Bæredygtighed bør være det simple valg

Mens regnen trommede kortvarigt på solskinsøen mødtes fagfolk og publikum til debat om kunsthåndværk og designs potentiale i den grønne omstilling under titlen: Too Good to Throw: Bedre forbrug med kunsthåndværk og design.

Det vilde vesten

Debatten om kunsthåndværk i den grønne omstilling blev holdt på Folkemødets sidste dag. Og de foregående dage blev en massiv opvarmning, der viste, hvor påtrængende relevant emnet er. Få her et par højdepunkter fra Folkemødets 3.400 debatter:

Det Europæiske Miljøagentur inviterede til workshops og debat om upcycling af tekstiler, hvor publikum skiftevis blev præsenteret for serigrafitryk på genbrugstekstiler og korte oplæg omkring tekstilproduktion og nye EU-regler inklusive nedslående data om mængden af vand, der bruges på at producere en enkelt bomulds t-shirt, plasticfibre i vores tøj, der ender i naturen og ikke mindst den anseelige mængde kemi, som skal få tøjet til at overleve at blive transporteret over lange afstande.

”Tekstilindustrien er det vilde vesten” påpegede Else Skjold, tekstilforsker på Det Kongelige Akademi, i en debat med Claus Teilmann Petersen, Stakeholder Engagement & Human Rights Manager fra Bestseller og Maria Josephine Mustelin, politisk konsulent fra Dansk Erhverv. Desuden understregede Skjold, at ”vi højst må købe 5 stykker tøj om året”, hvis vi vil leve i en bedre balance med klodens ressourcer. Claus Teilmann fremhævede, at Bestseller havde været gode til at nedbringe mængden af tøj, der blev kasseret før, det blev sendt til butikkerne. Kun ét ud af 20.000 stykker tøj blev kasseret og primært pga. kemi, der ikke kunne leve op til sundhedsreglerne. Desuden påpegede han, at det er svært at imødekomme de nye EU-regler, at det er vigtigt at betragte arbejdet med bæredygtighed som et globalt projekt – og at han nødigt ville være en mikrovirksomhed, der skulle navigere i de nye regler.

Netop den sidste pointe om mikrovirksomhederne fører os til kernen af, hvorfor der er behov for en fælles guide til kunsthåndværkere og designere, så de i højere grad kan imødekomme forbrugernes og lovgivningens krav til produktion. En nødvendig lovgivning, som imidlertid kan virke uoverskuelig for enkeltmands-virksomhederne. Læs også Bæredygtighed og EU- en kreativ udfordring

Produktion og forbrug går hånd i hånd. Industriens udbud af fast fashion er med til at skabe en køb-og-smid-væk kultur, hvor forbrugerne i højere grad vænnes til at klikke sig til køb og dermed ikke får samme fornemmelse for materialerne. Læs også Bæredygtig fremtid gennem sanselig revolution!

Men kan produktionen også være med til at ændre vores forbrug gennem kunsthåndværk og design? Dette spørgsmål blev vendt i debatten ’Too Good to Throw: Bedre forbrug med kunsthåndværk og design.’

Hvad skal der til for at skabe bedre forbrug?

Lars Bertolt Winther fra Dansk Industri slog debatten an med et budskab om, at vi alle bør være bedre til at sætte os ind i produkter – hvordan de er lavet, og hvad de er lavet af, så vi i højere grad selv kan fikse småting fremfor at smide ud. Det skal være lettere i fremtiden, når EU’s nye krav til produkter bliver implementeret. Produkter skal i langt højere grad være designet til at holde længere, og nemmere kunne repareres end de kan i dag. Æstetik og emotionel tilknytning har også en stor betydning, når forbrugere skal være med til at forlænge produkters levetid.

Keramiker Christina Schou Christensen påpegede, at ”det er ret vildt, at store modebrands som H&M har sæsonvarer af glas- og keramikprodukter. Forbrugerne skal opdrages til ikke at købe sæsonvarer, der ender i skraldespanden. Keramik er ikke særlig bæredygtigt i sig selv,” fortalte Schou Christensen og påpegede: ”En ting er at omstille sin energi (i forbindelse med produktionen, red), men hver gang man laver en kop, graver man et hul i jorden. Lige nu mangler vi ikke ler, men råstofferne slipper op, og det er tvingende nødvendigt at se på andre ressourcer. Affald virker som en uudtømmelig kilde til materialer.”

Christina Schou Christensen har anskaffet sig en knusemaskine, der kan pulverisere glas og porcelæn, som efterfølgende kan bruges i nye produkter. (Læs også Knusningens æstetik

Lars Bertolt Winther mener, at vi skal passe på med at tro, at vi kan nudge forbrugerne til grøn omstilling: ”Der er behov for lovgivning. Der findes allerede mange gode løsninger i Danmark, som sågar har et eksport-potentiale, men hvis vi ser ind i en verden, som ikke vægter bæredygtighed højt, så står vi med nogle løsninger, der ikke efterspørges. Det er vigtigt at have resten af verden med.”

Morten Riis, viceborgmester på Bornholm og forperson for Maker’s Island supplerede: ”Vi kan ikke overlade problemet til kunsthåndværkerne. Den særlige sensibilitet som kunsthåndværkerne har overfor materialet. Det får ikke bragt os hele vejen, men et lille skridt. Forbruget kan ikke blive på samme niveau – det skal baseres på fælles ejerskabsformer. Er der noget, vi kan have sammen fremfor at eje det selv?”

Anders V. Munch, professor i designhistorie og repræsentant for Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg, efterlyste mere viden og overblik over forbrugskulturen: ”Nogle ting giver mening at eje og andre at dele, noget skal der pant på. Der er nogle ting, vi skal være bedre til at reparere, og nogle vi skal give videre. Hvilken værdi har det for hvem og i hvilken tilstand? Der er generelt behov for bæredygtig dannelse.”

Nina Husted Erichsen, programansvarlig på Det Kongelige Akademi – Bornholm, fremhævede, at der er stadig arbejdes med bæredygtighed i siloer, og kan se en stor værdi i, at Det Kongelige Akademi på Bornholm i højere grad rækker ud efter det bornholmske liv. F.eks. at skolen havde sin egen affaldscontainer ved BOFA (Bornholms Affaldssortering).

Lars Bertolt Winther supplerede: ”Det er stadig ens eget valg, om man stiller til genbrug eller udsmidning. Som udgangspunkt skal bæredygtighed være det simple valg.”

Panelet var enige i den pointe og ærgrede sig over, at danske politikere ikke rykker hurtigere. Anders V. Munch understregede at, der er behov for en mentalitetsændring men, han er fortrøstningsfuld for, at kunsthåndværket kan levere løsninger. Dog påpegede han, at der er et ulighedsproblem:

”Den unge generation har ikke fyldte skabe, og på verdensplan er der også en ulighed med borgere i tredjeverdenslandene som naturligvis også gerne vil have produkter. Mentalitetsændringen skal også kunne rumme den problematik.”

En del af denne mentalitetsøvelse går ifølge panelet også ud på at tænke i flere forbrugscirkler. Vi gemmer generelt for meget, der i stedet kunne komme andre til gavn.

Debatten om bæredygtige valg med kunsthåndværk og design fortsætter på Kulturmødet Mors den 23. august 2024.