten.

Kommer der flere samarbejder?

Kulturministeriets nylige arkitekturpolitik rummer bl.a. en opfordring til at prioritere skønhed, omhu, håndværk, design og holdbarhed. Betyder det, at der i statens bygninger fremover bliver plads til mere samarbejde med kunstnere, kunsthåndværkere og designere?

”Lige den del er allerede reguleret i Kunstcirkulæret. Det giver nogle konkrete retningslinjer i forhold til, hvor mange penge, der skal sættes af til kunst i et byggeri, og at der tilknyttes en kunstkonsulent til projekter på over 250.000 kr. Kunst og kunsthåndværk kan i mange tilfælde være smeltet sammen og være uadskillelige. Vi samarbejder med professionelle kunstnere, som laver meget forskellig slags kunst, men vi lægger altid vægt på materialer, håndværk og udførelse af højeste kvalitet.”

Tema: Steder og det materielles handlingskraft

I dette tema undersøger Formkraft, hvordan kunsthåndværk og design kan være med til at forme vores steder: fra materialer og detaljer i byggeri til landskaber, råstoffer og globale magtstrukturer. Fælles er interessen for, hvordan materialer, design og kunsthåndværk kan skabe forbindelser mellem mennesker og deres omgivelser.

Læs tema

Læs også: