”Jeg vil bevise, at det kan godt lade sig gøre at have en relation til vores omgivelser, at opretholde og formidle den i en industriel kontekst. Vi er syv milliarder mennesker på jorden, så vi bliver jo nødt til at have industrier. De er forudsætningen for, hvordan vi lever. Men vi kan blive bedre til bruge den lokale natur og de ressourcer, som vi har en relation til,” siger Thomas Woltmann. For som han siger ”Verden er jo industriel.”
Thomas Woltmann er uddannet møbeldesigner. I 2025 modtog han Danish Design Award i kategorien ’Young Ideas’ for projektet Løvskal Ochre. Siden hans bachelorprojekt har han beskæftiget sig med pigmentet okker, der løber som en rødbrun åre gennem hans kunstneriske praksis og kommercielle eventyr. Han vil genoprette produktionen af okkerpigmenter i Danmark. Han drømmer om sin egen fabrik. Et sted på landet. Tæt på naturen.
Relationen til naturen
”Jeg arbejder med det mindst innovative materiale, du kan forestille dig. Okker er den ældste industri, den ældste udvinding af et materiale, man kan dokumentere. Brugen af materialet strækker sig helt tilbage til de første hulemalerier. Det er fascinerende, at okker er del af en 300.000 år lang fortælling. Det forbinder os til fortiden, en kulturel fortid.
Man har brugt det mere i nogle perioder og mindre i andre, men det har altid været til stede over hele jorden. Okker har altid været her. Mennesker på alle kontinenter, undtagen Antarktis, har brugt okker. Det er noget, vi er fælles om,” siger Thomas Woltmann.
Valget af okker tillader Thomas Woltmann at udforske hans interesser; kulturhistorie, industrihistorie, råmaterialer og den lokale natur.
Okker
Okker er en naturligt forekommen jordart, der kan have gule, røde og brunlige nuancer. Verdens ældste okkermine ligger i det lille land Eswatini (tidligere Swaziland) i det sydlige Afrika, er 48.000 år gammel.
I Danmark findes okker særligt i den jyske muld som sedimentaflejringer fra istiden. Nogle steder som lagre under 5-7 km under jorden, andre steder blandet ind jorden.
Her kan den jernholdige forbindelse ligge uforandret i tusinder af år, men kommer den i kontakt med ilt spaltes mineralet pyrit til ferrojern og svovl – og der dannes rødt okker.
Tilføjer man vand, bliver okkeren gul. Brænder man okkeren mellem 400-1100 grader, kan man forandre den gule farve til røde og violette toner.
Farver er også materialer
”Farve er ikke bare en farve. Det er også et sted, et naturprodukt og en historie. Der er mennesker, der har udvundet det for 100 år siden. Den historiefortælling, der er i materialet, for eksempel at man har brugt okker til DSB’s godstog eller bindingsværkshuse i 1700-tallet, synes jeg er spændende. Det er så meget mere end bare farven. En rød maling fra Flügger bliver bare en rød maling. Materialiteten er ikke relaterbar, og vi forstår ikke de kemiske komponenter i malingen,” fortæller han.
Thomas Woltmann har studio i en tidligere fabrik på Amager, der engang husede storbyens produktion. Udsigten gennem vinduet bag ham er alt andet end naturlig, men indenfor har han indrettet sig med tekstiler indfarvet med okker, klinker glaseret med okkerpigmenter og pap i gråbrune, gullige og rødlige nuancer.
Hans interesse for overflader, materialer og gamle traditioner opstod, da han var i lære hos et møbelrestaureringsværksted. Her var det nødvendigt at forstå materialerne, ikke bare produktet. Han erkendte, at overfladeprodukter og farver har en materialitet i sig selv, hvilket designere eller forbrugere i dag efter hans opfattelse ikke er særlig bevidste om.
”De fleste produkter, de fleste farver, er ekstremt syntetiske. Sådan har det være siden den industrielle revolution. Vi har andre naturmaterialer, som vi bruger industrielt og kommercielt såsom marmor, granit, træ og uld, men det gælder ikke farver. Der er en stor bevægelse inden for naturlig indfarvning, men den har ikke cementeret sig industrielt eller kommercielt. Man producerer dog stadig okker, men kun i en lille andel af markedet,” siger han.
Tidssvarende produktion
I 2025 stiftede Thomas Woltmann firmaet Pigmenta, der skal levere pigmenter til andre virksomheder. Hovedformålet er at genoplive produktionen og brugen af danske jordpigmenter – på en tidssvarende måde. Han er især interesseret i de vandbaserede okkerpigmenter.
I årevis har jyske åer været plaget af okkerforurening. Okkeren er ikke i sig selv giftig, men på grund af den drænede landbrugsjord skylles den ud i store mængder, som lægger sig i kanten af og ovenpå vandløbene, hvilket kvæler planter og dyreliv. Kommunerne står tilbage med opgaven at opslæmme det, og har typisk flere tons okker, de skal af med.
”Den opdagelse har så ledt mig over til vandværker, som har samme problem, fordi der også er pyrit i grundvandet. Når de pumper vand op, oxiderer pyritten og udfælder sig som okker, som de sorterer fra.
Og vandværkerne er endnu bedre, fordi det bliver ekstremt rent, når det har været igennem deres systemer. Så det er en kilde, jeg kigger til lige nu. Fordelen ved vandværkerne er også, at de producerer så ekstreme mængder. I dag har jeg samarbejde med vandværker i Helsingør og Fredensborg, som laver 130 ton okkerslam om året,” forklarer han
Pigmentas første produkt på markedet bliver to varianter af linoliemalingen Løvskal Intens til indendørs træværk – en dækkende maling til træværk og vægge og en semi-transparant maling til møbler.
Løvskal Intens er udviklet sammen med producenten Linolie & Pigment, som en udløber af hans kunstneriske projekt Løvskal Ochre.
Hvor den materialebaserede research leder Thomas Woltmann på sporet af, i hvilke sammenhænge okker kan applikeres, ser han ”industrialisering som en forudsætning.”
”Det er en skam, hvis produktet forbliver i restaurering og kunsthåndværk. Det skal bredere ud, og derfor er jeg mere interesseret i næste led, i produktudvikling. Hvis jeg industrialiserer det, så er der en mulighed for at det bliver videreført. Hvis det alene er bundet op på min kunstneriske interesse, så er effekten mere indirekte. Det kan inspirere folk, hvilket også kan noget. Men jeg kan godt lide, at design kan have en direkte effekt. Det kan det jo kun, hvis du organiserer det. Så det bliver et reelt alternativ,” forklarer han.
Drømmen om en fabrik
Thomas Woltmann er passioneret omkring det, som er dansk – og han drømmer om at have sin egen fabrik herhjemme.
”Mit projekt handler om at etablere et mere naturligt forhold til det sted, vi er, og til de ting, vi bruger. I Danmark producerer vi ikke særlig meget mere. Det synes, jeg er tragisk. Vi har også et helliggjort forhold til naturen. Det er blevet noget, vi kigger på udefra, bag et hegn. Men vi er også naturen. Og vi bruger også naturen. Måske bruger vi ikke den danske natur, men så bruger vi den kinesiske, den indiske eller den amerikanske natur. Hvorfor ikke bruge den danske? Og hvorfor ikke bruge lokale farver, når det er her, de er til rådighed? Særligt når det er et affaldsprodukt eller biprodukt,” siger Thomas Woltmann.
Han peger på opskalering som den store udfordring. 100 kilo pigment rækker til 30-40 liter maling. Producenterne skal bruge 100 kilo, 200 kilo, måske et ton, for at okkerpigment er interessant kommercielt set.
Det svære er at få de mængder, der skal til og at få logistikken til at fungere. Og det tager tid og ressourcer at skabe virksomheden. Det er et andet game, hvor man skal forholde sig til lovgivning, grænseværdier, certifikater – og så hæfter man for produkternes kvalitet.
”Det tager meget af min tid. Det bliver nok relevant at se på det internationale marked, men der er rigtig meget at navigere i. Jeg skal være ekspert på alle mulige ting, som jeg ikke har beskæftiget mig med i min designkarriere,” forklarer Thomas Woltmann.
Drømmen ser ud til at blive til virkelighed. Innovationsfonden har valgt at støtte Pigmenta, og Thomas Woltmann har en plan:
”Inden for et år skal jeg kunne producere 5 ton og have mere plads uden for byen, som er lidt tættere på nogle af mine kilder. Det er også en personlig ambition om at komme ud på landet.”
Bio
(Født 1993 i Vejle) Dansk møbeldesigner bosiddende i København, Danmark. Uddannet med en master i møbeldesign fra Det Kongelige Akademi i 2024 og en BA fra Design Academy Eindhoven i 2018.
Læs også:
Væveren som kunstner og materialeforsker
Væver Anne Mette Larsen bevæger sig flydende mellem kunstverdenens udstillingsrum og designproduktionens farve- og materialelaboratorium. Hun er udstillingsaktuel på Galleri Kant i København og arbejder sideløbende på en ny produktion af tæpper med Kjellerup Væveri.
Vibeke Rohland: Man kan ikke skændes i symboler og farver
To rejser til Mexico har haft en afgørende betydning for tekstilkunstnerens udtryk. I dette interview fortæller hun om sin fascination af mexicansk visuel kultur.
Verner Panton – Den gode smag af velvære
Verner Pantons visionære tanker og metoder taler ind i en Covid 19 krisetid, hvor den genvundne kollektive bevidsthed skubber samfundet i en ny retning.
Kan vi bruge Pantons ukonventionelle tilgang til design og hente inspiration, når vi skal gentænke vores sociale liv? Kan vi lære noget af den farverige designers tanker om den sansende krop og det ubevidste sind? Og ligger Panton inde med svaret på, hvad den såkaldte gode smag er?
