Øverste foto: Tronhjem Rømer
Tuftede totempæle, bomuldsbløde birkestammer og fnuldrede kaktusser, som man får lyst til at omfavne. Eller hvad med at sidde på en sten af stof og få lagt dagens dyrekort – tekstilkunstens svar på tarot- og samtalekort? Hele herligheden havde tekstilkunstneren Nina K. Ekman bygget op til udstillingen Fragmented Totems i Officinet. Norske Ekman forvandlede Bredgade 66 til et taktilt tekstilt univers, befolket med figurer fra dyre- og planteriget. Her var trommeslag i højtaleren og merchandise som T-shirts og stofnet med print på tøjstativet. Den fabulerende udstilling ville sit publikum og emmede af overskud, humor og mindfulness med næsten healende effekt.
Opvisning i farver og former
Tekstilscenen sprudler af kreativitet og æstetisk virkelyst. Både i de professionelle rækker, på brugerdrevne makerspaces og i stuerne derhjemme bliver der syslet med stof. I den absolutte topklasse har tekstilkunstneren Louise Sass indtaget Bygning A hos A. Petersen med udstillingen ”Farven kommer indefra”, der dækker perioden 1989-2021. Mønstrene og de abstrakte kompositioner bjergtager blikket som en formstram opvisning i farvens intensitet på fladen. PH 5-pendlerne fra Louis Poulsen, som Louise Sass har sat farver til, bidrager til historien om, hvordan tekstilformgivere også har løftet den industrielle designopgave gennem tiderne.
Tekstens væv, den vævede fortælling
Den aktuelle tekstile tendens dækker alt fra funktionelle brugsting som gulvtæpper, duge og rumdelere til enkeltstående unikaværker på tværs af æstetiske kategorier. Strikdesigner Marianne Møller-Johnstad har netop udgivet bogværket ”Tilblivelser – i og af et sorglandskab” (2022) med afsæt i tekstile forlæg.
Og mens vi er i det litterære hjørne, kommer vi heller ikke udenom den lille perle af en hybridroman ”Thread Ripper” (2020) – en flersporet fortælling om forbindelsen mellem væv, tekst og computerteknologi. Her associerer billedkunstner og forfatter Astrid Smith over tekstens slægtskab med vævningen, vævens med computerens, tekstens væv, den vævede fortælling… Jacquard-væven med den lange rulle hulkort peger frem mod de første computeralgoritmer og ind i den fjerde industrielle revolution. Man kan også opleve Amalie Smiths egne digitalt vævede algoritmer på fem store LED-skærme på udstillingen Looming på Holstebro Kunstmuseum.
Innovativt signal
Andre unge udøvere, der erobrer nye tekstile territorier, er den yderst talentfulde designduo Tronhjem Rømer alias Trine Tronhjem og Liv Marie Rømer. Tekstiltrykket lever – endda i bedste velgående, og det er Tronhjem Rømer eksemplet på. De to designere udvikler mønstrene digitalt og omsætter dem analogt til håndtrykte serigrafier. På udstillingen ”Color Occurence” i Officinet skabte de atmosfære med florlette rumdelere, akkompagneret af noget af et særsyn inden for tekstilkunsten: minimalistiske, ultramoderne lysskulpturer.
Som lysende objekter fra en fremmed planet beamede lamperne sig ned i dansk kunsthåndværks epicenter med signal om, at dansk tekstilkunst er tilbage med innovativt udsyn.
At der lige nu er et momentum for tekstil, er der dog ikke noget nyt i.
Tekstile strømninger har bølget op og ned gennem designhistorien. Og nu er der igen fokus på det sanselige, håndværksmæssige og frie kunstneriske tekstiludtryk, også internationalt for eksempel på Venedig Biennalen 2022.
Velkommen til tovværk og fiskenet, metal og akryl
Tekstilhistorisk markerer 1960’erne paradigmeskiftet, da det for alvor gik løs med at afsøge grænser. Nu skulle der løsnes op, og den klassiske gobelinkunst blev tvunget ned fra piedestalen. I stedet eksperimenterede billedvæverne med skulpturelle værker, der ikke lod sig nøje med den faste plads som dekoration på væggen, men insisterede på hele rummet. Inspirationen kom fra den internationale tekstilbiennale i Lausanne, hvor især Polen repræsenterede avantgarden med Magdalena Abakanowicz i spidsen. I Danmark var Franka Rasmussen og Grete Balle blandt pionererne inden for tredimensionelt tekstil. Balle introducerede desuden alternative materialer som tovværk og fiskenet. I det hele taget fandt grovere materialer vej til tekstilkunsten i 1970’erne, så for at opnå det rette håndholdte look spandt flere garnet selv, mens andre kastede sig over papir, metal og akryl som Annette Juel og Randi Studsgarth.
1980’er-punk og postmodernisme
Ligesom billedvæverne i 1960’erne gik stoftrykkerne i 1980’erne til angreb på konventionerne. Trykbordet leverede det hurtige alternativ til det tidskrævende arbejde ved væven. Markante danske tekstildesignere som Vibeke Rohland, Vibeke Riisberg, Dorte Østergaard Jakobsen og Ruth Fabricius og Jesper Gundersen fra Kurage plastrede café- eller gallerivæggen til med kulsort 1980’er-punk eller myldrende, postmoderne tegneseriemønstre, der opererede helt ud på gavl- og gadeplan. Ikonisk er Østergaard Jakobsens ruminstallation, som dækkede møbler og vægge i det hedengangne Galleri Sub-Set. Rohlands grafisk stærke ikonografi genererer stadig nye tekstile tegn, mens Kurages dansemotiver blev til grafisk identitet til Café Amokka på Østerbro.
Fremsynede technotekstiler
Allerede dengang var Riisberg den digitale frontmover, der koblede computerteknologi til tekstil og tryk og rev tæppet værk under unikabegrebet. Siden har flere fremtrædende tekstildesignere forfulgt teknosporet, der ofte også er en naturlig del af håndværket i dag. Martin Nannestad Jørgensen bruger computeren som skitseværktøj, inden han håndvæver stofligheden frem i mandshøje gobeliner. Også Grethe Sørensens pixelerede pointillisme og Astrid Kroghs fremsynede technotekstiler fra 00’erne er i en liga for sig. Som udsmykningerne til Folketinget og Mærsk Data, hvor Krogh med afsæt i kelimtæppet bruger neon som tråd og reflekterer over lysets historie.
Vi ser i øjeblikket vidtforgrenede fortolkninger af tekstil i et væld af stilarter, materialer og medier, der glimtvis revitaliserer historien. Den aktuelle opblomstring repræsenterer et både stofligt, sanseligt og brugerinddragende socialt nybrud, hvor alle kan – og især vil – være med. Tekstilkunsten aktuelt er i fuld vigør og vil helt sikkert også engang blive fundet frem og spundet videre på som det boblende kreative kapitel i dansk designhistorie fra det 21. århundrede.
Mere viden i Arkivet
I arkivet og på tidsskriftshylden findes der yderligere information om emnet. Eksempelvis
Det danske designboom – det nye design af Lars Dybdahl (side 10-12)
Dansk Kunsthåndværk 2002 nr. 1
Eller; Neon af Tine Nygaard. Artiklen handler om Astrid Kroghs udsmykning i Folketinget.
Dansk Kunsthåndværk 2003 nr. 3
At væve i en digital tidsalder af Martin Schultz.
Dansk Kunsthåndværk 2005 nr. 5
Tema
Man behøver bare at se nøje på et hvilken som helst stykke tekstil for at finde det aktuelle tema for Formkraft: fiber + sammenhængskraft = tekstil.
Hvad enten man spinder, væver, hækler, strikker, fletter eller filter fibre, er det for at binde en uendelige mængde småbitte fibre tæt sammen i formationer, som nu pludselige kan nye ting. De før løse fibre bliver til stof, strik, filt og flet, som bliver til tøj, sejl, fiskenet og møbelbetræk. Og så meget andet.
Formkraft dykker ned i den aktuelle tekstilbølge og undersøger fagets potentialer, tendenser og historie. Følg med i artikler og cases, der udgives løbende i april, maj og juni.
Læs tema
