Jeg har gået og funderet over, hvorfor Statens Kunstfonds pulje til kunst i det offentlige rum, er blevet udlagt til Billedkunstudvalget.
”I Legatudvalget for Billedkunst er en af vores hovedopgaver at støtte kunst til offentlige rum. Vi støtter og igangsætter eksempelvis udsmykninger på alt fra plejehjem og svømmehaller til væresteder, skoler og offentlige udendørsarealer. Det er også vores udvalg, der uddeler arbejdslegater til billedkunstnere.” – uddrag fra Billedkunstudvalgets præsentationsside
Godt nok kan kommuner og institutioner søge om støtte til projekter, der også er udført af arkitekter, kunsthåndværkere og designere mfl., men det er legatudvalget for billedkunst, som vurderer hvilke projekter, der skal have støtte. I udvalget sidder tre billedkunstnere. Ingen kunsthåndværkere, ingen designere, ingen arkitekter…. ingen repræsentanter fra de øvrige fagudvalg under Statens Kunstfond. Det undrer mig.
Kan det være muligt for tre billedkunstnere at vurdere om den udsmykning, som kunsthåndværkeren, designeren eller arkitekten har skitseret, skal have støtte eller ej? Det logiske svar må selvfølgelig være nej. Der skal en særlig faglighed til for at kunne vurdere kvaliteten af de enkelte projekter, og for at sikre en diversitet i de støttede projekter.
I loven om billedkunst og kunstnerisk formgivning står følgende:
§ 7. Bestillingsværker til det offentlige rum varetages af Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst. Kunst i det offentlige rum kan omfatte andre kunstarter end billedkunst. Udvalget samarbejder om specifikke projekter i det offentlige rum med udvalg for andre kunstområder i Statens Kunstfond.
Selv lovteksten signalerer, at billedkunst prioriteres højere end de øvrige fagområder. Der er en mulighed for, at kunst i det offentlige rum også inkluderer kunsthåndværk og design, men det er ikke et krav.
Jeg synes, vi kan lære af vores norske naboer. I Norge rangerer kunsthåndværk på højde med billedkunst under betegnelsen kunst, og det er organisationen KORO, der står for udvælgelsen af kunstnere til udsmykning i det offentlige rum.
I Danmark er der fortsat en meget skarp opdeling af fagene, og derfor undrer det mig også, hvorfor der ikke er flere interessegrupper repræsenteret i et udvalg, der skal støtte og igangsætte udsmykninger i vores offentlige rum. Det er desuden en kendsgerning, at det ofte er Statens Kunstfonds stempel, der skal til for at få støtte fra andre fonde til en udsmykning.
Det er positivt, at både legatudvalget for kunsthåndværk og design og legatudvalget for billedkunst er sat i verden til, ud over at tildele arbejdslegater, også at indkøbe kunstværker til udlån til offentlige rum såsom skoler, hospitaler mv. Igennem årene er der indkøbt og ophængt flere værker i offentlige rum udført af kunsthåndværkere, nogle af dem omtales i Formkraft i dette nummer. Men det undrer mig, hvor forholdsvis få penge der er afsat til vores område.
De nye kunstkonsulenter
Jeg undrer mig også over, den nye kunstkonsulentordning, der blev implementeret i 2019. I december 2022 blev der udpeget et nyt hold konsulenter til en 4-årig periode med i alt 10 konsulenter, hvoraf 1 er kunsthåndværker.
Konsulenterne skal indgå i samarbejder med bygherrerne, og rådgive om valget af kunstnere, der skal udføre udsmykningsopgaver i nyopførte eller renoverede offentlige bygninger. Kunstcirkulæret, der har eksisteret siden 1971, foreskriver, at 1,5% af håndværkerudgiften skal bruges til kunstnerisk udsmykning. (Kilde: Cirkulære om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri)
Men hvor mange kunsthåndværkere og designere har mon igennem tiden fået en sådan opgave? Jeg kender kun få.
Kunstkonsulenterne må klædes på til at forstå, hvad kunsthåndværkere og designere kan bidrage med!
Lad os tage handling!
Hvordan kommer kunsthåndværkere og designere til orde og får flere udsmykningsopgaver i det offentlige rum? Ja, ja vi skal gøre os mere synlige, og vise hvad vi kan. Men hvis kuratorerne, konsulenterne og det udvalg, som tildeler opgaverne, ser i retning af billedkunstnere, kan vi jo hoppe og springe aldrig så meget, så derfor må vi italesætte problematikken igen og igen overfor politikerne og i offentlige debatter.
Der findes andre eksempler på, at det politiske system favoriserer billedkunsten: I de kommunale kunstråd sidder der først og fremmest billedkunstnere. Det gør de, blandt andet fordi de er blåstemplede, hvilket vil sige, at de er medlem af BKF (Billedkunstnernes Forbund, red.) eller er uddannet fra et af de tre kunstakademier. Hvorfor er det ikke også et ”blåt stempel” at være medlem af DKoD? (Danske Kunsthåndværkere & Designere, red.) eller at have taget en bachelor eller kandidat fra en af designskolerne?
Kan det være fordi, det er Statens Kunstfonds Projektudvalg for Billedkunst, der støtter de kommunale billedkunstråd? Og deres definition af hvem der kan være en kunstner, begrænser sig til billedkunsten. Under beskrivelsen af de kommunale billedkunstråd står ordret: ”Bemærk at kunsthåndværkere ikke sidestilles med billedkunstnere i denne pulje.” *
Dermed er kunsthåndværkerne og designerne skrevet ud af de kommunale (billed-)kunstråd, og muligheden for at indgå i offentlige kunstprojekter i kommunerne. Hvorfor hedder det stadig billedkunstråd og ikke bare kunstråd? (Kilde: Lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning)
Det må være en politisk beslutning at ændre talemåden og opfattelsen af, hvem der er ”rigtige” kunstnere og kan varetage udsmykningsopgaver og se mod nord til Norge, hvor der ikke på samme måde er et så skarpt skel.
Diskussionen om kunst i det offentlige rum har pågået i årtier, men nu må tiden være til, at vi som kunsthåndværkere og designere manifesterer os og viser, at vi fuldt ud kan lave udsmykningsopgaver på højde med alle andre kunstnere. Det er der da heldigvis få, men gode eksempler på.
Vi skal ikke finde os i at blive negligerede og underkendt. Lad os tage handling!
*Efter artiklen er publiceret har Statens Kunstfond valgt at ændre ordlyden på deres hjemmeside. De har fjernet linjen ”Bemærk at kunsthåndværkere ikke sidestilles med billedkunstnere i denne pulje.” (observeret den 12. oktober 2023)
Fakta
Lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning
1. Lovens formål er at fremme billedkunst og de kunstneriske dimensioner af arkitektur, kunsthåndværk og design i Danmark samt dansk billedkunst og de kunstneriske dimensioner af dansk arkitektur, kunsthåndværk og design i udlandet.
5. En kommune eller flere kommuner i forening kan nedsætte et lokalt billedkunstråd til fremme af billedkunsten i lokalområdet.
Stk. 2. De lokale billedkunstråd kan rådgive lokale myndigheder vedrørende billedkunstneriske spørgsmål, yde støtte til billedkunsten og medvirke til gennemførelsen af lokale udsmykningsopgaver.
Stk. 3. De nærmere regler om de lokale billedkunstråds sammensætning og virksomhed fastsættes af kommunalbestyrelserne.
(besøgt 30.6.2023)
Læs mere om emnet på Formkraft
Dokkedahl, T. og Hellfach, S. interview: Mulighedernes rum: perspektiver på kust, kunsthåndværk og design i offentlige rum og byggede miljøer, 2021
Colberg, M. og Severinsen, H., At skabe en stemning, 2021
Rikkinen, A., Kunsthåndværk i byggeri: Hvordan kunsthåndværk kan bidrage til offentlige rum, 2021
Sylvester, S., At Skabe trygge rammer for forældre til børn på døgninstitutionen Fenrishus, 2022
Balle, N. Tekstilerne tilfører menneskelighed til vores offentlige rum, 2023
Læs også:
Speakers Corner
Debat er en betydningsfuld disciplin, der rummer muligheder for at rykke holdninger, skabe idéer, forstå nuancer og udvide horisonter.
Formkraft genlancerer kategorien Speakers Corner som også findes i tidligere tidsskrifter for kunsthåndværk og design. Ordet gives til kunsthåndværkere, designere, fagpersoner, kulturpersoner, forskere, undervisere, studerende og andre med noget på hjerte. Hvis du vil bidrage med en Speakers Corner-artikel kan du sende et forslag til Formkrafts redaktion: formkraft@dkod.dk
Vi opfordrer til, at debatten fortsættes i god tone på Formkrafts sociale medier: Instagram, Facebook og LinkedIn.
Aktuelt tema på Formkraft: Byens Rum
I anledningen af Arkitekturhovedstad 2023 undersøger Formkraft kunsthåndværk og design i offentlige rum og byggede miljøer. Temaudgivelsen giver spalteplads til nyeste forskning og arbejdet med kunsthåndværk og design.
Hvor og hvordan etableres samtidens kunsthåndværk og design i byens rum? Hvilke aktører står bag? Hvad tager vi med fra historien?
Mere viden i arkivet
Arkivet på Formkraft rummer en stor skattekiste af artikler om vores fælles kunsthåndværk- og designhistorie. Artikler, der både fortæller om en faglig udvikling og om danskernes kulturhistorie fra 1948-nu. Søg på diverse emner i arkivet eller kig tidsskrifterne igennem på Tidsskriftshylden
Eksempler på søgeord:
Modtag nyhedsbrev
Skriv dig op til Formkrafts nyhedsbrev og modtag information om nye artikler samt tips om relevante konferencer og bøger. Skriv dig op her
