Nicolai de Gier, designing for our future selves
Masashi Kajita, Nicolai de Gier: Re-designing j46 for our future selves. Det Kongelige Akademi. 2022.

Age before beauty


ADFÆRD/VELFÆRD

Med støtte fra bl.a. Bevica Fonden, kan man frem til 23.marts 2023, opleve de modificerede pindestole byde sig til, som indspark og inspiration til udviklingen af velfærdskonceptet. Samtidig er stolene et vidnesbyrd om en anderledes, engagerende undervisnings- og designproces, tilrettelagt af lektor Masashi Kajita, nyudnævnt professor på instituttet, Nicolai de Gier i samarbejde med gæsteprofessor Rama Chorpash fra Parsons New School of Design i New York. Læs om udstillingen ADFÆRD/VELFÆRD

Aging society

Nysgerrig på projektet, og ikke mindst undervisningsforløbet, tog jeg en snak med Nicolai de Gier omkring podiet midt i udstillingen. Med stor entusiasme indviede han mig i tankerne bag studieforløbet og pointerede:

”Vi bliver jo ældre og ældre og er statistisk set på vej mod virkelig store andele af ældre i samfundet. Samtidig handler sundhed og velfærd i dag jo ikke kun om fravær af sygdom, men at god trivsel og velfærd også drejer sig om at føle sig godt tilpas i eget hjem, så længe som muligt. Temaet og dialogen omkring ’Aging society’, er mere relevant end nogensinde og der er virkelig brug for et nyt og mere inkluderende ’look’ på ældre-segmentet. Vi ville meget gerne øge opmærksomheden omkring dette i projektet”.

Men hvorfor tapper man ind i en kendt klassiker ville jeg vide. Hvorfor ikke finde på noget nyt? Det var der både pragmatiske og lidt overraskende svar på.
”Undervisningsforløbet tog afsæt i en allerede eksisterende stol ud fra det faktum, at der kun var 2 uger til rådighed og at selve designprocessen af et nyt møbel jo kan tage måneder, år, måske endda reelt et helt liv. Og da Volthers stol fungerer både visuelt og funktionelt, og samtidig er arketypen på en Windsor-stoletype, der går 6-700 år tilbage, var den god at tage afsæt i”, forklarede Nicolai og uddybede.

”Fremfor først at skulle ’opfinde den dybe tallerken ’og bruge tid på det, kunne vi her fokusere på selve problematikken omkring den ældre brugers ergonomiske behov, som på en måde står meget tydeligere frem på den hackede J46-stol”.

Nicolai de Gier. Designing for our Future selves. Det Kongelige Akademi. 2022
Masashi Kajita, Nicolai de Gier: Re-designing j46 for our future selves.
Foto: Det Kongelige Akademi. 2022.

Mærk alderdommen-metode

FDB har velvilligt sponsoreret stolene til projektet. Volthers meget enkle stol med træsæde er efter sigende en af de mest solgte stol i Danmark og på den måde vil rigtig mange kunne relatere sig til den. Men straks efter at man har genkendt den danske møbelklassiker, bliver man også opmærksom på de forskelligartede forskydninger, tilføjelser og ændringer af det oprindelige design, som er på færde her.
De studerende har 2 og 2 ’spicet’ J46 op med opfindsomme sædehynder eller vateret flet i ryggen til afhjælpning af, og mere blød komfort til, det ældre menneskes vigende muskelmasse.
Andre har fundet på en katapult-funktion i bagbenene, så det at sætte og rejse sig så at sige understøttes. Stolens smalle ryg er der også blevet bygget videre på i flere af projekterne med målet om at give mere støtte.
Èn stol er monteret med et påsætbart greb eller armlæn, som igen skal hjælpe den ældre med både at indtage og forlade stolen.

Designing for our Future selves. Nicolai de Gier. Det Kongelige Akademi. 2022
Masashi Kajita, Nicolai de Gier: Re-designing j46 for our future selves.
Foto: Det Kongelige Akademi. 2022.

En kort must-see-film omkring ’Designing for our future selves’-projektet, der løber i loop ved udstillingspodiet, giver et fint indblik i den særlige tilgang til designprocessen, som lærerne havde tilrettelagt. Inspireret af den såkaldte ’method acting’ fra skuespiller-faget, hvor en skuespiller, for at kunne spille f.eks. en fængselsindsat, gerne vil prøve det i virkeligheden for rigtigt at kunne indleve sig i rollen, har de studerende fået en fornemmelse af alderdommens fysiske begrænsninger med simulationsdragter. Med tunge veste, blylodder i skoene og ’gigthandsker’ på hænderne var der helt konkret benspænd og udfordringer i brugen af møblet.

Det var en ganske særlig oplevelse, kunne man fornemme på Nicolai:

”Så var de unge mennesker lige pludselig i en ældre krop og blev på en helt anden direkte måde bevidstgjort om nogle fysiologiske aspekter, der havde betydning for de indgreb, som de studerende valgte at gøre”.

Nicolais medunderviser, Masashi Kajita taler i filmen om den anvendte undervisning i projektet som en ’sensibilisering’ af de studerende. En kropslig sansende og nærværende tilgang, der gjorde de unge opmærksomme og bevidste om fysik versus design.

De ældre er simpelthen ikke med i ligningen, når vi indretter vores fysiske verden.

Usexet alderdom

Under vandringen rundt om podiet, hvor vi gennemgik stole-projekterne, pegede Nicolai på flere niveauer i undervisningen: ”En anden del af opgaven bestod i, at de studerende skulle opsøge deres bedsteforældre og tage en snak med dem om deres stoleprojekt. Det gav mange frugtbare dialoger mellem generationerne og ikke mindst indblik i bedsteforældrenes liv og fysiske udfordringer i hjemmet”.

Ifølge Nicolai er møderne på tværs af generationer yderst tiltrængte:

”Vi har de seneste år haft en del undervisningsforløb, der roterer omkring ’Aging society’, men mange synes, det er lidt ’usexet’ at beskæftige sig med. Men inddragelsen af deres egne nære relationer, gjorde en mærkbar forskel i forhold til at gøre emnet relevant og engagerende”.

De ældre er simpelthen ikke med i ligningen, når vi indretter vores fysiske verden. Og det er bestemt ikke kun de studerende, der har svært ved at forholde sig til alderdommen, men i virkeligheden en generel tendens og noget der gennemsyrer hele vores disponering af samfundet. Det har de to øvrige undervisere, Masashi Kajita og den amerikanske gæsteprofessor fra New York Rama Chorpash, flere kommentarer til i projekt-filmen.

’Designing for our future selves’-projektet er et indlæg i den debat, som Nicolai gerne så gribe om sig. Han pegede netop på det meget meningsfulde i at tænke i inkluderende og universelt design.

”Design, der tænker bredere og har længere sigte. Det er jo et område, der er super meningsfuldt at arbejde med. Dér kan man gøre en reel forskel som designer og grundet den stigende andel af ældre, er der hårdt brug for udvikling og nytænkning på området”, betonede han.

Nicolai de Gier. Designing for our future selves. Det Kongelige akademi. 2022
Her har stolen fået tilføjet en katapult-funktion i bagbenene, så det at sætte og rejse sig understøttes.
Foto: Det Kongelige Akademi. 2022

Må nøjes med at kigge på PK22

Til mit spørgsmål om, hvilken stol Nicolai selv gerne ville have med sig ind i alderdommen, siger han med et smil på læben.

”Jeg bliver nødt til at have 2 stole med. Poul Kjærholms PK22 at kigge på, fra en god høj stol, som jeg reelt kan komme ned i og op fra. Måske ’The Chair’ af H.J. Wegner”.

Som svar på hvad de yngre designere skal overveje, hvis der skal tænkes universelt og inkluderende i forhold til alderdommen, havde han selv erfaringer fra første hold:

Der har lusket sig rigtig mange puder ind i mine forældres hjem som bruges flittigt til støtte i alle mulige situationer. De sidder ikke mere i deres lave møbelklassikere og mange møbler, har de helt fravalgt at bruge, fordi de er for hårde eller dybe at sidde i. Måske skal vi fremover spekulere i møbeldesign, der fra start er tænkt meget mere ‘modulerbare’. Møbler, som kan bygges ud og formes til, med bløde og støttende elementer. På den måde kan de være anvendelige og følge os på en meget længere bane i vores liv, der bliver stadig længere”.

Bio

Nicolai det Gier er nyudnævnt professor MSO og leder det nye kandidatprogram ”Furniture Design – Products, Materials and Contexts” på Institut for Bygningskunst og Design på Det Kongelige Akademi. Han er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole, afdeling for møbel- og rumkunst og desuden udlært møbelsnedker. Læs forskningsprofil

Nicolai de Gier. Det Kongelige Akademi.

 

Tema: Trivsel

Formkraft vender blikket mod verden og undersøger, hvordan kunsthåndværk og design er med til at skabe større trivsel.

Charlotte Jul har besøgt særudstillingen ADFÆRD/VELFÆRD på Det Kongelige Akademi og fortæller her, hvorfor den skal besøges. Læs reportagen her

Møbeldesigner Anker Bak skaber design til funktionsnedsættelse og døden. Læs interview her

Hvordan rummes universelt design i kunstneriske projekter. Det kigger Anni Nørskov Mørch nærmere på. Læs artikel

Læs tema

 

Mere viden i Arkivet

Arkivet på Formkraft rummer mere viden om mange emner. Søg eksempelvis på:

Universelt design

Udstilling

Materialer

Velfærd