Langs Lillebælt, hvor natur, by og infrastruktur mødes i et markant kystlandskab, har Middelfart Kommune sat en ny retning for kunsten i det offentlige rum. Med sin første samlede kunststrategi, vedtaget i december 2025, ønsker kommunen ikke blot flere kunstværker, men en mere sammenhængende, stedsspecifik og tværfaglig tilgang, hvor også kunsthåndværk og design spiller en central rolle. Og her, kun et halvt år efter at strategien så dagens lys, har den manifesteret sig i byrummet i form af et markant værk inden for det, der næsten må kaldes byens signatur-håndværk, nemlig keramikken.
En klar retning i byens kunst til glæde for borgerne
Det er første gang, Middelfart Kommune vedtager en kunststrategi. Det fortæller Steen Møller, som er kultur- og fritidschef i Middelfart kommune – og derudover medlem af den styregruppe, der var ansvarlig for udviklingen af kunststrategien. Baggrunden for strategien er, at Middelfart Kommune har en fempromilleordning, som betyder, at fem promille af budgetterne til anlægsprojekter skal dedikeres til kunst. Og i de senere år var der opstået en lyst til ikke bare at vedtage enkeltstående projekter – men i højere grad se på, hvad et kunstprojekt kunne gøre for byens samlede udbud.
”Ideen om en kunststrategi opstod i et fællesskab mellem kommunens billedkunstråd, kultur og fritidsafdelingen og klima, teknik og miljøforvaltningen. Fællesnævneren var ønsket om ny kunst i det offentlige rum, blandt andet som en del af nogle nye stiforløb, og det kaldte på en fælles stringent tilgang for at lykkes med vores fælles ambitioner, udmøntet i en strategi” fortæller han.
Gode erfaringer med borgerinddragelse
Det blev startskuddet til en omfattende proces, som kulturkonsulent i kommunen, Kamilla Uttrup, var projektleder på. Et af grebene var at søge penge fra Statens Kunstfond til at hyre kunstrådgiver Stenka Hellfach til at drive nogle af processerne. Og her skulle et af byens tidligere projekter inden for kunsthåndværk og design vise sig at komme til at spille en vigtig rolle.
”Vi lagde meget vægt på at køre nogle inddragende processer, både i forhold til de politiske udvalg og til borgerne,” fortæller Kamilla Uttrup. ”Og det var virkelig interessant at holde workshops rundt omkring i byen – på rådhuset, på KulturØen og på kulturstedet Lillebælt Værftet – hvor lokale aktører og borgere delte deres ønsker til kunst i det offentlige rum. Det er vigtigt at få borgerne med – det var noget af det vi lærte i vores projekt med Nærhospitalet.”
Kunsthåndværk og design lindrer den svære venteproces
Projektet, som Kamilla henviser til, er en større udsmykningsopgave i forbindelse med åbningen af Danmarks første nærhospital i 2025 – i Middelfart Kommune. Her blev borgerne, herunder også en flok sårbare unge, inddraget tidligt i processen, og det viste sig, at der var ønske om et venteområde – ”som man ikke blev mere syg af at sidde i, men faktisk var et område, som man havde lyst til at være i,” som Steen Møller forklarer.
Statens Kunstfond støttede kunstprojektet, som resulterede i et område med kunst, kunsthåndværk og møbeldesign, udført af lyskunstner Christina Augustsen, glaspuster Marie Retpen og designer Rune Fjord. Resultatet er et sanseligt område med farvefokus og et væld af visuelle oplevelser til at distrahere fra en måske svær lægefaglig samtale. Faktisk har Nærhospitalet været så stor en succes, at projektet blev inddraget som et forbillede i processen omkring kunststrategien. (Læs også: Et venteområde man har lyst til at være i)
En symbiose mellem kunst, byudvikling og omgivelser
“Resultatet er en kunststrategi, som bygger på fire temaer: Kvalitet i kunsten, hvor Nærhospitalet fremhæves som eksempel. Kunst for alle, som især fokuserer på børn og unge, Kunst, der forbinder, og Stedspecifik kunst,” fortæller Kamilla Uttrup.
” I vores proces var vi meget optaget af det stedsspecifikke og det er vi generelt i Middelfart, altså at vores attraktioner, vores byudvikling og omgivelserne skal komplimentere hinanden, og det var vigtigt, at det blev et element i kunststrategien” fortæller Steen Møller. Det er Middelfartkrukken et eksempel på.
Kunsthåndværk som synlig identitet i byrummet
Allerede nu er strategien nemlig begyndt at manifestere sig fysisk i byen. Et af de mest markante eksempler er de såkaldte Middelfartkrukker – en serie på 20 unikke keramiske værker designet af Per Ahlmann og udviklet i samarbejde med Clay Keramikmuseum Danmark.
”I slutningen af marts havde vi premiere på det første konkrete eksempel på strategiens eksekvering, nemlig Middelfartkrukken. Sammen med Clay inviterede vi Per Ahlmann til at udvikle krukken, som så blev fremstillet på Tommerup Keramiske Værksted. Meningen med krukken er, at den skal manifestere de nye markante steder, der med tiden opstår i byen.
Så da vi havde den officielle åbning af vores store marinaprojekt, var der opstillet en Middelfartkrukke som en del af projektet, ligesom der også er opstillet krukker ved den nye dykkerklub og ved nogle nye lommeparker rundt omkring i byen. Krukken bliver lavet i 20 unikke eksemplarer, hvor flere også bliver opstillet på keramikruten”, fortæller han.
Keramikruten er en 2,3 kilometer lang cirkulær vandrerute, der tager de vandrende på en audioguided tur fra Clay, forbi en lang række keramiske værker, opstillet i byrummet, og gennem byens maritime miljø. (Læs også: En by fortalt i ler)
”Jeg synes, at det viser, hvordan vi har taget det kunstneriske element og brugt det som et greb i byudviklingen. Når der sker noget nyt i byen, så er krukkerne med til at manifestere det. Foreløbig er der opstillet otte i byrummet og ved Clay.” fortæller Steen Møller.
Kamilla Uttrup tilføjer: ”Krukkerne er designet, så de er lige til at flytte, hvilket klart ses i deres formsprog. De er bevægelige, og der er forskellige glasurer og tekster på hver krukke, så det kan aflæses, at de er designet til det maritime eller til andre kendte steder i byen. Det understreger det stedspecifikke. Det er under en måned siden, at vi præsenterede krukkerne, men vi håber, at de på sigt bliver en dels af byens visuelle identitet.”
Modtagelsen har allerede været meget glædelig, fortæller hun. ”Vi havde en utrolig positiv oplevelse af indvielsen af projektet. Vi indviede Middelfartkrukken ved Clay og dykkerhuset, hvor skaberen af krukkerne, Per Ahlmann fortalte om projektet – og der var propfyldt af mennesker.”
Kunstby eller ej?
Kunststrategien har foreløbig fem år til at sætte aftryk på kommunen. ”Vi har nedsat en arbejdsgruppe, som nu går i gang med en handleplan for at få strategien til at leve. Projektet med Middelfartkrukkerne er det første og gode eksempel, men vi skal have defineret mindst ti konkrete kunstideer, som vores politikere kan vælge at arbejde videre med. Man skal kunne mærke kunststrategien i hele kommunen inden for de næste fem år, ikke kun i Middelfart by,” siger Steen Møller.
Det virker som om, at det blandt andet gennem borgerinddragelsen, er lykkedes godt at knytte borgerne til byens kunst og kunsthåndværk. Til det siger Steen Møller: ”Vi oplever en stolthed over, hvad vi har i Middelfart, for eksempel Clay og Keramikruten, men vi har ikke en ambition om at blive en kunstby. Folk må gerne synes, at vi er det – men det er ikke driveren for det, vi gør.”
Tema: Kunsthåndværk og designpolitik
Danmark har brug for en ny designpolitik, men hvad skal den rumme for at tilgodese selvstændige kunsthåndværkere og designere?
Det spørgsmål undersøger Formkraft gennem cases, interviews, artikler og debatter.