Æstetik er vigtig for menneskers oplevelse af at høre til steder. Rum, materialer og former taler til vores sanser og kan vække et engagement. Ifølge sociologen Hartmut Rosas har æstetik betydning for, om vi oplever resonans; det vil sige om omgivelserne vækker genklang i os og vi oplever, at verden “svarer tilbage.”
Kunsthåndværkere og designere er mestre til at kombinere funktion og æstetik. Med håndens arbejde, digitale teknologier og industriel produktion skaber de skalerbare produkter: fliser, lyskilder, akustikpaneler, gardiner, greb og inventar. Andre udvikler og rådgiver om nye materialer og produktionsformer, der skubber til grænserne for bæredygtighed.
Inviterer vi dem ind som medskabere af vores omgivelser, kan vi bringe den menneskelige skala i spil. Og de kan introducere nye ideer og metoder til, hvordan vi arbejder med naturens materialer og de materialer, der er i overskud.
Artiklen her giver 25 eksempler på, hvordan kunsthåndværkere og designere kan bistå bygherrer, byudviklere og arkitekter med deres viden, kundskab og erfaring og skabe miljøer med karakter, stoflighed og atmosfære. Miljøer, hvor vi føler, vi hører til.
Nye materialer og produktionsformer
I disse år eksperimenterer mange med affaldsmaterialer og biogene materialer. Søuld, der leverer akustikplader af ålegræs, og Kvadrat Really, der producerer bordplader af overskudstekstiler, er kendte eksempler på mere bæredygtige produkter, der har vundet indpas i nutidens arkitektur.
På samme vis kan kunsthåndværkernes og designeres mindre produktioner skaleres til brug i byggerier. Det kan både være nybyggeri og transformation af eksisterende bygninger, hvor kunsthåndværket tilfører variation, stoflighed, fortælling og menneskelig skala.
1: Nye materialer af knust inventar. I sit værksted knuser keramiker Christina Schou Christensen WC-kummer, glasrester og granitter. Pulveret blander hun til nye keramiske materialer og glasurer, som får et varieret udtryk med et tilfældigt præg.

Skålen er skabt af ler fra en vasks vandlås med glasur bestående af 50% medicinsk glasaffald fra Novo Nordisk.


2: Overflader med karakter. Materialeudvikling af Signe Fensholt, Thora Finnsdottir og Christina Schou til udstillingen Ødeland i Officinet. De tre keramikere eksperimenterer med at skabe nye produkter ud af keramisk affald som fliser, potter, tallerkener, toiletter, mursten og granit. Prøverne viser potentialet for at skabe keramiske bygningsdele, der kan skaleres og bruges i arkitektur i samspil med industrielt fremstillede materialer som beton, glas og stål.

3: Okkerpigmenter i industriel skala. Med okker som udgangspunkt er møbeldesigner Thomas Woltmanns ambition at genopbygge den industrielle produktion og anvendelse af naturlige jordpigmenter i Danmark. De to første industrielle produkter er på markedet i samarbejde med Linolie & Pigment og kan bruges til vægge og møbler.

4: 3d printede bygningsdele. Arkitekt og designer Mikkel Nielsen er optaget af, hvordan vi opfatter skønhed. Han kombinerer industriel teknologi og traditionelt håndværk i lamper, som han printer i bioplast og får bearbejdet af håndværkere. I pavillonen ”Rehearsals of Belonging” udforsker Nielsen hvordan digital fremstilling af lyskilder kan bruges i en arkitektonisk skala.

5: Plantefarvet genbrugstekstil. Til installationen “Ocean Curtains” bruger tekstildesigner Anne Nowak tekstiler og farver til at reflektere over klimaforandringerne. Tekstilerne er genbrugte duge fra et dampvaskeri og indfarvet med en plantebaseret blå farve. Det skaber et levende og varieret udtryk, som alligevel opleves sammenhængende og roligt over større flader.



6: Biotekstil af tang og alger. Natural Material Studio udvikler biobaserede materialer og samarbejder med arkitekter, forskere og virksomheder. På billedet ses en lysekrone af biotekstil fremstillet af naturlige polymerer baseret på proteiner, naturlige blødgøringsmidler, kridt – samt tang og alger. Materialet, der er biologisk nedbrydeligt og kan omstøbes, har egenskaber som tekstil.
Ornamenter
Efter årtier i skammekrogen trækker flere arkitekter og designere ornamentet frem i lyset. Særligt i nybyggeri og moderne arkitektur kan ornamentering gøre bygningen mere inviterende. Som mønstre eller figurer, ofte af mytologiske figurer, dyr eller planter, kan ornamentet styrke sanseligheden i arkitekturen og menneskets relation til omgivelserne. Det vil for eksempel være som reliefvirkninger eller billeder på bygningsdele.

7: Filtrering af lys. Glaskunstner Mette Colberg er interesseret i glassets dualistiske natur som både form og filter. Hun skaber abstrakte, transparente farvekompositioner med håndlavede glaslinser og fotografi, som hun overfører på glas, plast og silke. Colbergs praksis motiver kan tilføre nutidens transparente arkitektur sanselighed og skabe intime rum i store, åbne miljøer.


8: Blød facade med abstrakt landskabsmønster. Til folkehuset Molsværket har Signe Kirk og Mie Dinesen skabt en 48 meter lang, stedsspecifik tekstilcollage med et abstrakt landskab, syet af donerede tekstiler. Værket er eksempel på, hvordan tekstiler kan skærme af for omverdenen og dagslyset og samtidig fungere som facadeornament.

9: Funktionel reliefvirkning. På Det Kongelige Akademi, CEMAS – Center for Material Studies undersøger forskerne Isak Worre Foged, Vasiliki Fragkia og Flemming Tvede Hansen, hvordan industrielle produktionsmetoder til bygningselementer i samspil med en håndværksmæssig og eksperimenterende tilgang kan skabe særlige og ekspressive termiske egenskaber.
Målet er at forstå og øge kølepotentialet i en modulær teglkonstruktion gennem en bevidst bearbejdning af materiale og form.
Modulerne er fremstillet i rødler gennem en kombination af industriel ekstrudering og manuel formgivning.

10: Traditionel teknik i nyt udtryk. I en serie af stedsspecifikke værker fortolker Flensted Mouritzen stukkatørteknikken ”scagliola” på ny. Materialet, der består af gips, benlim, vand og farvepigment, er blevet brugt siden starten af 1600-tallet til at efterligne stenoverflader.
Flensted Mouritzen omsætter materialet til legende objekter, der kan fungere som relieffer i samspil med industrielle materialer.


11. Detaljer med karakter. I udstillingen AF NATUR ER DET KOMMET på Munkeruphus har guldsmed Kasia Gasparski kastet sig over ben og knogler og skabt en slags redskaber, man kan gribe om. På samme vis kan hun skabe fabulerende og fortryllende funktioner, hvor vi berører bygningen, såsom dørhåndtag, greb og kontakter.
Rum
Den lille skala er kunsthåndværkere og designeres skala. De formgiver objekter og rum og skaber værker, som giver rum atmosfære, nærvær og kant. Flere bruger også deres viden og erfaringer med farver, materialer og produktion som rådgivere for bygherrer. På den måde bidrager de til at skabe indbydende rum og miljøer, hvor der er fokus på den menneskelige skala, materialitet og stoflighed.
12: Nærvær i byens rum. Røde Sol af designer Eske Rex og arkitekt Maria Mengel er et levende uderum til Kulturhus Nordvest i Helsingør.
Projektet omfatter en plads til udendørs ophold mod sydvest, overdækning, lævæg med skur og bænk, gavludsmykning samt informations/ udstillingsmontre.
Personlige udtryk er integreret i funktioner som nedløbsrør og håndlavede klinker i belægningen.




13: Forbundne kredsløb i Donortapningen. Margrethe Odgaard har skabt værket Haima til afdelingen for donortapning på Regionshospitalet Gødstrup. ”Haima” er en hyldest til donorens samfundssind. Udvalgte vægge er håndmalede med hjemmelavet kaseinmaling i en særligt udviklet blodstensmarmorering, hvor årer og aflejringer træder frem som i et stykke klippe. Farve, form og materiale danner en helhed, hvor jordens og menneskets livsstrømme spejler hinanden.

14: Bagtæppe der skaber ro. Bag dommerne i Københavns særligt sikrede retsbygning har Grethe Sørensen skabt værket Transparency.
Værket er sammensat af elleve paneler, jacquardvævet på TextielLab i Holland, med et spænd fra sorte toner til hvide toner. Værket fungerer samtidig som akustikbeklædning og skaber ro i et rum, hvor nerverne kan sidde uden på tøjet. (Læs også interview med Grethe Sørensen)
15: Nye møbler af genanvendte materialer. Møbeldesigner Sara Martinsen er specialiseret i bæredygtige materialer og produktion. Som konsulent på indretningen af THORAVEJ 29, kendt som huset, der genanvender sig selv, har hun skubbet til grænserne. Eksempelvis er bygningens døre og dørrammer makuleret og presset til nye plader, som der er brugt til borde, bænke og reoler. Hun står også bag det online materialebibliotek Phytophilia, der fokuserer på anvendelse af planter. (Læs også interview med Sara Martinsen)


16: Farvesætning og materialestrategier. Med farver, tekstil og materialestrategier arbejder designerne Fie Bjørch og Benjamin Rask med at skabe helhed, sammenhæng og sanselighed i arkitekturen. I virksomheden BJØRCH & RASK rådgiver de om stedspecifik farvesætning med hensigten at forankre rummene i deres omgivelser, skabe orienterbarhed og rumlig identitet.
Værker
Nogle kunsthåndværkere og designere forfølger en karriere som udøvende kunstner. De bringer en dybdegående forståelse af materialer som keramik, glas, tekstil, metal og træ ind i værker, der kan spille op mod arkitekturen. Værker, der bringer naturen indenfor, sætter rum, lys og materialer i spil og tilfører varme, tekstur og menneskelig skala til moderne byggerier.
17: Tredimensionel vævning. I “Woven Voxel” udfordrer Emilie Palle Holm jacquardvævningens kontinuitet ved at udvide i den tredje dimension og skabe en næsten digital gridstruktur.
I et højt rum med lysindfald, for eksempel et atrium, vil tekstilværket svæve og tillade kig gennem, så det både bliver blikfang og filter.


18: Nærvær og natur i dagligstuen. Til Dagligstuen i Generationernes Hus i Aarhus har væver Sanne Ransby bidraget med tre stedspecifikke værker: to store billedtæpper og en billedvæg. Billedtæpperne Inddrager landskabselementer fra Århus Bugt, mens billedvæggen har fokus på overgangen mellem skov og hav. Alle værker er udført i hånden med en tydelig indlejring af tid og nærvær.

19: Refleksion af himlen – og os selv. Til udsmykningen ”Cloud Illusions” til Nykøbing Katedralskole har Astrid Krogh skabt et 12 meter langt værk af aluminium. Krogh har præget og perforeret spejlfladen og et stort skylandskab af stadigt skiftende karakter. Refleksioner fra vinduerne på tværs af rummet bringer dagslyset og omverdenen ind i auditoriet.
20: Dragende glaskugler. Marie Retpen har sammen med Rune Fjord og Christina Augustsen skabt et miljø til venteværelset på et nærhospital i Middelfart. (Læs om projektet i Middelfart)


21: Et kors af perler. Maria Sparre-Petersen har skabt værket Regnen til Husumvold Kirke. 95 snore med tusindvis af bittesmå glasperler danner korsformen, der hænger ned fra kippen. Når man lægger sig på knæfaldet og kigger op for at modtage nadveren, møder blikket det glasklare kors, der glimter i lyset fra det store vinduesparti ud mod Utterslev Mose. (Læs også interview med Maria Sparre-Petersen)
Fællesskaber og læring
Kunsthåndværkere og designere har hands-on erfaring med materialer, forarbejdning, produktudvikling og æstetik. En del engagerer sig i processer, hvor de inviterer andre ind i et læringsrum og en kunstnerisk udviklingsproces. Involvering af borgere i æstetiske processer kan skabe nye forståelser af naturen, fællesskaber og tilhørsforhold til stedet.

22: Kritisk dialog om fremtiden. Maria Viftrups værk Geofuturistisk Eksperiment til Klimafolkemødet i 2020 er formet efter dialog med deltagere. Her spurgte Maria deltagerne: Hvilke magter vil forme fremtidens (geologiske) fundament? Marias rolle som designer var at skabe koncept og rammer, udvikle de granulerede emner til materialer og invitere til kritisk dialog om fremtiden. (Læs også artiklen Kunsthåndværk og design – en fløjlsrevolution?)
23: Naturen som læringsrum. I projektet ”Jordforbindelser” arbejder designer og billedkunstner Rune Fjord og billedkunstner Amanda Luna med børn og unges forbindelse til naturen. I huskunstnerforløb inviterer de børn til at indsamle materialer fra byens natur og skabe værker i fællesskab. I installationen på Copenhagen Contemporary lægger de op til dialog og fordybelse og inviterer gæster til at gå på sanselig opdagelse.


24: Et kunstnerisk læringsrum. På Tippen i Københavns Sydhavn samarbejder væver Tina Ratzer med den stærkt duftende plante lobster bush Coleus Neochilus i projektet Samskabende forbindelser 1.1. Murbrokker fra stedet er lagt ud i det mønster, som dannes, når hun måler plantens vibrationer – og som spejler navajovævernes rytmiske opbygning af mønstre. Over tid skyder pile-alant og røllike op, og værket tager form i dialog med vejr, planter, dyr og mennesker. Værket udfordrer den kontrollerede skabelsesproces og åbner for samskabelse med andre arter.
25: Fælleskabte og fællesskabende værker. Tekstilkunstner Isabel Berglund har flere gange inviteret andre til at deltage i at skabe værker. Værkerne er tænkt og skabt af Berglund, men påvirket af samarbejdet i en proces, der både er kontrolleret og åben.
Således er Berglunds værker ikke alene form, indhold og udtryk, men bærer også menneskelige aftryk af anerkendelse, medejerskab og fællesskab.

Mere viden
Om udsmykninger/kunsthåndværk i offentlig rum
Ditte Vilstrup, Its about time. Læs mere
The Vessel: Craft in Public Space. Læs mere
Formkraft: Atmosfære. Læs mere
Håndbøger/praksis
Statens Kunstfonds vejledning og anbefalinger
Statens Konstråd (Sverige). Læs mere
Opdrag hvor kunstnere kan holde øje med udbud
KOROs portal (Norge).Læs mere
Konstpool (sverige). Læs mere
Kilde
Hartmut, Rosa, Det ukontrollerbare, (Unverfügbarkeit), Eksistensen, 2020.
Tema: Steder og det materielles handlingskraft
I dette tema undersøger Formkraft, hvordan kunsthåndværk og design kan være med til at forme vores steder: fra materialer og detaljer i byggeri til landskaber, råstoffer og globale magtstrukturer. Fælles er interessen for, hvordan materialer, design og kunsthåndværk kan skabe forbindelser mellem mennesker og deres omgivelser.
