Chris L. Halstrøm
Foto: Chris L. Halstrøm
Speakers Corner

Vi nyder at se designere arbejde gratis på DR


Fjerde sæson af DR’s møbelkonkurrenceprogram ”Danmarks næste klassiker” har lige rullet over skærmen. Som møbeldesigner er det specielt at se sit fag portrætteret som en bagedystlignende konkurrence, men jeg anerkender også, at det kan give folk udenfor branchen en god omend begrænset forståelse af, hvad det indebærer at lave et møbel. Det største og væsentligste problem med programmet, er i mine øjne økonomien bag. Eller rettere manglen på samme. For det er et konkret billede på, hvordan designeres arbejdsvilkår ikke tages seriøst.

Da første sæson skulle produceres, blev jeg spurgt, om jeg ville deltage. Dengang blev man tilbudt 25.000 kr. per afsnit. Det kan jo umiddelbart lyde meget rimeligt, men når man kigger på, hvad pengene skal dække, så hænger det ikke længere sammen. De 25.000 kr. skulle dække ens fuldtidsarbejde, materialeomkostninger, udgifter til håndværkere, husleje, mad osv. Serien har seks afsnit, og optagelserne løber henover ca. seks måneder. Det betyder, at deltagerne skal tage et halvt år ud af kalenderen, som de må selvfinansiere.

Mit afvisende svar var dengang(...) at jeg endnu ikke havde oplevet, hvordan en cocktail af dårlig økonomi, urealistisk tidspres og et konkurrenceformat skulle være fordrende for den gode idé og for at lave relevante møbler i høj kvalitet.

Mit afvisende svar var dengang ­– og de følgende tre gange, hvor jeg også blev spurgt, om jeg ville medvirke – at jeg endnu ikke havde oplevet, hvordan en cocktail af dårlig økonomi, urealistisk tidspres og et konkurrenceformat skulle være fordrende for den gode idé og for at lave relevante møbler i høj kvalitet. Det synes, casteren var ærgerligt, og ville gå videre med min kritik til tilrettelæggeren. Interessant nok er deltagernes honorar dalet til 17.500 kr. i takt med, at programmet er blevet en større og større seersucces. Og det leder mig hen til, hvad mange designere accepterer i en alt for høj grad: gratisarbejde.

I designbranchen er det almindeligt, især som nyuddannet og uetableret, at man kan føle sig nødsaget til at løse opgaver uden at få betaling, fordi det måske med tiden kan lede til noget andet. Endda i samarbejder med virksomheder kan man arbejde gratis på projekter, fordi virksomheden ”ikke opererer med sketch fees” (skitsehonorar, red). Men det er langt fra alle projekter, der ender i produktion med en efterfølgende usikker royaltyindtjening.

Der kan være mange grunde til, at man vælger at stille op til Danmarks Næste Klassiker, og jeg hverken vil eller skal dømme nogen for det. Nogle kan håbe, at det giver et skub i karrieren at blive set på TV eller det kan være, at det føles som en spændende udfordring.

Det, jeg til gengæld gerne vil og skal dømme, er når en statsfinansieret TV-kanal som DR viderefører samme dårlige vilkår, som designere så ofte bliver mødt med i møbelbranchen

Det, jeg til gengæld gerne vil og skal dømme, er når en statsfinansieret TV-kanal som DR viderefører samme dårlige vilkår, som designere så ofte bliver mødt med i møbelbranchen. DR betaler ikke deltagerne nok til at kunne gennemføre programmet uden, at de må spytte betragteligt i kassen selv, arbejde gratis, bede andre håndværkere om at arbejde meget billigt eller endda gratis, eller få virksomheder til at sponsorere materialer. Det vil sige, at det ikke kun er deltageren selv, der vælger at arbejde gratis, men at de altså må bede andre aktører om det samme, for at DR kan gennemføre sit program.

Til gengæld er jeg da fuldstændig overbevist om, at både tilrettelægger, caster, vært og fotograf får en overenskomstforhandlet løn for den tid de bruger på deres arbejde. Og hvorfor skulle de ikke også få det? De har jo nogle helt særlige kompetencer, som DR har brug for, for at lave programmet. Men programmet er altså ingenting uden deltagerne. Deltagere, som i øvrigt har gennemgået lange videregående uddannelser, og altså er professionelt udøvende designere.

Ofte må designeren selv forhandle sig frem til en ordentlig kontrakt, men når en statsfinansieret institution som DR eller talrige designvirksomheder ikke af sig selv bidrager til en retfærdig model, så kan det altså være virkelig svært at komme i mål som møbeldesigner. Især når man er nyuddannet, bare gerne vil få nogle opgaver og oftest først kan leve af sit fag efter minimum fem år på grund af lange produktudviklingstider, strandede projekter og gratisarbejde. For det tager selvfølgelig ikke kun tre uger at lave et godt møbel, og man kan ikke lave en klassiker på bestilling, uanset hvor meget DR gentager den påstand.

Bio

Chris L. Halstrøm (f.1977) er møbeldesigner og kunstner med base i København, Danmark og Småland, Sverige. Hun er uddannet møbeldesigner fra Danmarks Designskole (nu Det Kongelige Akademi) i 2007 med tidligere studier i kunst og tekstil i Stockholm og Berlin.

Chris har gennem en lang årrække arbejdet med møbelprojekter til både udstillinger og virksomheder som Skagerak og Design Within Reach og for eksempel stået for indretningen ad Svinkløv Badehotel.

De seneste år har fokus ligget på en tekstil kunstretning, hvor hun skaber broderede værker ud fra temaerne tid og sted. Chris værker er repræsenterede af Francis Gallery i England og USA.

I 2017 modtog hun Statens Kunstfond tre-årige arbejdslegat og i 2022 Finn Juhl-prisen. Medlem af Snedkernes Efterårsudstilling og er i øjeblikket medlem af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design 2022-2025.

Har for nyligt startet eget udstillingssted i København under navnet Sølvgade 19.

www.chrisliljenberghalstrom.com